Langelandsbanen: Fra Ambitiøse Planer til Historisk Nedlæggelse
Langelandsbanen kom med i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men ønsket om en bane på Langeland var langt ældre. Allerede i 1884 fremsatte det Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ) et forslag om en tværbane mellem Rudkøbing og Spodsbjerg i form af en letbane eller sporvej. Ønsket om en egentlig jernbane blev først fremsat i 1891, men blev ikke til noget før det endelige forslag kom i 1906 – og det var dette forslag, der blev inkluderet i jernbaneloven.
Planlægning og Opstart
Langelandsbanen var oprindeligt planlagt til at åbne den 15. september 1911, men mindre forsinkelser rykkede åbningen til den 1. oktober 1911. Banen åbnede dog endeligt den 4. oktober 1911.
Langelands Avis den 31. august 1911: Fra Langelandsbanens Overdrev.
Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist. - Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø
Banens første station blev placeret i Rudkøbing, hvor der også blev etableret værksted og remise. Stationen skulle placeres tæt på havnen, hvilket krævede et omfattende jordarbejde, hvor store mængder jord blev fyldt på havne- og strandområderne.
Banens Rute og Forgreninger
Fra Rudkøbing gik banen mod øst gennem Rifbjerg og Møllemose trinbræt til Skrøbelev station. I Skrøbelev delte banen sig i to grene: én mod Spodsbjerg via Krogsbjerg station og én gren til Bagenkop station via en række små stationer og trinbrætter som Longelse, Snaremose, Illebølle og Vindeby. Banens sydlige gren førte gennem flere af Langelands små landsbyer, der havde stationer eller trinbrætter som Humble, Nørreballe, Tryggelev og Nordenbro.
Isolering og Godstrafik
Langelandsbanen var i begyndelsen meget isoleret og havde ingen direkte forbindelse til andre jernbaner. Dette betød, at gods skulle omlades til skib ved transport over større afstande. I 1925 blev der dog indgået en aftale med staten, der gjorde det muligt at etablere nye færgelejer i Svendborg og Rudkøbing. Dette gjorde det muligt for jernbanefærgen D/F "Langeland" at blive sat i drift året efter. Færgen havde kapacitet til seks godsvogne eller 26 biler og fik stor betydning for Langelandsbanen. Særligt roetransport i perioden fra 1. oktober til 1. januar hvert år var vigtig, og færgen blev også brugt til specielle roeafgange.
Eksport til Tyskland
Bagenkop station blev også et vigtigt knudepunkt for godsforsendelser, især til Kiel i Tyskland. Mælkeprodukter udgjorde en stor del af godstransporten, og store mængder fløde blev udskibet fra havnen i Bagenkop til det tyske marked. Denne eksport var en afgørende indtægtskilde for både banen og de lokale producenter.
Banens Materiel
Ved åbningen af banen blev der indkøbt en svensk dampdrevet motorvogn fra Waggonfabriken Arlöf i Malmø. Vognen var baseret på en avanceret højtryksteknik, men viste sig hurtigt at være en uheldig konstruktion. Den blev kun anvendt som motorvogn i omkring fem år, hvorefter den blev ombygget til en almindelig personvogn og pakvogn. Motorvognen blev endeligt skrottet i 1954.
Jernbanens Betydning og Nedlæggelse
Langelandsbanen spillede en vigtig rolle for transporten på øen, men på trods af dens betydning blev banen nedlagt den 29. september 1962, efter at der var blevet etableret en broforbindelse til Langeland. Særligt på den sydlige del af øen var der stor utilfredshed med nedlæggelsen, da busdriften, som skulle erstatte togdriften, ikke kunne konkurrere med banens transporttider. De snoede og dårlige veje på Langeland gjorde det vanskeligt for busserne at opretholde en effektiv service, og mange lokale indbyggere savnede jernbanen i mange år efter dens nedlæggelse.
