Ved jernbaneloven af 27. maj 1908 blev der etableret grundlag for at etablere strækningerne mellem Kolding og Hejlsminde samt Kolding og Vamdrup. Staten ydede et tilskud på 50 procent til afholdelse af anlægsudgifterne. Ved åbningen i 1911 kom banen til Sjølund. På det tidspunkt var Sjølund Mølle grundlagt, og jernbanestationen kom til at ligge lige overfor. Strækningen forløb på det sted gennem byen Sjølund. Stationen lå på Silovej.
Der var også station eller trinbrædt ved Grønninghoved og Vejstruprød, de to nærmeste byer. I Sjølund var det således at jernbanen forløb langs præstegårdens baghave. Her kunne men helt frem til 1996 se de såkaldte banegraner i skellet der blev plantet for at give ly for banen. De mange standsningssteder gjorde at Kolding Sydbaner for dyre i drift og det blev i sidste ende også dødsstødet for banerne. Kolding Sydbaner blev nedlagt relativt tidligt, det sidste tog kørte 15. december 1948. efter kun 37 års levetid. I banernes levetid var transport af sukkerroer det der bidrog til det største godsvolumen.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Kolding Sydbaner opførte til åbningen i 1911 en større bygning til hovedstation, hovedkontor m.v. Kolding Sydbanegaard fungerede til 1932, da banerne fik fuld optagelse på Kolding statsbanestation.
Kolding Sydbanegård eller Kolding Syd var hovedstation for Kolding Sydbaner (1911-48). Der blev anlagt et spor via havnen, så man kunne udveksle godsvogne med statsbanerne, med det gav for store gener at lade persontog køre den vej. I 1922 blev der etableret et forbindelsesspor mellem Kolding Sydbanegård og Statsbanen, så sydbanernes persontog kunne køre videre til statsbanestationen. Dette spor gik over Kolding Å på en bro, der er bevaret som "Den skæve gangbro" vest for Kongebrogade.
Kolding Sydbanegård havde hovedkontor, værksted, remise og drejeskive.
For at spare på de store driftsudgifter solgte man i 1932 stationsterrænet vest for Kongebrogade samme med den pompøse gamle banegårdsbygning til privat formål, hovedkontoret blev flyttet til en lejlighed andetsteds i byen, og en ny Sydbanegaard, en ny og mindre pavillon i form af en lav bindingsværksbygning, opførtes øst for Kongebrogade.
I 1968 blev Kolding Sydbanegård fra 1911 nedrevet for at give plads til en tankstation.
Byggeår
1932
Åbnet
1932.10.01
Nedlagt
1948.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
3,2 meter
GPS koordinater
55.486263,9.477766
Kolding (1932-1948) Sydbanegård er nedrevet, men den har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.05.10 15:27:29
Varmark Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt fra 1920'erne et 40 meter stikspor. Varmark station lå i Sønder Stenderup, men blev opkaldt efter den nærliggende Varmarkgård for at undgå forveksling med Stenderup på Horsens-Juelsminde Jernbane. Længe efter nedlæggelsen af banen brugte postvæsenet stadig navnet Varmark.
Varmark station var udstyret med en 12 tons galgekran til læsning af trækævler.
Varmark Skov var et uofficielt trinbræt men var udstyrret med et lille læskur på privat initiativ fra engang i 1930'erne til besættelsen. Varmark Skov var med 60 meter læssespor.
Sjølund Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe, senere også et kort stikspor. Sjølund station lå i landsbyen Vejstrup, men blev opkaldt efter Sjølund Mølle for at undgå forveksling med Vejstrup på Svendborg-Nyborg Banen. I modsætning til Varmark og Dalager blev stationsnavnet her hængende som bynavn.
Hejls Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hejlsminde Station (Hmd) var Kolding-Hejlsminde's endestation og lå 27,4 km. fra første station.
Hejlsminde station var med 100 meter omløbsspor, 80 meter læssespor, dyrefold med siderampe, remise, kulgård og drejeskive samt lokale til Toldvæsenet. En overgang kørte togene helt frem til havnepladsen. Efter genforeningen blev omløbssporet forlænget hen over slusen på en kombineret vej- og jernbanebro og ca. 20 meter ind i Sønderjylland som forberedelse til at føre banen videre til Haderslev, hvilket dog ikke blev til noget.
