Danske Statsbaner - DSB, en artikel om Danske Statsbaner

De Første Jernbaner i Danmark: Fra Privat Initiativ til Statslig Overtagelse

Det var ikke staten, der satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere, særligt Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet Det sjællandske Jernbaneselskab, der skulle drive banen. København-Roskilde banen stod klar i 1847, og indvielsen blev afholdt den 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag startede den normale drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. I starten havde selskabet kun fem damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen. Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden på banen ikke særlig høj på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Udfordringer på Den Jyske Side

På den jyske side af Storebælt var udfordringerne helt anderledes. Her kunne man ikke blive enige om, hvor og hvordan den første bane skulle anlægges. Striden drejede sig om, hvorvidt det skulle være en jysk tværbane, der kunne styrke samhandlen med England, eller om der skulle satses på en jysk længdebane til de preussiske hertugdømmer.

Statslig Involvering i Jernbanedrift

Den danske stat gik for første gang ind og investerede i danske baner. Dette resulterede i Århus-Randers banen i 1862 og den fynske Dronning Louises bane fra Nyborg til Middelfart via Odense i 1865. Det engelske ingeniørfirma Peto, Brassey & Betts stod for driften af de jyske og fynske baner. Da Peto, Brassey & Betts kom i økonomiske vanskeligheder, overtog staten jernbanedriften vest for Storebælt i 1867, mens der fortsat var privat drift på Sjælland, indtil staten i 1880 overtog driften fra Det sjællandske Jernbaneselskab.