Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen - operatør: APB (Oprindelig: AHB)
Aalborg-Hvalpsund Banen: En Historisk Gennemgang
Aalborg-Hvalpsund Banen (AHB) blev åbnet i to faser og repræsenterer en vigtig del af Nordjyllands jernbanehistorie. Strækningen, der oprindeligt åbnede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899, blev forlænget til Hvalpsund i 1910. Kendt under flere navne, som "Nibebanen" og "Hvalpsundbanen," forbandt jernbanen Himmerlands opland med Aalborg og gav en vigtig transportmulighed i næsten syv årtier.Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane
ANSJ blev vedtaget som en del af den store jernbanelov af 1894, og koncessionen blev udstedt den 23. december 1895. Anlægsarbejdet begyndte i 1897, og banen åbnede den 16. juli 1899. Banen strakte sig over et kuperet terræn med stigninger op til 12,5 ‰, hvilket krævede kraftigere lokomotiver og skinner end normalt for privatbaner. Banens skinner vejede 22,5 kg/m, hvilket gjorde det muligt at opnå en tophastighed på 45 km/t.Fra Aalborg til Svenstrup benyttede banen DSB's spor. I Svenstrup opførte ANSJ en remise, drejeskive og brønd til brug som endestation, mens DSB byggede en ny station vest for banen. I Aars havde ANSJ sin egen station, men uden en dedikeret stationsbygning; ekspeditionen blev i stedet udført fra et kontor i banens varehus.
Forlængelsen til Hvalpsund
Forlængelsen fra Aars til Hvalpsund blev en del af jernbaneloven af 1908 og blev åbnet den 2. juli 1910. Banens rute nær Hvalpsund løb tæt på Limfjorden, hvilket førte til problemer med højvande, der krævede løbende kystsikring. Forlængelsen gav ikke kun AHB en vigtig forbindelse til Limfjorden, men også mulighed for at udvikle en færgerute over sundet.Med forlængelsen flyttede banens hovedkontor fra Aars til Aalborg, hvor det delte faciliteter med de øvrige privatbaner i driftsfællesskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, senere kendt som Aalborg Privatbaner (APB).
Færgefarten over Hvalpsund
Den 14. august 1925 fik AHB koncession på færgedrift mellem Hvalpsund og Sundsøre på Salling. Færgen, navngivet Hvalpsund, blev bygget på Aalborg Værft og kunne transportere fire godsvogne eller 22 personbiler. Den lille godsstation i Sundsøre med pakhus og venterum blev indviet den 25. maj 1927. Færgeruten gjorde AHB til Danmarks eneste privatbane med en jernbanefærge.Færgedriften styrkede AHB's position som en vigtig forbindelse mellem Himmerland og Salling, men en planlagt jernbane mellem Sundsøre og Roslev på Sallingbanen blev aldrig realiseret. I stedet blev der oprettet en bilrute, som AHB gav tilskud til.
Landsdelsforbindelse og Urealiserede Projekter
AHB betragtede sig selv som en landsdelsforbindelse, der kunne forbinde Aalborg og Viborg via Aars og Nibe. Dette ville have forkortet rejsetiden mellem de to byer betydeligt sammenlignet med alternativerne via Hobro eller Randers. Driftsbestyreren forsøgte i 1926 at få DSB til at etablere direkte togforbindelser, men dette blev aldrig realiseret.Flere andre baneprojekter, der involverede AHB-stationer, blev foreslået i jernbaneloven af 1918, herunder en Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane og en Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane. Disse planer blev dog aldrig til noget.
Teknologisk Udvikling og Driftsændringer
I de tidlige år var dampdrift standard, men i 1936 anskaffede AHB sit første diesellokomotiv og en motorvogn. Dette markerede begyndelsen på en gradvis overgang til mere økonomisk motordrift. Under Anden Verdenskrig steg både passager- og godstrafikken markant, hvilket gav banen en midlertidig økonomisk opblomstring, selvom driften blev begrænset på grund af manglende brændstof.Efter krigen blev banen gradvist moderniseret med skinnebusser, herunder en Scandia-skinnebus indsat i 1948. Disse reducerede driftsomkostningerne, men kunne ikke forhindre et stigende underskud, især da bilismen voksede i 1960'erne.
