Køge-Ringsted Jernbane - KRB
Jernbanen mellem Køge og Ringsted – En Historisk Rejse
Jernbanen mellem Køge og Ringsted har en lang og spændende historie, der strækker sig helt tilbage til 1859. Allerede dengang blev der lagt planer for en jernbane mellem de to byer, dog med Borup som endestation i første omgang. Det tog dog næsten halvtreds år, før man fik udarbejdet et konkret grundlag for banen mellem Køge og Ringsted. Først i 1913 blev banen optaget på jernbaneloven af 1. april, og kort efter blev koncessionen tildelt. Arbejdet på den 32 km lange strækning begyndte i 1915 med entreprenørfirmaet Rasmussen & Schiøtz i spidsen. Den totale kontraktsum lød på 423.500 kr., hvilket var en betragtelig sum på den tid.Anlæg og Udvikling af Jernbanen
Det første spadestik til Køge-Ringsted banen blev taget af etatsråd Alfred Sørensen, og byggeriet skred hurtigt fremad. I 1934 blev der bygget en ny 140 m² stationsbygning i Køge, placeret overfor statsbanernes station. Selvom banen klarede sig godt i flere år, blev konkurrencen fra landevejstrafikken i 1960'erne for stor. Dette resulterede i, at jernbanedriften blev indstillet den 31. marts 1963, trods banens tætte beliggenhed til København.Jernbanens Historie og Udvikling gennem Årene
Køge-Ringsted Banen, forkortet KRB, var en dansk privatbane, som blev drevet fra 1917 til 1963. Banen havde dog en lang forhistorie. Den første jernbanelov fra 1894 foreslog en bane fra Køge til Borup, men dette blev ændret i den næste store jernbanelov fra 1908 til en strækning mellem Køge og Kværkeby. I 1913 blev det besluttet, at endestationen skulle være i Ringsted, og anlægsarbejdet blev påbegyndt i foråret 1915.Banen blev ført ind på statsbanestationerne i både Køge og Ringsted. Men i 1934 valgte banen at få sin egen station, Køge Vest, som var økonomisk mere fordelagtig. Hovedkontoret lå oprindeligt i Køge, men blev flyttet til Hårlev i 1957, da KRB indgik i et driftsfællesskab med Østsjællandske Jernbaneselskab.
Drift og Udvikling af Køge-Ringsted Banen
KRB havde fra starten to damplokomotiver og et sæt personvogne. De daglige togtrafik omfattede fire dobbeltture, men på grund af de høje kulpriser under 1. verdenskrig startede man med kun to togpar dagligt. Banen gik senere over til motorvogne for at reducere driftsomkostningerne, og i 1937 ophørte man helt med damplokomotiver. Dette skabte dog problemer under 2. verdenskrig, hvor man måtte benytte gasgeneratorer på grund af mangel på benzin.Køge-Ringsted Banen blev en vigtig transportvej for havneaktiviteter i Ringsted. I 1934 blev Køge Havn udvidet, og banen begyndte at transportere kul fra havnen til gasværkerne i Ringsted og Sorø. Selvom banen klarede sig gennem anbefalinger om nedlæggelse i både 1936 og 1954, blev den i sidste ende indstillet i 1963.
