Præstø optræder allerede i forbindelse med jernbaneloven af 21. juni 1867. Man må vente helt frem til 1894 før der endelig kommer en lov der tilgodeser ønsket om oprettelse af en jernbane mellem Præstø og Lundby-Haslev-Næstved området. Ved indvielsen 20. marts 1900 var blandt andet den daværende trafikminister Hassing Jørgensen til stede.
I forbindelsen med loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at udvide banen med anlæg af strækningen Præstø - Mern. Loven af 1908 åbnede muligheden for en forbindelse til Kalvehavebanen men den kom aldrig i stand. Netop Kalvehavebanen var ilde set i Næstvedområdet fordi man mente at banen var medvirkende til at trække handel til Vordingborg i stedet for Næstved.
Banen skrev dansk jernbanehistorie da den i 1946 som den første privatbane her i landet anskaffede en skinnebus.
Vigtige stamdata for Præstø-Næstved Jernbane (NPMB)
Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.
Næstved station er flere gange blevet ombygget: 1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen. 1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen) 1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)
Rønnebæk Billetsalgssted åbnede den 20. marts 1900 sammen med Præstø-Næstved Jernbane. Billetsalgsstedet bestod af et åbent læskur og billetsalget og banepakkeekspeditionen foregik i en nærliggende bygning.
I 1909 blev læskuret ombyggedes til en lukket ekspeditionsbygning, men i 1926 lukkede billetsalget og bygningen blev revet ned og erstattedes af et mindre lukket læskur. Vognladningsgodset blev ekspederet fra Brandelev station, mens banepakkeekspeditionen blev flyttet til købmanden, som sørgede for denne service frem til og med udgangen af 1953.
Rønnebæk Billetsalgssted fik den 16. november 1913 et sidespor, til roetransporter fra gården Rønnebæksholm, i forbindelse med at Præstø-Næstved banen blev forlænget til Mern, hvor Mern Saftstation var blevet anlagt i 1902.
Fra 1953 og frem til Præstøbanens nedlæggelse den 31. marts 1961, var der kun trinbræt og sidespor i Rønnebæk. Ved nedlæggelsen i 1961 blev trinbræt, læskur og spor fjernet kort tid efter.
Andre navne og stavemåder
Rønnebæksholm
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
1961
Højdeplacering over havet
28,0 meter
GPS koordinater
55.219445,11.810626
Billede af Rønnebæk Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.
Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898.
Billede af Næstelsø Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Næstelsø Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 15:57:34
Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter i 1913, men blev opgraderet til trinbræt med sidespor i 1924. Sidesporret lå syd for Gammel Skolevej og trinbrættet nord for.
Byggeår
1913
Åbnet
1924
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
54,0 meter
GPS koordinater
55.188107,11.927920
Billede af Askov Huse Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Lille Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 meter fra trinbrættet.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
39,2 meter
GPS koordinater
55.169725,11.965542
Billede af Lille Røttinge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lille Røttinge Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.03.11 14:49:07
Tappernøje Station åbnede sammen med Præstøbanen den 20. marts 1900 og var, frem til Præstøbanen forlængelse til Mern, den bedste af mellemstationerne. At Tappernøje Station lå ud til den store hovedvej (Vordingborg-Køge landevejen), har ikke haft negativ effekt på stationens trafik. Tappernøje Station fungerede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1961 og stationsbygning overlevede til den blev nedrevet i 1979.
Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913 og i 1919 kom der sidespor til den lokale dampmølle. Tappernøje Station blev udvidet betydeligt i 1935.
Ved Faksinge oprettedes Sanatoriet "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" i 1906 og ved den lejlighed blev der etableret et sidespor i Faksinge skov. I 1919 blev sidesporet flyttet ca. 300 meter og samtidig oprettedes Faksinge trinbræt ved sidesporet.
Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 1961.
Efter byggeriet af Sanatoriet var eneste bruger af sidesporeret: Nygård, som brugte sidesporet til roer og roeaffald frem til ca. 1951, hvorefter Nygård selv kørte roetransporterne til Præstø station indtil ca. 1956, hvor transporterne ophørte. Sidesporet blev fjernet ved en spormoderniseringen i 1952.
Næstved-Præstø-Mern Banen blev nedlagt den 31. marts 1961, hvorefter venteskuret ved Faksinge Trinbræt blev fjernet.
Byggeår
1919
Åbnet
1919
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
23,0 meter
GPS koordinater
55.129143,12.014617
Billede af Faksinge Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
