Præstø-Næstved Jernbane - operatør: NPMB (Oprindelig: PNJ)

Præstø optræder allerede i forbindelse med jernbaneloven af 21. juni 1867. Man må vente helt frem til 1894 før der endelig kommer en lov der tilgodeser ønsket om oprettelse af en jernbane mellem Præstø og Lundby-Haslev-Næstved området. Ved indvielsen 20. marts 1900 var blandt andet den daværende trafikminister Hassing Jørgensen til stede. 

I forbindelsen med loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at udvide banen med anlæg af strækningen Præstø - Mern. Loven af 1908 åbnede muligheden for en forbindelse til Kalvehavebanen men den kom aldrig i stand. Netop Kalvehavebanen var ilde set i Næstvedområdet fordi man mente at banen var medvirkende til at trække handel til Vordingborg i stedet for Næstved.

Banen skrev dansk jernbanehistorie da den i 1946 som den første privatbane her i landet anskaffede en skinnebus.

Vigtige stamdata for Præstø-Næstved Jernbane


Jernbanens længde i km 23,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 88
BaneforkortelsePNJ
Dato for Koncession1897.06.04
Jernbanen indviet1900.03.20
Persontrafik nedlagt1961.03.31
Godstrafik nedlagt1961.03.31
Jernbanen nedlagt1961.03.31
SportypeEnkelt
Sporvidde1435 mm
Skinnevægt22,5 kg/m, efter besættelsen forstærket til 27,5 kg/m
BallastGrus
Max stigning12,5 ‰
Kurveradius470 meter
Hastighed max75 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Max akseltryk9,4 tons, på det forstærkede spor 12 tons
Bane statusPrivatbane

Præstø-Næstved Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid


Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1913.11.161961.03.31Næstved-Præstø-Mern BanenNPMB
1900.03.201913.11.16Præstø-Næstved Jernbane, senere NMPBPNJ

Præstø-Næstved Jernbane havde følgende stoppesteder



Banekort over Præstø-Næstved Jernbane

Banekort fra Præstø-Næstved Jernbane (PNJ).
Banekort fra Præstø-Næstved Jernbane (PNJ).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.05.10 - LINK til kilde.


Næstved Station (Næ) var Præstø-Næstved Jernbane banens første station

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.


Andre navne og stavemåderFør 1881<>1886 Nestved.
Byggeår1870
Åbnet1870.10.04
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektCharles Julius Sophus Abrahams
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 2, 4700 Næstved
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet14,1 meter
GPS koordinater55.231175,11.767178

Billede af Næstved Station.
Billede af Næstved Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.18 14:26:43


Historisk kort over Næstved Station
Næstved Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rønnebæk Trinbræt med Sidespor lå 3,3 km. fra første station.

Rønnebæk Billetsalgssted åbnede den 20. marts 1900 sammen med Præstø-Næstved Jernbane. Billetsalgsstedet bestod af et åbent læskur og billetsalget og banepakkeekspeditionen foregik i en nærliggende bygning.

I 1909 blev læskuret ombyggedes til en lukket ekspeditionsbygning, men i 1926 lukkede billetsalget og bygningen blev revet ned og erstattedes af et mindre lukket læskur. Vognladningsgodset blev ekspederet fra Brandelev station, mens banepakkeekspeditionen blev flyttet til købmanden, som sørgede for denne service frem til og med udgangen af 1953.

Rønnebæk Billetsalgssted fik den 16. november 1913 et sidespor, til roetransporter fra gården Rønnebæksholm, i forbindelse med at Præstø-Næstved banen blev forlænget til Mern, hvor Mern Saftstation var blevet anlagt i 1902.

Fra 1953 og frem til Præstøbanens nedlæggelse den 31. marts 1961, var der kun trinbræt og sidespor i Rønnebæk. Ved nedlæggelsen i 1961 blev trinbræt, læskur og spor fjernet kort tid efter.


