Dybvadbro Station, en artikel om Dybvadbro Station

Dybvadbro Station – et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Dybvadbro Station var en mindre, men vigtig station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), strategisk placeret syd for banelinjen med udsigt over det naturskønne område omkring Donssøerne. Stationen blev opført med en femfags stationsbygning, der også rummede postekspedition, og fungerede som betjent station gennem hele driftsperioden frem til nedgraderingen til trinbræt den 1. februar 1968. Med sin placering i en kurve med begrænset oversigt og nær en trafikeret overkørsel ved Kolding-Egtvedvejen, var Dybvadbro et sted, hvor både driftssikkerhed og signalteknik spillede en central rolle.

Stationen var fra starten forsynet med et læssespor på 142 meter, beliggende øst for stationsbygningen. Læssesporet havde sporskifte i begge ender og en siderampe, som muliggjorde lastning og losning af gods. Dette gjorde stationen til et mindre lokalcenter for varetransport, især for landbruget i området.

Signaler og sikkerhed

På grund af de vanskelige oversigtsforhold ved indkørsel til stationen blev der etableret fremskudte signaler i begge retninger. Signalmasten på stationen var 20 meter høj for at sikre, at togførerne kunne se signalerne i god tid, selv med kurvens begrænsede udsyn. Før indførelsen af elektriske anlæg blev signalerne betjent manuelt, og under mørke forhold blev der anvendt petroleumslamper. Lampen til signalmasten blev hejst op, så den kunne oplyse vippearmen, mens sporskifterne fik opsat lygter, så togpersonalet kunne kontrollere deres stilling.

I 1958 blev der installeret et blinklysanlæg ved overkørslen ved Kolding-Egtvedvejen, hvilket erstattede den tidligere manuelle bom- og signalbetjening. Indtil da havde stationens personale ansvar for at sænke bommene, når tog nærmede sig, og for at give besked til nabostationerne om togafgange.

Stationens personale

Dybvadbro Station blev gennem næsten hele sin aktive tid betjent af ekspeditrice Maren Thomsen. Hun blev født den 20. februar 1888 og blev ansat ved stationens åbning. Hendes arbejde omfattede både billetsalg, postekspedition, signalbetjening og overvågning af overkørslen. Maren Thomsen var gift med Christian P. Thomsen, født den 22. september 1884, som arbejdede som baneformand ved TKVJ.

Christian P. Thomsen var oprindelig landbrugsmedhjælper på forskellige gårde, men blev involveret i jernbanen under anlægsarbejdet. I 1917 fik han fast ansættelse som baneformand med ansvaret for strækningen mellem Bramdrupdam og Ferup – en distance på 6-7 kilometer. Han havde to baneassistenter til hjælp, og opgaverne omfattede blandt andet understoppning af sveller, beskæring af bevoksning langs banen og sikring af, at sporene altid var i forsvarlig stand. Om vinteren var snerydning en central del af arbejdet for at holde banen åben for trafik.

Arbejdsdagens rytme

Arbejdsdagen på Dybvadbro Station var lang. Om sommeren begyndte arbejdet klokken 7.00 og sluttede klokken 17.00, mens vinterens kortere dage betød arbejdstid fra 8.00 til 16.00 – seks dage om ugen. For Maren Thomsen begyndte dagen ofte allerede klokken 5.20, når det første tog ankom fra Kolding, og sluttede først omkring midnat, når det sidste tog fra Troldhede passerede. Hvert tog blev registreret i stationens protokol med ankomst- og afgangstid.

Foruden billetsalg og postekspedition betød arbejdet, at ekspeditricen skulle holde opsyn med signalerne og sikre, at bommene ved overkørslen blev betjent korrekt. I perioder med tæt trafik kunne dette være krævende, særligt før automatiseringen i 1958. Det krævede præcision og konstant opmærksomhed at holde trafikken sikker for både tog og vejtrafikanter.

Elektrificering og modernisering

Indtil 1940 blev stationen udelukkende oplyst af petroleumslamper. Dette ændrede sig, da der blev installeret elektrisk belysning, hvilket både forbedrede arbejdsforholdene og øgede sikkerheden. Elektriciteten gjorde det muligt at indføre mere effektiv signalbelysning og bedre arbejdslys ved perronen og læssesporet.

Moderniseringen i 1958 med blinklysanlægget ved overkørslen markerede et væsentligt skridt i retning af automatisering. Denne ændring reducerede behovet for manuel bomtjeneste, men betød ikke, at personalets rolle blev mindre omfattende. Stationen fortsatte med at have postekspedition og passagerbetjening frem til nedgraderingen i 1968.

Beliggenhed og omgivelser

Stationen lå smukt ved Donssøerne, et område kendt for sit rige fugleliv og naturskønne omgivelser. Jernbanen skar sig gennem landskabet i en kurve, hvilket både gav udfordringer for driften og en markant karakter til stedet. For de rejsende betød placeringen, at stationen ofte blev brugt som udgangspunkt for udflugter til søerne og det omkringliggende naturområde.

Samtidig lå Dybvadbro Station strategisk i forhold til landbruget i området. Læssesporet med siderampe gjorde det muligt for lokale bønder at sende varer som korn, mælk og kreaturer videre med toget. Dette var især vigtigt i de første årtier, hvor vejnettet ikke var så veludbygget som i dag.

Nedgradering til trinbræt

Den 1. februar 1968 blev Dybvadbro Station officielt nedgraderet til trinbræt. Denne ændring var en del af en bredere tilpasning af driften på TKVJ, hvor flere mindre stationer blev lukket eller nedgraderet som følge af faldende passagertal og stigende konkurrence fra biltrafikken. Efter nedgraderingen ophørte postekspeditionen, og personalet blev flyttet til andre opgaver eller stationer.