Hjørring-Hørby - (HH)


En bane fra Hjørring til enten Hørby eller Dybvad var indeholdt i den store jernbanelov af 27. maj 1908, og 10. juni 1911 blev der givet eneretsbevilling på en bane fra Hjørring til Hørby.

Fra starten havde Hjørring-Hørby fællesdrift med Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, der var åbnet 4 måneder før. Her delte man både kontor, direktør og værksteder med dertilhørende personale.

Hjørring-Hørby banen ønskede ikke optagelse på Hjørring Station (DSB), men benyttede Hjørring Vestbanegård sammen med Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. Vodskov-Østervrå Jernbane kom også med i driftsfællesskabet ved dennes åbning i 1924. Det samme gjorde Hirtshalsbanen ved åbningen i 1925 som også fik endestation på Hjørring Vestbanegård.

De 4 selskaber delte fællesomkostningerne efter deres størrelse, men 1. april 1939 fusionerede de til ét selskab, Hjørring Privatbaner (HP). Herefter gik man i gang med en stor sporomlægning i Hjørring, så de 3 privatbaner blev flyttet fra Vestbanegården til DSB-stationen Hjørring den 3. oktober 1942.


Vigtige stamdata for Hjørring-Hørby (HH) jernbanen

Jernbanens længde i km35,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
Statstilskud i %50 %
Dato for Koncession1911.06.10
Jernbanen åbnet1913.11.07
Persontrafik nedlagt1953.03.15
Godstrafik nedlagt1953.03.15
Jernbanen nedlagt1953.03.15
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,45 kg/m
BalastGrus
Stigning10 ‰
Hastighed max45 km/t, senere 70 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Hjørring-Hørby (HH) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Hjørring vestbanegård Station 0,0 km
Fuglsig Trinbræt 4,9 km
Ilbro Station (Ilb)6,7 km
Lørslev Station 8,9 km
Bøjholm Holdeplads 11,6 km
Taars Station (Tårs)14,0 km
Bjørnstrup Trinbræt 15,7 km
Tranget Station 17,8 km
Sæsing Station (Sæs)20,8 km
Dalvang Trinbræt 22,5 km
Østervrå Station (Øvr)24,8 km
Lindholm (Hjørring-Hørby Jernbane) Trinbræt 26,7 km
Thorshøj Station (Thh)29,6 km
Tamstrup Trinbræt 32,1 km
Hørby Station (Hrb)35,0 km

Hjørring vestbanegård Station var Hjørring-Hørby banens første station

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1942.10.03
Nedrevet2008
ArkitektSylvius Knutzen
GPS koordinater57.456396,9.977990

Hjørring Vestbanegård var tegnet af Sylvius Knutzen og blev bygget i 1913 som station for Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hørby banenerne. I 1925 kom Hirtshalsbanen til. Stueetagen bestod af ventesale, billetsalg, stationskontor og rejsegodsekspedition. På 1. sal var der hovedkontor for Hjørring banerne (senere Hjørring Privatbaner HP) og lejlighed til driftsbestyreren. Tagetagen var indrettet med små lejligheder til andre funktionærer ved banen.

Den nu nedrevet station minder var meget lig stationen i Løkken efter dennes ombygning.

Stationen havde 4 hovedspor med gennemkørsel, varehus og læssespor, opstillings- og depotspor. Løkken-banerne gik mod vest, Hirtshals-banerne gik mod nord og Hørbybanen gik ud mod syd over statsbanelinien (DSB sporet) til Aalborg, og herefter mod øst.

I 1939 fik Hirtshalsbanen en international eksprestogforbindelse (Nordpilen), der kørte fra Hirtshals via Frederikshavn til Flensburg. I den anledning førtes togene helt ind til Hjørring Station. Årene efter blev der lavet væsentlig omlægning af sporene, hvor Hørbybanen blev optaget på statsbanestationen d. 19. maj 1942, Løkkenbanen d. 11. august 1942 og Hirtshalsbanen d. 3. oktober 1942. Ekspeditionen blev overtaget af DSB og der blev anlagt 3 perronspor og 2 omløbsspor for privatbanetogene. Herefter blev Hjørring Vestbanegård nedlagt som station, man banernes kontor, remiser og værksteder samt de fornødne opstillings- og depotspor blev bibeholdt frem til HPs nedlæggelse.

I 1973 brændte stationens tagetage og bygningen er nu nedrevet. Stationsbygningen lå for enden af Vestbanegade på modsatte side af rundkørslen, der, hvor Lidl ligger i dag.