Langelandsbanen blev på trods af sin relativt korte levetid en central del af Langelands historie. Den betød meget for både gods- og persontransport på øen, og dens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra. Med introduktionen af jernbanefærger og forbedret infrastruktur nåede banen sin storhedstid, men modernisering og brobyggeri gjorde den til sidst overflødig.
Selvom Langelandsbanen ikke længere eksisterer, lever den videre i erindringen hos dem, der oplevede dens storhedstid. Sporene af den gamle bane findes stadig i landskabet, og historien om banen er en vigtig del af den danske jernbanehistorie. Fra dens oprindelse i 1908-loven til dens nedlæggelse i 1962 er Langelandsbanen et eksempel på, hvordan infrastrukturprojekter kan forme lokalområder og deres udvikling.
Rudkøbing Station var Langelandsbanens hovedstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun.
Stationsbygningen og banearealet blev opført på et 5,6 hektar inddæmmet areal mellem den nuværende Havnegade, stranden og Rudkøbings gamle havn. Størstedelen at opfyldningsmaterialet kom fra udgravningen af Kohave Bakke nord for Rudkøbing, hvor Langelandsbanen skulle gennemskære bakken.
Rudkøbing Station blev udsmykket med udhuggede sandstensdekorationer, som blev udført af billedhugger Niels Hansen, der også fremstillede trælysekronerne til Rudkøbing Station ventesal.
Byggeriet af Rudkøbing Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.
Stationsbygningen på Rudkøbing Station husede Langelandsbanens administration, billetsalg, venteværelse, restaurant for de rejsende, samt lejligheder og et par værelser forbeholdt Langelandsbanens personale.
På stationsarealet, var der værksteder, maskindepot, en tresporet remise og en drejeskive, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier".
Ved Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, overtog DSB stationsbygningen i Rudkøbing, der lavede en rutebilsterminal, som de driftede frem til 1967.
Efter Langelandsbanens lukning blev trælysekronerne købt af en privatperson, der senere forærede dem til Jernbanemuseet i Odense. Da man i 2014 lavede en renovering og "tilbageføring" af ventesalens på Rudkøbing Station, udlånte jernbanemuseet de originale trælysekronerne, der igen blev ophængt i ventesalen. Dog mangler lampeskærmene i glas, som er bortkommet, men det er planen at der skal laves nye tro kopier.
I dag (2022) er det Fynbus der har busterminalen og stationsbygningen huser Rudkøbings byhistoriske arkiv.
Kastanievej Trinbræt var et uofficielt trinbræt, som lå for enden af Kastanievej ud til Havnegade (tidligere "Bassemandsvej") og Strandløkken ud for Rudkøbing gamle skole. Kastanievej Trinbræt har primært været benyttet til arrangementer på dyreskue- og cirkuspladsen.
Kastanievej Trinbræt er formentlig opstået efter banens åbning og blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1911
Åbnet
1911.10.04
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
1962
Højdeplacering over havet
4,3 meter
GPS koordinater
54.941325,10.716629
Billede af Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.
Rifbjergvejen Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1946 fik Rifbjergvejen Trinbræt et nyt læskur, som dog blev udskiftet igen i 1951.
I 1951 blev der opført endnu en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Rifbjergvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
1962
Højdeplacering over havet
11,8 meter
GPS koordinater
54.941509,10.732146
Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjergvejen Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro. Fotograf: Geoplan - Dato: 1966 - LINK til kilde.
Møllemose Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1951 fik Møllemose Trinbræt en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Møllemose Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
14,3 meter
GPS koordinater
54.935593,10.751145
Billede af Møllemose Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Skrøbelev Station var Langelandsbanens forgreningsstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygmester af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Skrøbelev station var forgrenings station mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop, og var derfor udstyret med krydsnings spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod hhv. Spodsbjerg og Bagenkop, var der en simpel jordperron, som benyttedes for omstigning mellem de to strækninger.
Byggeriet af Skrøbelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.