Andre navne og stavemåderRønnebæksholm
Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1961.03.31
Nedrevet1961
Højdeplacering over havet28,0 meter
GPS koordinater55.219445,11.810626

Billede af Rønnebæk Trinbræt med Sidespor.
Billede af Rønnebæk Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1951 - Gækhøjvej 9
Sted:Danmark, Sjælland, Rønnebæk
Vejnavn:Gækhøjvej
Husnummer:9
Lokalitet:Rønnebæk
Postnummer:4700
By:Næstved
Sogn:Rønnebæk Sogn
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1951

Id:H00432_p_029.tif


Historisk kort over Rønnebæk Trinbræt med Sidespor
Rønnebæk Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Næstelsø Trinbræt med Sidespor lå 5,8 km. fra første station.

Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898.

Næstelsø Trinbræt fik et kort sidespor fra 1913.


Byggeår1900
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
NedrevetNedrevet
ArkitektHeinrich Wenck
Højdeplacering over havet49,1 meter
GPS koordinater55.213762,11.847789

Billede af Næstelsø Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Næstelsø Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Billede af Næstelsø Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Næstelsø Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 15:57:34


Historisk kort over Næstelsø Trinbræt med Sidespor
Næstelsø Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brandelev Station lå 6,8 km. fra første station.

Brandelev Station var med kombineret læsse og krydsningsspor.


Byggeår1899
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBrandelev Stationsvej 7B, 4700 Næstved
Højdeplacering over havet41,8 meter
GPS koordinater55.213187,11.865178

Billede af Brandelev Station.
Billede af Brandelev Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1936-1938 -
Sted:Danmark, Sjælland, Brandelev
Vejnavn:Brandelev Stationsvej
Lokalitet:Brandelev
Postnummer:4700
By:Næstved
Sogn:Næstelsø
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938

Id:L00492_004.tif


Historisk kort over Brandelev Station
Brandelev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
NedrevetEksisterer stadig
AdresseFlintemosevej 33, 4700 Næstved
Højdeplacering over havet50,8 meter
GPS koordinater55.196890,11.909151

Billede af Bøgesø Station.
Billede af Bøgesø Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1961 - Bøgesø Station
Sted:Danmark, Sjælland, Bøgesø
Vejnavn:Flintemosevej
Husnummer:33
Lokalitet:Bøgesø
Postnummer:4700
By:Næstved
Sogn:Everdrup Sogn
Matrikelnummer:39
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1961

Id:H11275_017.tif


Historisk kort over Bøgesø Station
Bøgesø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Askov Huse Trinbræt med Sidespor lå 11,8 km. fra første station.

Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter i 1913, men blev opgraderet til trinbræt med sidespor i 1924. Sidesporret lå syd for Gammel Skolevej og trinbrættet nord for.


Byggeår1913
Åbnet1924
Nedlagt1961.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet54,0 meter
GPS koordinater55.188107,11.927920

Billede af Askov Huse Trinbræt med Sidespor.
Billede af Askov Huse Trinbræt med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Gartneri
Sted:Danmark, Sjælland, Snesere
Vejnavn:Gammel Skolevej
Husnummer:19
Lokalitet:Askov Huse
Postnummer:4733
By:Tappernøje
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L05018_035.tif


Historisk kort over Askov Huse Trinbræt med Sidespor
Askov Huse Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Snesere Station lå 13,3 km. fra første station.

Snesere Station var med enkelt sidespor til togkrydsning.


Byggeår1900
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseÅsidevej 11, 4733 Tappernøje
Højdeplacering over havet47,0 meter
GPS koordinater55.176667,11.939261

Billede af Snesere Station.
Billede af Snesere Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 14:56:53


Historisk kort over Snesere Station
Snesere Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lille Røttinge Trinbræt lå 15,0 km. fra første station.

Lille Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 meter fra trinbrættet.


Byggeår1929
Åbnet1929
Nedlagt1961.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet39,2 meter
GPS koordinater55.169725,11.965542

Billede af Lille Røttinge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lille Røttinge Trinbræt har ligget her.
Billede af Lille Røttinge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lille Røttinge Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 14:49:07


Historisk kort over Lille Røttinge Trinbræt
Lille Røttinge Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tappernøje Station lå 16,4 km. fra første station.