Nedlæggelse og Eftermæle
Den 31. marts 1969 blev AHB nedlagt sammen med de øvrige privatbaner under Aalborg Privatbaner. Sporoptagningen begyndte den 3. juni 1969 og var afsluttet tre måneder senere. Efter nedlæggelsen ophørte transporten af godsvogne over Hvalpsund, mens færgeruten for biler blev videreført af de lokale kommuner og eksisterer stadig i dag.Bevarede Tracé og Stationer
Af de oprindelige 65,8 km spor er 39,5 km bevaret som stier. Bjergbanestien mellem Svenstrup og Nibe blev indviet som cykelsti i 2013, mens Naturstien Nibe-Hvalpsund dækker det meste af ruten mellem Nibe og Hvalpsund. Enkelte strækninger gennem Aars, Vegger og Sebbersund er ikke bevaret.Stationsbygningerne mellem Svenstrup og Aars blev tegnet af arkitekt Thomas Arboe, mens de nyere stationer mellem Aars og Hvalpsund blev designet af Einar Packness. Flere stationsbygninger er bevaret, mens stationerne i Godthåb, Nibe og Farsø er blevet revet ned.
Centrale Årstal for Aalborg-Hvalpsund Banen
- 1899: Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) åbner den 16. juli.
- 1910: Forlængelsen til Hvalpsund åbner den 2. juli.
- 1925: AHB får koncession på færgedrift over Hvalpsund.
- 1927: Færgeruten Hvalpsund-Sundsøre indvies den 25. maj.
- 1936: Diesellokomotiv og motorvogn indsættes i drift.
- 1948: Første Scandia-skinnebus indsættes.
- 1969: AHB nedlægges den 31. marts.
Historisk Betydning
Aalborg-Hvalpsund Banen spillede en vigtig rolle i Nordjyllands transportinfrastruktur og fungerede som en forbindelse mellem Himmerland og resten af Jylland.Vigtige stamdata for Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen
| Jernbanens længde i km | 75,1 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156 |
| Baneforkortelse | AHB |
| Statstilskud i % | 50 % |
| Dato for Koncession | 1908.11.13 |
| Jernbanen åbnet | 1899.07.16 |
| Persontrafik nedlagt | 1969.03.31 |
| Godstrafik nedlagt | 1969.03.31 |
| Jernbanen nedlagt | 1969.03.31 |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Ballast | Grus |
| El drift | Nej |
Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid
| Start dato | Slut dato | Jernbaneselskab | Ejendomsmærke |
|---|---|---|---|
| 1915.04.01 | 1969.03.31 | Aalborg Privatbaner | APB |
| 1910.07.02 | 1915.04.01 | Aalborg-Hvalpsund Jernbane | AHB |
| 1899.07.16 | 1910.07.02 | Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane, senere AHB | ANSJ |
Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen havde følgende stoppesteder
| Station | Afstand fra første station | |
|---|---|---|
 | Aalborg Station (Ab) | 0,0 km |
| Skalborg Trinbræt (Og) | 3,9 km |
| Svenstrup (Jylland) Trinbræt (Sn) | 9,3 km | |
| Godthåb Station | 12,6 km |
| Tostrup Trinbræt | 15,0 km | |
| Store Restrup Trinbræt | 16,3 km | |
| Sønderholm Station | 17,6 km |
| Nyrup Mark Trinbræt | 19,3 km |
| Binderup Trinbræt | 21,4 km |
| Skal Trinbræt | 22,5 km | |
| Nibe Station (Ne) | 24,6 km | |
| Lundbæk Holdeplads | 27,4 km |
| Sebbersund Station | 29,1 km |
| Halkær Trinbræt | 33,4 km |
| Hedegaarde Trinbræt | 35,7 km | |
| Vegger Station | 37,6 km | |
| Skivum Trinbræt | 39,6 km | |
| Langdal Trinbræt | 40,7 km |
| Blære Station | 42,4 km |
| Svenstrupgårde Trinbræt | 45,9 km | |
| Aars Station (As) | 49,6 km |
| Pisselhøj Trinbræt | 52,5 km |
| Jelstrupgaarde Trinbræt | 54,0 km | |
| Havbro Station | 55,9 km |
| Holme Station | 58,2 km |
| Farsø Station (Fsø) | 61,9 km |
| Fandrup Station | 64,2 km |
| Dammergaarde Trinbræt | 65,4 km |
| Ullits Station | 68,8 km |
| Hestbæk Trinbræt | 72,1 km |
| Illerisøre Trinbræt | 74,2 km |
| Hvalpsund Station (Hps) | 75,1 km |
Banekort over Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 7. november 2011 - LINK til kilde.