Fra Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911, fungerede Skrøbelev Station som jernbanebrevsamlingssted, men fra 1916 og frem til Langelandsbanens lukning i 1962 var der Postekspedition på Skrøbelev Station.
Skrøbelev Station lukkede sammen med Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse
Longelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Longelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Longelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor lidt syd for stationen.
Longelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Snaremose Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Snaremose Trinbræt havde samme træbygning som Vindeby og Broløkke Trinbræt, men fik med tiden et mere simpelt vinduesparti. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
Snaremose Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Snaremose Trinbræt lukkede ved samme lejlighed.
Illebølle Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Illebølle Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Illebølle Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, så var der et læssespor med et ekstra varehus syd for Illebølle Station.
Illebølle Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Vindeby Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Vindeby Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Broløkke Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
Vindeby Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Vindeby Trinbræt lukkede ved samme lejlighed, heldigvis overlevede den smukke ventebygning, da den efter banens lukning blev flyttet til en have i Lindelse, hvor den i en årrække fungerede som haveskur. I juni 2005 blev ventebygning flyttet til Nordenbro, og nu hos en privatperson, der har planen om en renovering, så ventebygningen føres tilbage til en så original stand som muligt.
Byggeår
1911
Åbnet
1947 (oktober)
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Flyttet til en have i Lindelse efter banens lukning - er i dag i privat eje.
Lindelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Lindelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Lindelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor og et ekstra varehus syd for stationen og krydsningssporet.
Lindelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Haugbølle Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Lindelse og Kædeby.
Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Haugbølle, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Haugbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Andre navne for Haugbølle Trinbræt: Haugbøllevejen og Lindelse Nor.
Andre navne og stavemåder
Havbølle og Hennetvedvejen
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
19,4 meter
GPS koordinater
54.850202,10.715999
Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009 Download billede
Kædeby Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygmestre af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Kædeby Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Kædeby Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.
Kædeby Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt og huser i dag "Restaurant Kædeby Cafeen" (2022).
Helsnedvejen Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Kædeby og Humble.
Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Helsnedvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Helsnedvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
20,5 meter
GPS koordinater
54.832282,10.697542
Billede af Helsnedvejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Helsnedvejen Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009 Download billede
Humble Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Humble Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911. Humble Station var Langelandsbanens største mellemstation og var mare end fire gange større end de almindelige mellemstationer.
Fra Humble Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen var der flere andre varehuse. Fx "Dampskibet Langeland´s" gamle pakhus, der blev nedtaget ved den nordre kaj i Rudkøbing og genopført i Humble ved Langelandsbanens åbning, som Lagerbygning for Foderstofforretningen. Humble Station var udstyret med både krydsnings- og læssespor samt læsserampe.
Humble Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til stationsforstanderen og senere ombygget til kommunekontor.
Nørreballevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Humble og Tryggelev.
Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Nørreballevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Nørreballevejen Trinbræt skilte sig yderligere ud på, at den sølle ventebygning var nedsænket pga. oversigtsforhold og perronen var af træsveller, som gav store udfordringer når det var fugtigt.
Nørreballevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
13,3 meter
GPS koordinater
54.807559,10.697968
Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009 Download billede
Tryggelev Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Tryggelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Tryggelev Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.
Tryggelev Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Østerskovvejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Tryggelev og Nordenbro.
Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Østerskovvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Østerskovvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
17,1 meter
GPS koordinater
54.796565,10.707453
Billede af Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.
Nordenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Nordenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Nordenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor, samt to andre varehuse. Nordenbro stations store pakhus, havde ikke direkte sporforbindelse, men lå langs den grusbelagte læssevej.
Nordvest for Nordenbro Station lå Kul og brændselshandlen, som tilhørte købmand Verner Kær Nielsens købmandsforretning på Skolestræde. Bygningerne til brændselshandlen er nedrevet.
Ca. 200 meter nord for Nordenbro station udgik et sidespor til Nordenbro Mølle (senere Langenskorn), så varer til og fra møllen direkte kunne omlæsses på møllen. Sidesporet til Nordenbro Mølle blev nedlagt og fjernet omkring 1950.