Her lå Hjørrings gamle station - nu LidlHer lå Hjørrings gamle station - nu Lidl - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2009.10.31

Google maps over Hjørring vestbanegård Station

Historisk kort over Hjørring vestbanegård StationHjørring vestbanegård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fuglsig Trinbræt lå 4,9 km. fra første station.

Byggeår1930
Åbnet1930
Nedlagt1945
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.428021,10.021545

Fuglsig Trinbræt var ved gården Fuglsig i 1930. Der var kun en jordperron uden venteskur og trinbrættet var banens dårligst benyttede. Trods opblomstring af den kollektive trafik under 2. verdenskrig, viste en optælling at der for januar måned 1943 var 20 rejsende og i august 1943 var der kun to. Derfor blev trinbrættet nedlagt i 1945.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Fuglsig Trinbræt

Historisk kort over Fuglsig TrinbrætFuglsig Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ilbro Station lå 6,7 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseStationsvej 7, 9800 Hjørring
Stations forkortelseIlb
GPS koordinater57.422302,10.047145

Ilbro Station gav ikke Ilbro det opsving, som de øvrige stationsbyer efter banens anlæg. I 1938 bestod byen af 16 huse hvoraf de 14 også fandtes ved banens åbning.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 91 meter langt læssespor med rampe og et varehus af træ, som var placeret vest for stationsbygningen. Foran varehuset var der kun et enkelt spor. Stationen var en af banens mindste stationer målt på persontrafik, hvorimod transport af sten, tørv og teglværksprodukter gav stationen dens berettigelse.

Google maps over Ilbro Station

Historisk kort over Ilbro StationIlbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lørslev Station lå 8,9 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseSmutvejen 10, 9800 Hjørring
GPS koordinater57.426698,10.081532

Lørslev Station gav Lørslev et opsving, som de øvrige stationsbyer efter banens anlæg. I 1938 bestod byen af 16 huse hvoraf kun de 9 også fandtes ved banens åbning. Stationen lå i den sydlige udkant af byen og byen havde både skole, missionshus, mejeri, elværk, brugsforening og andre forretninger.



Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 95 meter læssespor med rampe og et varehus af træ, som var placeret øst for stationsbygningen. Stationen var en af banens mindste stationer, lidt bedre end Ilbro målt på persontrafik, dog meget ringere målt på gods.

Google maps over Lørslev Station

Historisk kort over Lørslev StationLørslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bøjholm Holdeplads lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseAgdrupvej 239, 9830 Tårs
GPS koordinater57.406020,10.101522

Bøjholm Holdeplads skulle oprindeligt have heddet Øksenvad, men blev opkaldt efter den nærliggende gård Bøjholm.

Stationen var bolig for en baneformand, hvis hustru solgte billetter og ekspederede rejsegods og banepakker. Bygningen var i samme Sylvius Knutzen stil som banens øvrige bygninger, men mindre, idet der kun var en enkelt udgang til perronen og tre fag vinduer. Holdepladsen var øde beliggende uden reelt opland. Der var ca. 1.500 rejsende om året, som benyttede Bøjholm omkring 1930.

Bøjholm Holdeplads blev nedsat til trinbræt i 1920.

Google maps over Bøjholm Holdeplads

Historisk kort over Bøjholm HoldepladsBøjholm Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Taars Station lå 14,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdressePostholdervej 12, 9830 Tårs
Stations forkortelseTårs
GPS koordinater57.386531,10.108675

Taars Station havde stationsforstander og var banens bedste med i alt over 20.000 rejsende årligt og med over 4.000 t gods fra Tårs. Tårs, der allerede før banens åbning, var en ret betydelig landsby, fik en endnu større udvikling end mange af de andre stationsbyer. Byen havde i 1913, ved banens åbning, under 300 indbyggere som i 1938 var vokset til næsten 1.000. Taars havde skoler, kirker, forsamlingshus, sparekasse, brugsforening, elværk, mejeri

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen, bare noget større og med flere værelser i begge etager, bl.a. fordi postvæsenet havde større pladsbehov grundet byens størrelse. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 93 meter læssespor med rampe og et varehus af træ, som var placeret syd/vest for stationsbygningen. Stationen havde et ca. 205 meter krydsningsspor med mellemperron.

Ca. 500 meter syd for stationen udgik et sidespor på ca. 1 km mod Boller, hvor banens oprindelige grusgrav var beliggende. Herfra leveredes ballast og grusmaterialer frem til 1917, hvor grusgraven var udtømt.