Aalborg Station (Ab) var Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen banens første station
Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik
Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.Aalborgs Første Station
Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.
Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne
Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.
Privatbanernes Rolle i Aalborg
Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.
Den Nye Aalborg Station i 1902
På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.
Nedlæggelse af Privatbanerne
I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.Modernisering og Renovering af Aalborg Station
Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.
Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner
I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.
Arkitektur og Bevarelse
Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.
Aalborg Busterminal
Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.
Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1902.12.08 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | John F. Kennedys Pl. 3, 9000 Aalborg |
| Stednavneforkortelse | Ab |
| Højdeplacering over havet | 4,4 meter |
| GPS koordinater | 57.043181,9.917006 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. september 2021 Download billede
Skalborg Trinbræt (Og) lå 3,9 km. fra første station.
I december 2003 oprettedes Skalborg trinbræt ca. 400 meter syd for den gamle station, der hvor den første station var i ledvogterhuset.
Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,
Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,
| Byggeår | 2003 |
| Åbnet | 2003 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Stationsmestervej 168, 9200 Aalborg SV |
| Stednavneforkortelse | Og |
| Højdeplacering over havet | 5,6 meter |
| GPS koordinater | 57.008029,9.897970 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. juli 2021 Download billede
Svenstrup (Jylland) Trinbræt (Sn) lå 9,3 km. fra første station.
Svenstrup fik ikke station ved Randers-Aalborg banens åbning den 19. september 1869. Svenstrup fik en holdeplads i 1872 med et offentligt sidespor men faciliteterne bestod kun af et træskur med venterum. I 1875 opførtes den første stationsbygning, af den lille standardtype, lidt nord for den nuværende station. I 1877 blev Svenstrup Holdeplads ophøjet til station med fuld ekspedition
Da Svenstrup blev endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane den 15. juli 1899, viste det sig hurtigt at Svenstrups stationsbygning var for lille og at der også skulle andre mere moderne faciliteter til.
I 1904 åbnede den "nye" Svenstrup Station syd for den oprindelige station. Svenstrups første stationsbygning kom til at fungere som tjenestebolig indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor den blev revet ned.
Aars-Nibe-Svenstrup banen blev nedlagt den 31. marts 1969 og Svenstrup Station blev nedlagt den 25. maj 1972.
Nyt trinbræt blev anlagt i Svenstrup ifm. Aalborg Nærbanes start den 14. december 2003 som trinbræt for Aalborg nærbane.
Da Svenstrup blev endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane den 15. juli 1899, viste det sig hurtigt at Svenstrups stationsbygning var for lille og at der også skulle andre mere moderne faciliteter til.
I 1904 åbnede den "nye" Svenstrup Station syd for den oprindelige station. Svenstrups første stationsbygning kom til at fungere som tjenestebolig indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor den blev revet ned.
Aars-Nibe-Svenstrup banen blev nedlagt den 31. marts 1969 og Svenstrup Station blev nedlagt den 25. maj 1972.
Nyt trinbræt blev anlagt i Svenstrup ifm. Aalborg Nærbanes start den 14. december 2003 som trinbræt for Aalborg nærbane.
| Byggeår | 2003 |
| Åbnet | 2003.12.14 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Hobrovej 767A, 9230 Svenstrup J |
| Stednavneforkortelse | Sn |
| Højdeplacering over havet | 10,3 meter |
| GPS koordinater | 56.972083886942215,9.855999354672555 |
Godthåb Station lå 12,6 km. fra første station.
Godthåb startede som Billetsalgssted, men blev opgraderet til Station senere hen.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Højdeplacering over havet | 21,5 meter |
| GPS koordinater | 56.971307,9.809451 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1960 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Godthåb Station.
Titel: Tostrupvej 41 - Anders Andersens Stålvarerfabrik - 1960 -
Person: Bygningsnavn: Anders Andersens Stålvarerfabrik
Sted: Danmark, Jylland, Svenstrup
Vejnavn: Tostrupvej
Husnummer: 41
Lokalitet: Godthåb
Postnummer: 9230
By: Svenstrup J
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1960
Note: Id: AAL_01771_047.tif
Tostrup Trinbræt lå 15,0 km. fra første station.
Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.
| Byggeår | 1944 |
| Åbnet | 1944.08.01 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 29,7 meter |
| GPS koordinater | 56.978522,9.773923 |
Store Restrup Trinbræt lå 16,3 km. fra første station.
Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.
| Byggeår | 1944 |
| Åbnet | 1944 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 39,2 meter |
| GPS koordinater | 56.985788,9.760359 |
Sønderholm Station lå 17,6 km. fra første station.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Sønderholm Hedevej 61, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 32,0 meter |
| GPS koordinater | 56.989732,9.739712 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sønderholm Station.
Titel: - 1962 - Sønderholm station
Person: Bygningsnavn: Sønderholm Station
Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Sønderholm Hedevej
Husnummer: 61
Lokalitet: Sønderholm
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Sønderholm
Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02218_f_010.tif
Nyrup Mark Trinbræt lå 19,3 km. fra første station.
| Byggeår | 1938 |
| Åbnet | 1938.09.24 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 20,8 meter |
| GPS koordinater | 56.992359,9.710705 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Nyrup Mark Trinbræt.
Titel: Skavnshøj 28- 1958 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Skavnshøj
Husnummer: 28
Lokalitet: Nyrupmark
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1958
Note: Id: AAL_01107_022.tif
Binderup Trinbræt lå 21,4 km. fra første station.
Binderup Billetsalgssted var indrettet i et baneformandshus og blev fra 1. januar 1922 nedsat til trinbræt.
| Byggeår | 1922 |
| Åbnet | 1922.01.01 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Binderupvej, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 7,3 meter |
| GPS koordinater | 56.99549532397129,9.679647974011655 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Binderup Trinbræt.
Titel: - 1962 - Binderup Station
Person: Bygningsnavn: Binderup Station
Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Binderupvej
Husnummer: 9
Lokalitet: Binderup
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Vokslev
Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02218_050.tif
Skal Trinbræt lå 22,5 km. fra første station.
Skal Trinbræt havde billetsalg i det nærtliggende vogterhus.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949.10.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 7,9 meter |
| GPS koordinater | 56.994046,9.658825 |
Nibe Station (Ne) lå 24,6 km. fra første station.
Nibe Station blev etableret til åbningen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane i 1899. Jernbanen kom til at betyde meget for Nibe, og der kom efterhånden godt gang i godstransporterne og en ret betydelig persontrafik. I 1910 blev jernbanen forlænget fra Aars til Hvalpsund, hvilket gav endnu bedre muligheder.
I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.
I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | 1971 |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Stednavneforkortelse | Ne |
| Højdeplacering over havet | 2,2 meter |
| GPS koordinater | 56.98397537309935,9.633021234079708 |
Lundbæk Holdeplads lå 27,4 km. fra første station.
Lundbæk var Holdeplads med billetsalg fra baneformandshuset. Der var meget ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Løgstørvej 14, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 2,4 meter |
| GPS koordinater | 56.964464,9.607465 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Lundbæk Holdeplads.
Titel: Løgstørvej 12 - 1962 -
Person: Gunner Pedersen
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sebbersund, Nibe, Lundbæk
Vejnavn: Løgstørvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Id: H12778_017.tif
Sebbersund Station lå 29,1 km. fra første station.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Sebbersundvej 1, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 5,1 meter |
| GPS koordinater | 56.957253,9.583610 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sebbersund Station.
Titel: Sebbersundvej 1 - Sebbersund station - 1955 -
Person: Bygningsnavn: Sebbersund station
Sted: Danmark, Jylland, Vegger
Vejnavn: Sebbersundvej
Husnummer: 1
Lokalitet: Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1955
Note: Id: AAL_00503_036.tif
Halkær Trinbræt lå 33,4 km. fra første station.
Halkær Holdeplads med sidespor åbnede den 16. juli 1899 sammen med Aars-Nibe-Svenstrup banen. Banen blev forlængedes til Hvalpsund den 2. juli 1910, og var nu Aalborg-Hvalpsund banen.
Trods for at det var en bane med gode forbindelser i hver ende, så fik Halkær Holdeplads aldrig en større betydning. Halkær Holdeplads lå i et meget tyndt befolket område og der kom aldrig industri eller bebyggelse af betydning i stationens levetid.
