Tørring Station (Tø), en artikel om Tørring Station

Tørring Station – Fra Smalsporet Privatbane til Trafikalt Knudepunkt

Tørring Station var en central del af den jernbaneinfrastruktur, der forbandt Horsens med de mindre byer i oplandet. Stationen fungerede som endestation på den smalsporede privatbane Horsens-Tørring fra banens åbning den 1. december 1891 og frem til den 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget til Thyregod. Selvom Tørring derefter blev en mellemstation, forblev den et vigtigt transportcentrum i lokalområdet. Banen oplevede flere omstruktureringer, men blev til sidst nedlagt i 1962, og stationsbygningen blev revet ned i 1978.

Den Smalsporede Horsens-Tørring Bane

Da Horsens-Tørring banen åbnede i 1891, var den en smalsporet jernbane med en sporvidde på 1000 mm. Dette var en forholdsvis almindelig sporvidde for privatbaner i Danmark i slutningen af 1800-tallet, da det var billigere at anlægge smalsporede jernbaner sammenlignet med normalspor på 1435 mm.

Den smalle sporvidde førte dog til en række udfordringer, især ved omlæsning af gods. Alt gods, der blev transporteret på banen, måtte omlæsses til normalsporede vogne i Horsens, hvilket var tidskrævende og ineffektivt. Dette problem blev en væsentlig faktor i beslutningen om at forlænge banen og samtidig omlægge den til normalspor.

Forlængelsen til Thyregod og Omlægning til Normalspor

Den 16. maj 1929 blev Horsens-Tørring banen forlænget til Thyregod, hvilket muliggjorde en forbindelse til den landsdækkende jernbane via den normalsporede Vejle-Holstebro bane. I forbindelse med forlængelsen blev banen også omlagt til normalspor, hvilket løste problemerne med omlæsning af gods i Horsens. Ved denne ændring skiftede driftsselskabet navn fra Horsens-Tørring Banen (HTB) til Horsens Vestbaner, som nu omfattede en længere rute og bedre forbindelser til det nationale jernbanenet. Selvom Tørring ikke længere var endestation, forblev den et vigtigt trafikalt centrum i lokalområdet, da byen fortsat havde en stor mængde passager- og godstransport.

Sammenlægning til Horsens Privatbaner

Trods omlægningen til normalspor og forlængelsen af banen forblev driften økonomisk udfordret. Privatbaner i Danmark oplevede i midten af det 20. århundrede øget konkurrence fra vejtransport, hvilket resulterede i faldende passager- og godsmængder. I et forsøg på at styrke driften blev Horsens Vestbaner i 1951 fusioneret med de øvrige Horsens-baner under navnet Horsens Privatbaner. Formålet med sammenlægningen var at skabe en mere økonomisk bæredygtig driftsstruktur, men trods denne indsats fortsatte underskuddet med at vokse.

Nedgradering til Godsbane i 1957

Den 31. december 1957 blev Tørringbanen nedlagt som passagerbane og omdannet til en ren godsbane. På dette tidspunkt var privatbanernes storhedstid forbi, og de fleste mindre jernbaner i Danmark var enten blevet nedlagt eller omstillet til godstransport. For at imødekomme nogle af lokalområdets trafikale behov blev der dog indført en uofficiel praksis, hvor godstogene tillod passagerer at rejse med, selvom der ikke længere var en officiel passagerdrift. Dette betød, at det stadig var muligt at tage toget til Tørring, selvom rejsetiden var langsommere end tidligere.

Nedlæggelse af Tørringbanen i 1962

Den 31. marts 1962 blev Tørringbanen endeligt nedlagt, da godstransporten ikke længere var tilstrækkelig til at opretholde driften. Jernbanen blev erstattet af rutebildrift, hvilket var blevet en mere fleksibel og økonomisk transportløsning for lokalbefolkningen.

Stationens Efterliv og Nedrivning

Efter jernbanens nedlæggelse blev Tørring Station omdannet til rutebilstation, hvilket fortsatte dens rolle som transportcentrum i området. Stationsbygningen stod dog ikke for evigt. I 1978 blev bygningen revet ned, da den ikke længere var nødvendig for den lokale infrastruktur. Tørring Remise, som tidligere havde fungeret som værksted og opbevaringsområde for togene, blev allerede revet ned i 1949, hvilket markerede begyndelsen på afviklingen af stationens faciliteter.