Nordenbro havde fra 1890 brevsamlingsstedet i byen, men fra Nordenbro Stations åbning i 1911, blev der etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som i 1916 blev til fuld postekspedition. Fra den 1. april 1934 blev postekspeditionen underlagt Rudkøbing Posthus, men stadig postekspeditionen på stationen.
Nordenbro Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, men frem til den 30. april 1970 var der postekspeditionen på den nedlagte station, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Broløkke Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Broløkke Trinbræt også kaldet Brolykke lå i landsbyen Magleby. Broløkke Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Vindeby Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.
I 1912 fik Broløkke etableret ekspedition af banepakker og stykgods, men billetsalg kom først i 1928, hvor Broløkke Trinbræt blev ophøjet til Billetsalgssted med sidespor.
I 1951 blev der opført en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætsbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.
Fra 1952 blev Broløkke Billetsalgssted nedsat til trinbræt og ekspeditionen af pakker og gods blev flyttet til den nærliggende købmandshandel.
Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn.
Selv om banen er væk, står ventebygningen stadig øst for, hvor sporet har ligget.
Billede af Broløkke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Broløkke Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009 Download billede
Røjlevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Nordenbro og Bagenkop.
Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Røjlevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.
Røjlevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1962.09.29
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
0,2 meter
GPS koordinater
54.763445,10.713632
Billede af Røjlevejen Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Søndenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Søndenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Fra Søndenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor ved et lidt større varehus.
Søndenbro havde brevsamlingsstedet hos købmand Christiansen, men efter Søndenbro Stations åbning i 1911, blev der fra den 1. november 1911 etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som var underlagt Humble Posthus. Fra 1916 var der fuld postekspedition på Søndenbro Station.
Søndenbro Station og postekspeditionen lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.
Billede af Søndenbro Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. august 2009 Download billede
Bagenkop Station (Bag) var Rudkøbing-Bagenkop's endestation og lå 28,4 km. fra første station.
Bagenkop Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Bagenkop Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.
Bagenkop Station (endestation) var Langelandsbanens sydligste og lå i det lille fiskerleje Bagenkop, som efter banens tilkomst til byen, blomstrede op og blev en rigtig driftig havneby.
Fra Bagenkop Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen. Der har i Bagenkop været brevsamlingssted fra 1884 frem til den 1. november 1911, hvor der åbnede jernbanebrevsamlingssted på Bagenkop Stationen. Fra 1. oktober 1916 kom der postekspedition på Bagenkop Station.
Baneterrænet ved Bagenkop Station bestod af 3 omløbsspor, med perronsporet foran stationsbygningen, et mindre godsspor foran varehuset og et ekstra "perron-spor" der kunne fungere som omløb, men dette spor blev som sådan ikke benyttet. Det ekstra perronspor blev nedlagt i 1932 i forbindelse med at etablering af havnebanen, der gik ud på midtermolen i Bagenkop havn. Havnesporret bestod af to parallelt spor til henstilling af godsvogne. Havnesporet fik en kort levetid, hvor benyttelsen langsomt stoppe op igennem 1950'erne og sporet på molen blev fjernet omkring 1960 og det resterende spor blev fjernet i starten af 1962.
Baneterrænet bestod yderligere af to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset og kunne rumme 2 godsvogne, samt et vigespor til den enkeltsporede remise. Ud for remisen lå der én lille drejeskiver, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier" i København.
I Bagenkop var der i en periode store mængder gods til Kiel, primært mejeriprodukter til Tyskland, hvor godset primært bestod af fløde fra de Langelandske mejerier. De Langelandske mejeriers havde oprettet en fælles "Kærnestation" i Kiel, hvor fløden blev forarbejdet til smør. Dette finurlige set up, skyldes den høje Tyske importtold på smør, medens tolden var lille på fløde.
Bagenkop Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og har efterfølgende blevet brugt til mange formål som: Rutebilstation, bibliotek, lokalarkiv og andre lokale aktiviteter.