Da nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen i 1968 var på tale, og at banen skulle nedlægges pr 31. marts 1969, så sagde personalet op på Halkær Holdeplads – meget lig det samme mønster, som på de andre stationer på strækningen. Da erstatningspersonale ikke kunne skaffes, blev Halkær Holdeplads nedsat til trinbræt med sidespor i forsommeren 1968 og et par måneder senere nedlagdes sidesporet.
Halkær Holdeplads, nu trinbræt, blev nedlagt den 31. marts 1969 sammen med banen. Stationsbygningen på Halkær Holdeplads nedbrændte nogle år efter og blev efterfølgende nedrevet. Grunden blev solgt til privat beboelse og der blev bygget en ny bygning på grunden i 1987.
Trods for at det var en bane med gode forbindelser i hver ende, så fik Halkær Holdeplads aldrig en større betydning. Halkær Holdeplads lå i et meget tyndt befolket område og der kom aldrig industri eller bebyggelse af betydning i stationens levetid.
Da nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen i 1968 var på tale, og at banen skulle nedlægges pr 31. marts 1969, så sagde personalet op på Halkær Holdeplads – meget lig det samme mønster, som på de andre stationer på strækningen. Da erstatningspersonale ikke kunne skaffes, blev Halkær Holdeplads nedsat til trinbræt med sidespor i forsommeren 1968 og et par måneder senere nedlagdes sidesporet.
Halkær Holdeplads, nu trinbræt, blev nedlagt den 31. marts 1969 sammen med banen. Stationsbygningen på Halkær Holdeplads nedbrændte nogle år efter og blev efterfølgende nedrevet. Grunden blev solgt til privat beboelse og der blev bygget en ny bygning på grunden i 1987.
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1968 (forsommeren) |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | 1970'erne efter en brand. |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Halkærvej 68, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 4,7 meter |
| GPS koordinater | 56.919959346616835,9.581274263326053 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1960 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Halkær Trinbræt.
Titel: - 1960 - Halkær Station
Person: Mortensen Jensen -
Bygningsnavn: Halkær Station
Sted: Danmark, Jylland, Halkær
Vejnavn: Halkærvej
Husnummer: 68
Lokalitet: Halkær
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1960
Note: Id: B09013_012.tif
Hedegaarde Trinbræt lå 35,7 km. fra første station.
Hedegaarde trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Hedegaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Hedegaarde var officiel.
| Byggeår | 1944 |
| Åbnet | 1944.08.01 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 7,9 meter |
| GPS koordinater | 56.901135,9.574604 |
Vegger Station lå 37,6 km. fra første station.
Vegger Station hed i starten Vægger Station, men fik navneændring i 1958 til Vegger.
| Andre navne og stavemåder | Vægger |
| Byggeår | 1899 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Algade 5, 9240 Nibe |
| Højdeplacering over havet | 8,1 meter |
| GPS koordinater | 56.885534,9.570978 |
Skivum Trinbræt lå 39,6 km. fra første station.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949.10.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 3,6 meter |
| GPS koordinater | 56.868264,9.562970 |
Langdal Trinbræt lå 40,7 km. fra første station.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949.10.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 11,5 meter |
| GPS koordinater | 56.861410,9.552970 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Langdal Trinbræt.
Titel: Langdalvej 10 - 1951 -
Person: Fyllgraf, Martin, gårdejer
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Blære Stationsby
Vejnavn: Langdalvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Langdal
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Blære
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen
År: 1951
Note: Id: H00843_011.tif
Blære Station lå 42,4 km. fra første station.
| Byggeår | 1898 |
| Åbnet | 1899.07.16 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Adresse | Gl Blærevej 7, 9600 Aars |
| Højdeplacering over havet | 26,7 meter |
| GPS koordinater | 56.856236,9.527187 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Blære Station.
Titel: - 1959 - Blærevej 63
Person: uddeler Lyngsøe
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Blære
Vejnavn: Blærevej
Husnummer: 63
Lokalitet: Blære St.
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Blære
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Parti fra Blære St.
Id: B07705_018.tif
Svenstrupgårde Trinbræt lå 45,9 km. fra første station.
| Byggeår | 1955 |
| Åbnet | 1955.05.25 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 49,5 meter |
| GPS koordinater | 56.834661,9.492760 |
Aars Station (As) lå 49,6 km. fra første station.