Google maps over Taars Station

Historisk kort over Taars StationTaars Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bjørnstrup Trinbræt lå 15,7 km. fra første station.

Byggeår1921
Åbnet1921
Nedlagt1953.03.15
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.375028,10.113523

Bjørnstrup Trinbræt havde meget få få rejsende ved optællingen i 1943 var der ca. 90 rejsende pr. måned.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Bjørnstrup Trinbræt

Historisk kort over Bjørnstrup TrinbrætBjørnstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tranget Station lå 17,8 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseNythåbsvej 9, 9830 Tårs
GPS koordinater57.361680,10.138757

Tranget Station var en af Hørby banens mindste stationer, som blev betjent af en ekspeditrice. Stationen fik navn efter et par huse, der lå knapt en km syd for stationen. Tranget station er et eksempel på, at en bane har været med til at skabe nye byer. Fra et enkelt lille husmandssted nord for stationen og den gamle skole syd for i 1913, var der i 1938 14 huse i Tranget.

Tranget station havde i driftsåret 1930/31 i alt 7.000 rejsende hvilket kan tilskrives den gamle skole, der endda lå et stykke fra stationen. Godstransporten på 700 tons og må skyldes det faktum, at der i årenes løb var vokset en lille landsby op omkring stationen.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 92 meter læssespor.

Google maps over Tranget Station

Historisk kort over Tranget StationTranget Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sæsing Station lå 20,8 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseSæsingvej 25, 9830 Tårs
Stations forkortelseSæs
GPS koordinater57.363948,10.186928

Sæsing Station var meget lig Hørbybanens mindre stationer som fx Ilbro station. Sæsing station var beliggende syd for Hjørring-Sæby landevejen, hvor sognevejen går mod syd til Myrelund ved landsbyen af samme navn og den nærliggende station Mylund på Vodskov – Østervraa banen.

Sæsing by består af 25 huse nord for stationen, og yderligere ca. 15 huse, som lå i nogenlunde nærhed af stationen. Der var meget liv i Sæsing og byen havde 17 virksomheder, forretninger og en destruktionsanstalt. Sæsing havde tillige en skole og et afholdshotel. Fra 1913 til optællingen i 1938 var byen voksede op omkring stationen og var vokset med ca. 300 indbyggere.

Sæsings persontrafik var lidt bedre end Trangets 7.000 rejsende, medens godstrafikken var større, i alt 2.000 tons for Sæsing.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Tørve- og stentransporterne var så betydelige fra Sæsing at stationens læssespor måttet forlænges og en oplagsplads på bane mellem Sæsing og Østervrå måtte etableres. Sæsing modtog især meget kunstgødning og mergel.

Google maps over Sæsing Station

Historisk kort over Sæsing StationSæsing Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dalvang Trinbræt lå 22,5 km. fra første station.

Byggeår1933
Åbnet1933
Nedlagt1953.03.15
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.351472,10.203008

Dalvang Trinbræt blev etableret på opfordring fra beboere mellem Sæsing og Østervraa, hvilket førte til åbning af trinbrættet i 1933 på et meget øde sted ved den mindre gård Dalvang. Ved passager optællingen i 1943 ved der kun ca 50 rejsende pr. måned.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Dalvang Trinbræt

Historisk kort over Dalvang TrinbrætDalvang Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østervrå Station lå 24,8 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseLiljevej 10, 9750 Østervrå
Stations forkortelseØvr
GPS koordinater57.345009,10.235512

Østervrå Station var af samme type som Taars station på Hørbybanen. Trafikken var i starten mindre end ved Taars men steg da Vodskov Østervraa banen åbnede i 1924, hvorefter Østervrå blev Hørby banens bedste mellemstation. Persontrafikken lå på godt 19.000 personer om året, medens godstrafikken svingede efter omfanget af stentransporterne på Hørby banen og grustransporterne fra Hellum grusgrav på Vodskovbanen. Østervrå station havde et privat sidespor fra 1919, der oprindeligt førte til kartoffelmelsfabrikken, men blev senere overtaget af en maskinfabrik.