Tappernøje Station åbnede sammen med Præstøbanen den 20. marts 1900 og var, frem til Præstøbanen forlængelse til Mern, den bedste af mellemstationerne. At Tappernøje Station lå ud til den store hovedvej (Vordingborg-Køge landevejen), har ikke haft negativ effekt på stationens trafik. Tappernøje Station fungerede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1961 og stationsbygning overlevede til den blev nedrevet i 1979.

Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913 og i 1919 kom der sidespor til den lokale dampmølle. Tappernøje Station blev udvidet betydeligt i 1935.


Byggeår1900
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
Nedrevet1979
ArkitektHeinrich Wenck
Højdeplacering over havet28,9 meter
GPS koordinater55.163754,11.980886

Billede af Tappernøje Station.
Billede af Tappernøje Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1956 - Tappernøje Station
Bygningsnavn:Nedrevet
Sted:Danmark, Sjælland, Tappernøje
Vejnavn:Hovedvejen
Husnummer:61
Lokalitet:Tappernøje
Postnummer:4733
By:Tappernøje
Sogn:Snesere Sogn
Ophav:Odense Luftfoto
År:1956

Id:OD02126_004.tif


Historisk kort over Tappernøje Station
Tappernøje Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Faksinge Trinbræt lå 21,0 km. fra første station.

Ved Faksinge oprettedes Sanatoriet "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" i 1906 og ved den lejlighed blev der etableret et sidespor i Faksinge skov. I 1919 blev sidesporet flyttet ca. 300 meter og samtidig oprettedes Faksinge trinbræt ved sidesporet.

Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 1961.

Efter byggeriet af Sanatoriet var eneste bruger af sidesporeret: Nygård, som brugte sidesporet til roer og roeaffald frem til ca. 1951, hvorefter Nygård selv kørte roetransporterne til Præstø station indtil ca. 1956, hvor transporterne ophørte. Sidesporet blev fjernet ved en spormoderniseringen i 1952.

Næstved-Præstø-Mern Banen blev nedlagt den 31. marts 1961, hvorefter venteskuret ved Faksinge Trinbræt blev fjernet.


Byggeår1919
Åbnet1919
Nedlagt1961.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet23,0 meter
GPS koordinater55.129143,12.014617

Billede af Faksinge Trinbræt.
Billede af Faksinge Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1956 - Evensølundvej 2
Person:Hans, Hansen
Sted:Danmark, Sjælland, Præstø
Vejnavn:Evensølundvej
Husnummer:2
Lokalitet:Faksinge Skov
Postnummer:4720
By:Præstø
Ophav:Odense Luftfoto
År:1956

Note:I baggrunden ses Faksinge trinbræt
Id:OD02124_006.tif


Historisk kort over Faksinge Trinbræt
Faksinge Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Præstø Station (Pr) var Præstø-Næstved Jernbane's endestation og lå 23,0 km. fra første station.

Præstø Station var med hovedkontor, remise, vandtårn og værksteder.


Byggeår1900
Åbnet1900.03.20
Nedlagt1961.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseJernbanevej 2, 4720 Præstø
StednavneforkortelsePr
Højdeplacering over havet2,3 meter
GPS koordinater55.122632,12.038590

Billede af Præstø Station.
Billede af Præstø Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 14:21:49


Historisk kort over Præstø Station
Præstø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Præstø-Næstved Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Sydøstsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Sydøstsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1979
96
København
J. Fr. Clausen
87-11-03935-3
Dansk jernbanehistorie 1
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dansk jernbanehistorie 1
Torben Andersen
2004
96

Lokomotivet
87-90-779-04-5
Næstved-Præstø-Mern Banen (Dansk Jernbane-Klub: 1)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Næstved-Præstø-Mern Banen (Dansk Jernbane-Klub: 1)
B. Wilcke & P. Thomassen
1962
53

Dansk Jernbane-Klub
Næstved - Præstø - Mern Banen, 2. udg. (Dansk Jernbane-Klub: 37)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Næstved - Præstø - Mern Banen, 2. udg. (Dansk Jernbane-Klub: 37)
B. Wilcke og P. Thomassen
1975


Dansk Jernbane-Klub