Randers-Ryomgård - (DSB)


I anledning af Grenå Banens tilslutning til Statsbanen på Randers banegård blev der lavet en meget betydelig ombygning og udvidelse af Randers Banegård, som i lang tid havde været for lille, både med person- og godstrafikken.

Randers - Ryomgård - Grenå banen. Historien bag dette er at efter Århus og Randers var blevet forbundet med en jernbane ønskede man en forbindelse mod østkysten og den isfrie Grenå havn ved Kattegat. Der var meget stor interesse for denne bane både på lokalt plan og i Rigsdagen. Det var såldes uden større vanskeligheder at man fik fremsat og endelig vedtaget en lov om en jernbane mellem Randers og Ryomgård den 23. maj 1874.

Der blev givet koncession til det nystiftede "Randers - Grenaa Jernbaneselskab" den 5. juni 1874. Anlægsarbejderne voldte egentlig ikke de store problemer. Dog måtte man undervejs skifte entreprenør da den berømte jernbaneentreprenør Baron G. H. A. Gedalia gik konkurs. Forinden var arbejdet dog kommet i gang og derfor fik dette forhold ikke nævneværdig indflydelse på projektet. Således kunne man den 24. august 1876 holde indvielse på banen.

Det fornødne materiel i form af vogne, blev leveres af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, og lokomotiverne blev bygget i Hannover.

Banens betydning og den kreds af mennesker der stod bag er nok bedst illustreret ved at Danmarks mægtigste mand konceilspræsident Estrup var tilstede ved indvielsen. Normal drift blev optaget den 26. august 1876. Randers - Grenaa Jernbaneselskab fik alvorlige økonomiske problemer allerede i 1881 og som følge af lov af 18. februar 1881 overtog staten banen. Randers-Ryomgård-banen blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa af det danske privatbaneselskab Randers-Grenaa Jernbaneselskab. Da strækningen Aarhus-Ryomgård kom til d. 1. december 1877 blev de to jernbaner drevet af det fælles selskab som kom til at hedde Østjyske Jernbane (ØJJ).

Persontrafikken på banen blev indstillet den 22. maj 1971 og 1993 nedlagte man tillige strækningen Randers - Pindstrup. Dog har man opretholdt cirka 1 km spor i Randers.

Efter få år blev Randers-Ryomgård en sidebane til hovedstrækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa (Grenaabanen), som stadig eksisterer og i 2012 blev lagt sammen med Odderbanen til Aarhus Nærbane.


Vigtige stamdata for Randers-Ryomgård (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km35,5
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 71
Dato for Koncession1874.06.05
Banens bygherre / entreprenørBaron G. H. A. Gedalia
Jernbanen åbnet1876.08.24
Persontrafik nedlagt1971.05.22
Godstrafik nedlagt1993
Jernbanen nedlagt1993
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,5 kg/m – udskiftet mellem 1908-1912 med 37 kg/m
BalastSkærveballast
El driftNej
Max akseltryk16 tons
Bane statusLokalbane

Randers-Ryomgård (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Randers Station (Rd)0,0 km
Strømmen (1904-1971) Station (Stø)1,9 km
Romalt Trinbræt (Rmg)5,2 km
Volkmølle Station (Me)9,2 km
Uggelhuse Station (Ug)12,6 km
Floes Billetsalgssted (Flo)14,7 km
Allingåbro Station (Al)19,6 km
Auning Station (Ag)25,1 km
Pindstrup Station (Pi)30,2 km
Stedet er fotograferet Ryomgård Station (Rå)35,5 km

Randers Station var Randers-Ryomgård banens første station

Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
NedlagtI drift
AdresseJernbanegade 29, 8900 Randers C
StednavneforkortelseRd
Station højde placering over havet4,8 meter
GPS koordinater56.461878,10.021968

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)

Randers Station.
Randers Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.23



Historisk kort over Randers Station
Mapquest kort over: Randers Station

Historisk kort over Randers Station
Randers Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strømmen (1904-1971) Station lå 1,9 km. fra første station.

Byggeår1904
Åbnet1904
Nedlagt1971.05.02
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStrømmen 32, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseStø
Station højde placering over havet4,0 meter
GPS koordinater56.452029,10.046297

Strømmen første station åbnede den 24. august 1876 og station lå på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor lå øst for landevejen. Det blev hurtigt upraktisk, da rangering hele tiden generede vejtrafikken.