Ved banens åbning bestod Østervrå af ca. 300 indbyggere som voksede til ca. 800 i 1938. I 1938 var der omkring 40 forretninger og mindre virksomheder i byen, flere var dog fra før banens åbning, og et par andre var ophørt. I Østervrå var der skoler, realskole, afholdshotel, mejeri, to kirker og et missionshus.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen, bare noget større og med flere værelser i begge etager – som Taars station. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde oprindelig et ca. 173 meter krydsningsspor og et læssespor, men i forbindelse med anlægget af Vodskov banen anlagdes yderligere to omløbs- og opstillingsspor, læssesporet forlængedes til ca. 93 meter, og der opførtes en tresporet remise til brug for Vodskov banen. Arealet nord for stationen blev eksproprieredes til brug for anlæg af flere spor, da man regnede med, at den planlagte bane fra Østervraa til Frederikshavn ville blive anlagt.

Google maps over Østervrå Station

Historisk kort over Østervrå StationØstervrå Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lindholm (Hjørring-Hørby Jernbane) Trinbræt lå 26,7 km. fra første station.

Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1953.03.15
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.347915,10.267327

Lindholm Trinbræt blev etableret ved gården Lindholm, efter 33 beboere i sognet, i 1928 anmodede om at få et trinbræt. Det blev et af banens bedst benyttede trinbrætter der ved persontællingen i 1943 talte ca. 150 rejsende pr. måned. Trinbrættet undgik også nedlæggelsesbølgen i 1943-48, der ellers overgik banens øvrige trinbrætter.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Lindholm (Hjørring-Hørby Jernbane) Trinbræt

Historisk kort over Lindholm (Hjørring-Hørby Jernbane) TrinbrætLindholm (Hjørring-Hørby Jernbane) Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Thorshøj Station lå 29,6 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.11.07
Nedlagt1953.03.15
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseStadionvej 11, 9750 Østervrå
Stations forkortelseThh
GPS koordinater57.337551,10.309168

Thorshøj Station lå i byens nord/østlige ende. Byen voksede til 200 indbyggere med egen skole, missionshus, mejeri, bageri og cementvarefabrik. Stationen var Hørby banens tredjebedste målt på driftsåret 1930/31 med ca. 12.000 rejsende og 2.800 t ankommet gods (Primær kunstgødning og foderstoffer) Thorshøj vækst skyldes, ud over banen, opførelsen af mejeriet, som blev efterfulgt af en brugsforening og en skole. Ved banens åbning, var der 15 huse og 7 virksomheder primært med handel og håndværk. I 1938 var der ca. 60 huse og 22 forretninger og et par håndværksmestre.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 92 meter læssespor.

Google maps over Thorshøj Station

Historisk kort over Thorshøj StationThorshøj Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tamstrup Trinbræt lå 32,1 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1953.03.15
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.324928,10.343227

Tamstrup Trinbræt blev etableret ved gården Tamstrup Møllegaard. Trinbrætter var i banens levetid rimelig brugt og ved persontællingen i 1943 talte man ca. 70 rejsende pr. måned.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Tamstrup Trinbræt

Historisk kort over Tamstrup TrinbrætTamstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hørby Station var Hjørring-Hørby's endestation og lå 35,0 km. fra første station.

Byggeår1899
Åbnet1899.07.18
Nedlagt1968.03.31
ArkitektPaul Severin Arved Paulsen
AdresseEnebærvej 3, 9300 Sæby
Stations forkortelseHrb
GPS koordinater57.321496,10.383022

Hørby Station blev anlagt til Sæbybanen i 1899 og var tegnet af arkitekt Paul Severin Arved Paulsen. Sporareal blev udvidet betydeligt ved Hjørring-Hørby Jernbane tilslutning. Hjørring-Hørby Jernbanen fik egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, hvor der var direkte adgang til den sydlige tosporet remise med vandforsyning og overnatningslokaler.

Hørby stationsby bestod ved Sæbybanens anlæg af nogle få huse, men voksede stærkt, og blev over tid til en stationsby af hvis størrelse. Med Hjørring-Hørby Jernbane tilslutning og dermed en ny jernbaneforbindelse til Hjørring, fik Hørby til at vokse endnu mere.

Hørby som station, fik dog ikke den betydning for Hjørring-Hørby banen som man skulle tro. I driftsåret 1930/31 havde Hjørring-Hørby Jernbane i alt godt 10.000 rejsende mellem Hørby og stationerne mellem Hørby og Hjørring. Godstrafikken fra Hørby og stationerne frem til Hjørring var ret beskeden.

Hørby station var udstyret med drejeskive og tosporet remise. Hørby station havde både forbindelse til Hjørring og Sæby, men det var Sæbybanen, som varetog ekspeditionen på stationen.

Google maps over Hørby Station

Historisk kort over Hørby StationHørby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2019 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 4.0.3 - build: 2019.11.26-19:31:37