København-CPH Lufthavn (Øresundsbanen) - operatør: DSB

København-CPH Lufthavn - er en del af Øresundsbanen, også kendt som Öresundsbanan på svensk, udgør en vital jernbanestrækning, der forbinder Danmark og Sverige gennem Øresundsforbindelsen. Denne moderne infrastruktur spiller en afgørende rolle i regional transport og fremmer forbindelsen mellem København og Malmö samt andre vigtige byer i begge lande.

Øresundsbanen blev officielt åbnet den 27. september 1998 som en del af det ambitiøse Øresundsprojekt, der sigtede mod at skabe en fast forbindelse over Øresund og styrke samarbejdet mellem Danmark og Sverige. Banen blev etableret for at lette transporten af passagerer og gods mellem København og Malmö og var en milepæl i udviklingen af regionens infrastruktur.

Fra København er Øresundsbanen integreret med Vestbanen og Kystbanen, mens den i Malmö er forbundet med Kontinentalbanan og Ystadbanan. Øresundstog opererer fra Østerport Station i København og kører over Københavns Hovedbanegård og videre til Københavns Lufthavn, Kastrup, før de krydser Øresundsbroen til Malmö C og fortsætter til andre svenske byer som Göteborg, Kalmar og Karlskrona. Derudover afgår der InterCityLyn-tog fra Københavns Lufthavn, Kastrup til destinationer som Aalborg, Struer og Sønderborg, samt SJ Snabbtåg til Stockholm via Malmö.

Teknisk set er Øresundsbanen imponerende. Ved Lernacken, hvor Øresundsbroen forbinder Danmark og Sverige, skifter banen strømforsyningsstandard fra dansk til svensk. Dette kræver, at togene er udstyret med dobbeltspændingssystemer eller kører på diesel. Desuden er signalsystemet og trafikstyringen tilpasset begge landes krav, og alle tog skal være udstyret med både dansk og svensk ATC (Automatisk Togkontrol). Det bemærkes også, at højrekørsel anvendes på hele banen, selv i Sverige, hvor dobbeltsporede baner normalt har venstrekørsel.

Øresundsbanen fortsætter med at være en afgørende forbindelse mellem Danmark og Sverige, og dens betydning for regional integration og økonomisk udvikling er uundgåelig. Med fortsatte investeringer i modernisering og vedligeholdelse forventes Øresundsbanen at forblive en af de mest vitale og travle jernbaner i Skandinavien, der forbinder to af regionens største byer og understøtter en bred vifte af rejsemuligheder for både passagerer og gods.

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Ørestad Trinbræt er anlagt, hvor Øresundsbanen krydser under Ørestads Boulevard. Ørestad Trinbræt er åben med to sidelagte perroner, hvor passagererne har mulighed for at skifte til Metroen. Ørestad Trinbræt betjener rejsende til og fra byudviklingsområdet Ørestad og er blevet en stor pendlerstation.

Stationen i Tårnby er opført ved indkøbscentret Tårnby Torv på Englandsvej under den vestlige ende af overdækningen. Perronanlægget ligger 6 meter under jorden. Det er bygget som ø-perron med et spor på hver side. Perronen er bredest på midten (ca. 15 m) og smallest i enderne. Perronerne er 320 meter lange, hvoraf de 300 meter ligger under overdækningen.

Stationsbygningen rejser sig 5 meter over terrænet og omfatter diverse servicefaciliteter, bl.a. trappe- og elevatoradgang til perronerne. Bygningen har glastag, der giver dagslys og højt til loftet på perronerne. Hovedindgangen til stationen er placeret mod Englandsvej.

Københavns Lufthavn Station: En Central Station i Hjertet af Dansk og International Transport

Københavns Lufthavn Station er et af de mest travle og betydningsfulde trafikknudepunkter i Danmark. Stationen forbinder Københavns Lufthavn med resten af landet og internationalt, hvilket gør den til en essentiel del af både den danske og skandinaviske infrastruktur. Denne underjordiske station, beliggende under Terminal 3, betjener tusindvis af passagerer dagligt, og dens design sikrer en nem overgang mellem tog og fly.

Indvielsen af Københavns Lufthavn Station

Københavns Lufthavn Station blev indviet den 27. september 1998 i forbindelse med udvidelsen af Københavns Lufthavn. Stationen blev bygget for at lette rejsen mellem lufthavnen og resten af Danmark, samt for at skabe en effektiv forbindelse til Øresundsregionen. Stationsanlægget, som blev konstrueret over en periode på fem år, var en vigtig milepæl i udviklingen af Øresundsbanen, der forbinder Danmark med Sverige gennem Øresundsbroen.

Arkitektur og Design

Den underjordiske station er designet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som er kendt for at skabe funktionelle og æstetisk tiltalende bygninger. Københavns Lufthavn Station er ingen undtagelse. Stationen er opført med en åben sideperron, der sikrer nem adgang til de to togspor, og det overordnede design fremmer en følelse af lethed og rummelighed. Banegraven, der strækker sig langs stationen, er overdækket med en syv meter bred glasstruktur, som tillader naturligt lys at trænge ind i stationen og skaber en behagelig atmosfære for rejsende.