Aars station blev oprettet i 1893 i forbindelse med etablering af Himmerlandsbanen, som var en statsbane mellem Hobro og Løgstør.
Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.
Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.
Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.
Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.
Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.
I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.
Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.
Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.
Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.
Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.
Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.
Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.
Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.
I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.
Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.
Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.
| Byggeår | 1893 |
| Åbnet | 1893.07.15 |
| Nedlagt | 1966.05.22 |
| Nedrevet | 1970'erne og de resterende bygninger forsvandt i begyndelsen af 1980'erne. |
| Arkitekt | Thomas Arboe |
| Stednavneforkortelse | As |
| Højdeplacering over havet | 37,7 meter |
| GPS koordinater | 56.802222,9.511717 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede
Pisselhøj Trinbræt lå 52,5 km. fra første station.
Pisselhøj Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Pisselhøj. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Pisselhøj var officiel.
| Byggeår | 1944 |
| Åbnet | 1944.08.01 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 31,8 meter |
| GPS koordinater | 56.79761685928297,9.471888459103383 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1966 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Pisselhøj Trinbræt.
Titel: Løgstørvej 78 - 1966 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Løgstørvej 78, Pisselhøj, 9600 Aars
Vejnavn: Løgstørvej
Husnummer: 78
Lokalitet: Pisselhøj
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Aars
Matrikelnummer: 6c, Pisselhøj By, Aars
Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1966
Note: Id: AAL_03051_024.tif
Jelstrupgaarde Trinbræt lå 54,0 km. fra første station.
Jelstrupgaarde Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Jelstrupgaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Jelstrupgaarde var officiel.
| Byggeår | 1944 |
| Åbnet | 1944.08.01 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 27,7 meter |
| GPS koordinater | 56.798214,9.447328 |
Havbro Station lå 55,9 km. fra første station.
| Andre navne og stavemåder | Haubro indtil 1958 |
| Byggeår | 1910 |
| Åbnet | 1910.07.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Einar Packness |
| Adresse | Elevvej 15, 9600 Aars |
| Højdeplacering over havet | 25,9 meter |
| GPS koordinater | 56.799899,9.417123 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Havbro Station.
Titel: - 1959 - Havbro Station
Person: Bygningsnavn: Havbro Station
Sted: Danmark, Jylland, Havbro
Vejnavn: Elevvej
Husnummer: 15
Lokalitet: Havbro
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B05489_005.tif
Holme Station lå 58,2 km. fra første station.
Holme Station var oprindelig ikke en station, men et baneformandshus, hvor man først i 1918 etablerede en station, ved at udvidet baneformandshuset med ventesal og postlokale. Holme station havde betjent af ekspeditrice indtil stationen i 1931 blev nedsat til trinbræt.
Holme Station var med læssespor på 100 meter, som blev fjernet omkring 1960.
Holme Station var med læssespor på 100 meter, som blev fjernet omkring 1960.
| Byggeår | 1909 |
| Åbnet | 1918 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Holmevej 69, 9640 Farsø |
| Højdeplacering over havet | 18,0 meter |
| GPS koordinater | 56.788287,9.383987 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Holme Station.
Titel: - 1962 - Holme station
Person: Bygningsnavn: Holme Station
Sted: Danmark, Jylland, Holme
Vejnavn: Holmevej
Husnummer: 69
Lokalitet: Holme
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02249_002.tif
Farsø Station (Fsø) lå 61,9 km. fra første station.
Farsø Station var en af de større stationer på Aalborg-Hvalpsund banen og åbnede den 2. juli 1910 sammen med den del af banen. Farsø Station lå ved anlæggelsen i et forholdsvist sparsomt område, men hurtigt kom det bebyggelse og industri til og Farsø Station fik et fornuftigt trafikgrundlag frem til lukningen den 31. marts 1969.
Farsø Station var den største station arkitekten Einar Packness tegnede og stationsbygningen fik da også pynt og detaljer for alle pengene.
I 1913 hyrede skagensbanen, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Ulrik Plesner er sandsynligvis blevet inspireret af den på tidspunktet nye ikoniske Farsø Station, da han lavede de nye tegninger til Skagen Station. Der er flere proportionelle ligheder mellem Farsø Station fra 1910 og den ombyggede Skagen Station fra 1919.
