Odense - Nørre Broby - Faaborg banen var som Svendborg - Nyborg banen oprettet som et selvstændigt selskab med egen drift. SFJ var dog dybt engageret i banen idet man i et vist omfang stod for banens anlæg og overtog forpagtningen af banen fra starten. Banen var kun i en kort periode et aktiv for SFJ og således blev banen anført af SFJ som en direkte tabsgivende aktivitet da man i 1933 henvendte sig til trafikministeren. Efter at have granske sagen via et udvalg anbefalde ministeriet at nedlægge ONFJ over en periode.
I et vist omfang betød restriktionerne i rejsemulighederne under 2. verdenskrig således en kunstig forlængelse af levetiden for denne bane. En revision af økonomien i 1947-48 forud for Statens overtagelse af SFJ påviste dog at ONFJ havdet et underskud på godt og vel 157.000 kroner. I forbindelse med statens (DSB) overtagelse af SFJ i 1949 fortsatte banen med at være i privat eje. Der blev dog indgået en aftale hvorefter DSB forpagtede banen i 5 år fra 1949 og frem.
Da forpagtningsperiode udløb blev det besluttet at nedlægge banen. Beslutningen om nedlæggelsen blev ganske vist truffet i København hos Statsbanerne men årsagerne hidrørte fra lokale fynske forhold. Ved overtagelsen af SFJ overtog Statsbanerne også forpligtelsen til vedligehold af banen i samarbejde med de lokale kommuner der var med ejere af det selskab der ejede strækningen. Kommunerne var dog uvillige til at skyde flere penge i banen og dermed lå det i kortene at banen skulle nedlægges når den 5-årige aftale udløb. SFJ havde til denne bane anskaffet 4 2B0-T2 lokomotiver der var lidt mindre end Statsbanernes litra A. Ved overtagelse af SFJ blev disse maskiner benævnt litra AF.
Vigtige stamdata for Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (DSB)
Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.
Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.
Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.
Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.
Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.
Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.
Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.
Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.
Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.
Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.
Odense sydbanegård åbnede 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954).
Odense sydbanegård blev nedlagt den 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.
Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.
I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.
Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.
SFJ: Før 17.08.1938 Sankt Clemens. DSB (Danmarks Rejseforbindelser): I perioden 23.05.1954-29.05.1965 Sankt Klemens bilekspedition, før 03.11.1941 Sankt Clemens, før 13.12.1938 Sanct Clemens, før __.__.19__ Sankt Klemens.
Fangel station lå på Odense-Nr.Broby-Faaborg Jernbane, åbnet 1906. En typisk og tiltalende sydfynsk landstationsbygning, der får en usædvanlig skæbne. Banen blev nedlagt i 1954, men bygningen blev bevaret til 1986 som beboelse, hvorefter den omhyggeligt blev demonteret og "pakket ned" med senere genopførelse ved "Den fynske Landsby" i Odense.
Bygningsdelene fra Fangel station har gennem mange år været opmagasineret på Elsesminde i Odense. Under orkanen i 1999 væltede det halvtag, hvorunder bygningsdelene befandt sig, så mursten, brædder, vinduer mv. lå udsat for vind og vejr. Efter en del misforståelser blev der i 2001 opført et nyt halvtag, men med en anden placering. Dette betød, at mange tons byggematerialer måtte ompakkes og flyttes. En opgave, der betød fast arbejde i tre uger for fire medarbejdere i Landsbyen.
Odense museum vil genopføre gamle station i Den Fynske Landsby, men grundet økonomiske årsager, er projektet ikke kommet videre. Det var meningen, man ville lave en stationsby med veterantogskørsel fra Jernbanemuseet ud til Fangel station med udgangspunkt i Svendborgbanen. Men da museet heller ikke har kunnet købe jorden til det, er alle gode planer strandede.
Nørre Broby station er nedrevet, men stationen lå omtrent midt på strækningen, hvorfor den havde vandtårn til forsyning af damplokomotiverne. Vandtårnet var opført i samme byggestil som banens bygninger og vandet kom fra en brønd ved tårnet.
Ernebjerg holdeplads opførtes som vogterhus (DSB-type) ved banens åbning. Fra starten solgte baneformandens kone billetter i begrænset omfang. Der var ingen ventesal og kontor, de rejsende måtte stå ude i al slags vejr for at vente på toget. I 1910 blev huset forsynet med en tilbygning ud mod banen, hvor der blev plads til de ønskede lokaler.