Materialerne, der er anvendt i konstruktionen, er primært stål, glas og granit, hvilket giver stationen et moderne og skandinavisk præg. Indretningen er enkel og funktionel med fokus på at sikre let tilgængelighed for passagererne. Desuden er stationen udstyret med støjreducerende vægplader, der bidrager til en behagelig oplevelse for de mange rejsende, der passerer gennem stationen hver dag.

Forbindelse mellem Tog og Fly

Stationen er strategisk placeret under Terminal 3, hvilket gør det nemt for rejsende at skifte mellem tog og fly. Den har to brede perroner, og midt på stationen er der adgang til rullende fortove, trapper og elevatorer, som fører direkte op til lufthavnens terminal. Denne smarte integration af tog- og flytrafik gør Københavns Lufthavn Station til en model for, hvordan moderne transportinfrastruktur kan gøre rejser lettere og mere bekvemme.

Derudover er der god forbindelse til det øvrige offentlige transportnetværk, hvilket gør det muligt for passagerer at komme hurtigt og nemt fra lufthavnen til deres endelige destination. Stationen betjenes af Øresundstog, InterCityLyn og tog til og fra Stockholm, hvilket sikrer en bred dækning af både nationale og internationale rejsemål.

Historisk Betydning og Trafikmæssig Udvikling

Da stationen blev åbnet i 1998, var den en del af den større plan for at forbedre Øresundsregionens infrastruktur og gøre det nemmere at rejse mellem Danmark og Sverige. Øresundsbanen, der forbinder København og Malmø via Øresundsbroen, gjorde stationen til et centralt knudepunkt for pendlere og internationale rejsende.

Siden indvielsen har stationen oplevet en stigende mængde passagertrafik. I 2010 betjente stationen omkring 22.700 passagerer dagligt, og tallet er kun steget siden da, i takt med at både Københavns Lufthavn og Øresundsregionen har udviklet sig. Med Øresundsforbindelsen har stationen fået en vigtig rolle i den grænseoverskridende transport mellem Danmark og Sverige.

Grænsekontrol og Trafikale Ændringer

En af de udfordringer, stationen har oplevet, var indførelsen af midlertidig grænsekontrol i 2016 som følge af flygtningekrisen. Denne grænsekontrol betød, at passagerer, der skulle rejse til Sverige med Øresundstog, måtte skifte tog på stationen for at gennemgå pas- og ID-kontrol. Dette medførte logistiske ændringer og en midlertidig reduktion i togtrafikken.

I starten af august 2017 blev det dog igen muligt at tage InterCity- og InterCityLyn-tog fra Københavns Lufthavn Station uden togskifte. Togrejsen til Sverige blev normaliseret med længere stop på Hyllie Station, hvor den svenske grænsekontrol blev gennemført.

Metrostationen ved Københavns Lufthavn

I 2007 blev metrostationen "Lufthavnen" indviet som en del af Københavns Metro's tredje etape. Metrostationen ligger over jorden, tæt ved Københavns Lufthavn Station, og giver yderligere transportmuligheder for passagerer, der ønsker hurtig og nem adgang til Københavns bymidte. Denne metrostation har gjort det muligt for rejsende at få hurtig forbindelse til indre København på kun 15 minutter.

Med metroens ankomst har Københavns Lufthavn Station yderligere styrket sin position som et vigtigt knudepunkt for både regional og international trafik, hvilket gør den til en af Danmarks travleste stationer.

Faciliteter og Service

For at imødekomme de mange rejsende, der passerer gennem stationen, tilbyder Københavns Lufthavn Station en række faciliteter. Stationen har rullefortove, trapper og elevatorer, der gør det nemt for passagerer at navigere mellem perronerne og lufthavnen. Derudover er der informationsvagter, der yder assistance til rejsende med spørgsmål og hjælper med bagage.

Et klargøringscenter for InterCity- og InterCityLyn-tog er placeret i nærheden af stationen på en kunstig halvø. Her bliver togene gjort rent og klargjort til deres næste afgang, hvilket sikrer, at togene altid er i god stand, når de forlader stationen.

Fremtidsudsigter og Betydning

Københavns Lufthavn Station fortsætter med at spille en afgørende rolle i Danmarks og Skandinaviens transportinfrastruktur. Som en vigtig del af Øresundsregionen vil stationen forblive et centralt knudepunkt for både nationale og internationale rejsende. Med den stigende mængde flytrafik og den løbende udvikling af Øresundsbanen forventes stationen at se en fortsat vækst i passagertrafikken i fremtiden.

Den strategiske placering af stationen under Terminal 3 og dens effektive forbindelser til både tog, metro og busser gør den til et af de mest velfungerende transportcentre i Danmark.

Københavns Lufthavn Station har gennem årene udviklet sig til at blive en af Danmarks travleste og vigtigste stationer. Med dens moderne design, effektive forbindelser og nøgleplacering under Terminal 3 er den blevet et centralt knudepunkt for både indenrigs- og udenrigsrejser. Stationens integration med Øresundsbanen og Københavns Metro gør den til en uundværlig del af Danmarks infrastruktur og et vigtigt bindeled mellem Danmark og Sverige.