Derfor blev stationen nedlagt i 1904 og en ny stationsbygning blev bygget på østsiden af Århusvej i efter tegninger af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck.

Stationen var aktiv frem til nedlæggelse af persontrafikken den 2. maj 1971 og den blev fredet i 2006.

Historisk kort over Strømmen (1904-1971) Station
Mapquest kort over: Strømmen (1904-1971) Station

Historisk kort over Strømmen (1904-1971) Station
Strømmen (1904-1971) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Romalt Trinbræt lå 5,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseRmg
GPS koordinater56.457043,10.100683

Romalt Trinbræt var placeret på begge sider af Revlsbjergvej, hvor selve trinbrættet var placeret nord for sporet.

Historisk kort over Romalt Trinbræt
Mapquest kort over: Romalt Trinbræt

Historisk kort over Romalt Trinbræt
Romalt Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Volkmølle Station lå 9,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseVolkmøllevej 21, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseMe
Station højde placering over havet2,4 meter
GPS koordinater56.453338,10.157987

Volkmølle startede som billetsalgssted, men blev i 1907 opgraderet til station.

Historisk kort over Volkmølle Station
Mapquest kort over: Volkmølle Station

Historisk kort over Volkmølle Station
Volkmølle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Uggelhuse Station lå 12,6 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 3, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseUg
Station højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.466949,10.207737
Historisk kort over Uggelhuse Station
Mapquest kort over: Uggelhuse Station

Historisk kort over Uggelhuse Station
Uggelhuse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Floes Billetsalgssted lå 14,7 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
AdresseSommerlystvej 18, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseFlo
Billetsalgssted højde placering over havet1,8 meter
GPS koordinater56.467266,10.241871

Floes billetsalgssted foregik i vogterhuset nord for sporet medens perron var syd for sporret. Floes var placeret et sted, hvor der ikke var bebyggelse af betydning, men der var et udskibningssted.

Historisk kort over Floes Billetsalgssted
Mapquest kort over: Floes Billetsalgssted

Historisk kort over Floes Billetsalgssted
Floes Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allingåbro Station lå 19,6 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseHovedgaden 4A, 8961 Allingåbro
StednavneforkortelseAl
Station højde placering over havet2,2 meter
GPS koordinater56.464049,10.320351
Historisk kort over Allingåbro Station
Mapquest kort over: Allingåbro Station

Historisk kort over Allingåbro Station
Allingåbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Auning Station lå 25,1 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1971.05.02
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseTorvegade 1C, 8963 Auning
StednavneforkortelseAg
Station højde placering over havet9,4 meter
GPS koordinater56.429267,10.377613

Auning eller Ohning er kendt helt tilbage til middelalderen. Helt frem til omkring 1850'erne, har tiden næsten stået stille og man havde nok at gøre med at skaffe det daglige brød på den magre jord. I 1856 fik folk i Auning officielt lov til at drive handel fra bopælen, hvilket gav byen butikker, som i dag stadig er et vigtigt aktiv for Auning og det nærmeste opland.

Da jernbanen kom til byen i 1876, bestod den kun af en mindre samling gårde, lidt bebyggelse en skole og kirken. Auning var tidlig til at få telefoncentral, og med oprettelse af stationen fik denne også telefon med nummeret: "08 - Auning Jernbanestation"

Persontrafik ophørte i 1971 godstrafikken fortsatte til 1993 og skinnerne blev fjernet i 2005.

Historisk kort over Auning Station
Mapquest kort over: Auning Station

Historisk kort over Auning Station
Auning Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Pindstrup Station lå 30,2 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
Nedlagt1993
Nedrevet1993
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelsePi
GPS koordinater56.389302,10.416497

Pindstrup Station blev nedlagt som regulær station med persontrafikkens ophør. Men station blev stadig brugt som endestation for godstrafik mellem Randers og Pindstrup, som der var en del af frem til 1993. Efter nedlæggelsen af godstrafikken i 1993 blev stationen solgt til spånpladefabrikken Novopan - stationsarealet blev ryddet og stationsbygningen blev revet ned.

Historisk kort over Pindstrup Station
Mapquest kort over: Pindstrup Station

Historisk kort over Pindstrup Station
Pindstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryomgård Station var Randers-Ryomgård's endestation og lå 35,5 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Station højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård

Ryomgård Station.
Ryomgård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50



Historisk kort over Ryomgård Station
Mapquest kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.0.6 - build: 2020.05.15-17:05:31