Farsø Station blev desværre nedrevet i 1977, selv om mange syntes den burde være blevet bevaret for eftertiden pga. af dens enestående arkitektur og de storslåede detaljer.
Farsø Station var den største station arkitekten Einar Packness tegnede og stationsbygningen fik da også pynt og detaljer for alle pengene.
I 1913 hyrede skagensbanen, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Ulrik Plesner er sandsynligvis blevet inspireret af den på tidspunktet nye ikoniske Farsø Station, da han lavede de nye tegninger til Skagen Station. Der er flere proportionelle ligheder mellem Farsø Station fra 1910 og den ombyggede Skagen Station fra 1919.
Farsø Station blev desværre nedrevet i 1977, selv om mange syntes den burde være blevet bevaret for eftertiden pga. af dens enestående arkitektur og de storslåede detaljer.
| Byggeår | 1910 |
| Åbnet | 1910.07.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | 1977 |
| Arkitekt | Einar Packness |
| Stednavneforkortelse | Fsø |
| Højdeplacering over havet | 31,2 meter |
| GPS koordinater | 56.771954,9.337815 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Farsø Station.
Titel: - 1956 - Farsø station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Farsø
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 9
Lokalitet: Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B02236_f_005.tif
Fandrup Station lå 64,2 km. fra første station.
Fandrup Station blev nedsat til holdeplads i 1964.
| Byggeår | 1910 |
| Åbnet | 1910.07.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Einar Packness |
| Adresse | Banevej 8, 9640 Farsø |
| Højdeplacering over havet | 30,2 meter |
| GPS koordinater | 56.763132,9.303563 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Fandrup Station.
Titel: - 1957 - Fandrup station
Person: Bygningsnavn: Fandrup station
Sted: Danmark, Jylland, Fandrup
Vejnavn: Banevej
Husnummer: 8
Lokalitet: Fandrup
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1957
Note: Id: AAL_01036_009.tif
Dammergaarde Trinbræt lå 65,4 km. fra første station.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 28,5 meter |
| GPS koordinater | 56.751514,9.299945 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Dammergaarde Trinbræt.
Titel: Dammergårdsvej 37 - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Dammergårde
Vejnavn: Dammergårdsvej
Husnummer: 37
Lokalitet: Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02271_022.tif
Ullits Station lå 68,8 km. fra første station.
| Byggeår | 1910 |
| Åbnet | 1910.07.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Einar Packness |
| Adresse | Mellemvej 12, 9640 Farsø |
| Højdeplacering over havet | 32,8 meter |
| GPS koordinater | 56.725593,9.285616 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ullits Station.
Titel: - 1956 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Ullits
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B01805_006.tif
Hestbæk Trinbræt lå 72,1 km. fra første station.
| Byggeår | 1950 |
| Åbnet | 1950.11.12 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 11,6 meter |
| GPS koordinater | 56.718353,9.237810 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Hestbæk Trinbræt.
Titel: Hestbækvej 47 - Godthaab - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Godthåb
Sted: Hestbækvej 47, Hestbæk, 9640 Farsø
Vejnavn: Hestbækvej
Husnummer: 47
Lokalitet: Hestbæk
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Alstrup
Matrikelnummer: 5b, Illeris Gde., Alstrup
Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02269_004.tif
Illerisøre Trinbræt lå 74,2 km. fra første station.
| Byggeår | 1950 |
| Åbnet | 1950.11.12 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 2,2 meter |
| GPS koordinater | 56.70687208810325,9.206453572566016 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Illerisøre Trinbræt.
Titel: Illerisørevej 51 - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alstrup
Vejnavn: Illerisørevej
Husnummer: 51
Lokalitet: Hvalpsund
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02283_023.tif
Hvalpsund Station (Hps) var Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen's endestation og lå 75,1 km. fra første station.
| Byggeår | 1910 |
| Åbnet | 1910.07.02 |
| Nedlagt | 1969.03.31 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Einar Packness |
| Adresse | Sundvej 64, 9640 Farsø |
| Stednavneforkortelse | Hps |
| Højdeplacering over havet | 3,1 meter |
| GPS koordinater | 56.700806,9.196859 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Hvalpsund Station.
Titel: Havnepladsen - parti Hvalpsund Havn - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alstrup
Vejnavn: Havnepladsen
Husnummer: Lokalitet: Hvalpsund
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02283_026.tif
