Troldhede Station (Td) [1881-1974], en artikel om Troldhede Station

Troldhede Station - fra isoleret holdeplads til vigtig brunkulsterminal

Troldhede Station er et af de mest illustrative eksempler på, hvordan en ellers ubetydelig lokalitet kunne udvikle sig til et vigtigt trafikalt knudepunkt på grund af jernbanens tilstedeværelse og samfundets behov. Anlagt af DSB i 1881 på strækningen Herning-Skjern, fungerede stationen først som en perifer holdeplads uden nævneværdig bebyggelse i nærheden. Men med tiden kom både byen Troldhede og stationen til at spille en betydelig rolle. Troldhede blev endestation for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) og senere som et af de største udskibningssteder for tørv og brunkul under og efter Anden Verdenskrig.

Stationens oprettelse og de første år

Troldhede Station åbnede i 1881 som en del af DSB's Herning-Skjern-bane. På dette tidspunkt fandtes der ikke nogen egentlig by ved stationen, kun nogle få gårde og huse i området. Navnet "Troldhede" henviste derfor til den omkringliggende hede, der gav stedet sin karakter.

I de første årtier var stationens rolle beskeden. Den blev primært benyttet af lokale landmænd til transport af landbrugsvarer og til afsendelse af mergel. Byudviklingen omkring stationen gik langsomt, men omkring år 1900 var der vokset en lille stationsby frem med cirka 20 huse og 100 indbyggere og var med Skole, Missionshus (opf. 1897), Kro, Mølle og Telegrafstation. i 1907 fik Troldhede også en stor og moderne kirke.

I årene 1915-1916 fik Troldhede Station et midlertidigt centralsikringsanlæg, som i 1918-1919 blev udbygget til et permanent system. Sporarealet blev udvidet betragteligt, og stationen fik egen perron, remise, drejeskive og vandtårn. De første anlæg omfattede tre spor og én perron, men dette blev senere udbygget til to perroner og fire spor for at imødekomme den stigende trafik.

Sidespor og brunkulsudnyttelse

Fra Troldhede udgik flere sidespor, som knyttede stationen tæt sammen med områdets industri og råstofudnyttelse. Allerede i marts 1918 blev Brændselsnævnets Sidespor taget i brug. Det cirka tre kilometer lange firmaspor førte til brunkulslejer ved Ahler. Selvom sporet officielt blev meldt nedlagt i december 1921, fortsatte det i realiteten som Brændselsnævnets Transportspor frem til 1924. Disse spor var et tidligt vidnesbyrd om områdets store brændselsressourcer, men først under Anden Verdenskrig fik brunkulsbrydningen for alvor betydning for stationens drift.

Brunkulsperiodens betydning

Med krigsudbruddet i 1939 blev kulforsyningerne til Danmark stærkt reduceret, og brunkul fik en central rolle som erstatningsbrændsel. Troldhede Station blev hurtigt et centrum for disse transporter. Der blev i den første periode afsendt hele 18.500 vognladninger brunkul fra stationen om året, hvilket vidner om anlæggets betydning.

I 1941 blev brunkulsporet til Nr. Vium og senere Ejstrup genoprettet og udbygget. I 1943 var sporet forlænget til i alt 11 km. Det var anlagt af DSB til statens brunkulslejer, men TKVJ var i høj grad involveret i driften. Sporene førte direkte til de store udgravningsområder, hvor gravemaskiner hentede brændslet, som via tipvogne blev kørt til læsseramper og lastet på jernbanevogne. Et enkelt år blev der sendt 25.000 tons brunkul fra Troldhede til Dalum Papirfabrik i Odense. 

Remise, drejeskive og faciliteter

For at håndtere den stigende trafik fik Troldhede en enkeltsporet remise med en 12 meter drejeskive i det østlige stationsområde. Remisen blev hurtigt udvidet med en trætilbygning, så den kunne rumme to lokomotiver efter hinanden. Lokomotivførere og personale kunne overnatte i remisen, hvor der var et lille opholdsrum med kakkelovn.

Opholdet var især om vinteren en udfordring, da lokomotivførerne selv skulle tænde op, når de ankom. Senere indførte man en ordning, hvor stationspersonalet sørgede for at tænde op i forvejen, så der var varme ved ankomst.

Stationens sporareal omfattede et hovedspor, omløbsspor, depotspor og stikspor til forskellige læssefaciliteter. Senere blev der tilføjet en tredje perron samt ekstra depotspor og en enderampe, hvilket gjorde det muligt at håndtere de meget store mængder gods i brunkulsperioden.

Grusgrav og lokale sidespor

Vest for stationen anlagde TKVJ et læssespor til en lokal grusgrav, som også blev brugt til udskibning af brunkul. Denne ressource var vigtig for både banevedligeholdelse og lokal byggeaktivitet.

Troldhede blev desuden en vigtig overgangsstation for mergeltransporter, som var af stor betydning for egnens landbrug på de sandede jorde. Herfra blev der også sendt kvæg og andre landbrugsprodukter. Samarbejdet med DSB gjorde det muligt at overlevere godsvogne mellem statsbanen og privatbanen, hvilket gav Troldhede en særlig rolle som forbindelsesled.

Signalering og driftsmæssige forhold

Troldhede havde gennem hele driftsperioden indkørsel via et vingesignal monteret på en gittermast. Dette var et klassisk signalanlæg, som blev anvendt på mange stationer i perioden. Den daglige drift blev varetaget af DSB-personale, men TKVJ havde ansat en baneformand til vedligeholdelse af sporene i området. Samarbejdet mellem de to selskaber fungerede effektivt, selvom de havde forskellige organisatoriske rammer.

Byens udvikling

Troldhede by voksede langsomt frem omkring stationen. Først med TKVJ's ankomst i 1917 og brunkulsbrydningen i 1940'erne fik byen et mere markant løft. Befolkningstallet steg, og der kom flere butikker og håndværksvirksomheder til. Det siger dog noget om områdets udviklingstempo, at et fælles vandværk først blev etableret i 1937 - mere end et halvt århundrede efter stationens åbning.

Nedgang og afvikling

Som det skete mange andre steder, begyndte Troldhedes rolle som trafikknudepunkt at aftage i 1960'erne og 1970'erne. Brunkulsbrydningen var stoppet nogle år efter 2. Verdenskrig, og passagertrafikken faldt i takt med bilismens udbredelse.

Den 3. juni 1973 blev Troldhede Station nedklassificeret til billetsalgssted med sidespor, og allerede den 1. februar 1974 ophørte al ekspedition. Troldhede blev herefter trinbræt med sidespor, hvor vognladningsgods ekspederedes via Herning. Fra den 1. maj 1977 ophørte al godsafsendelse, og stationen var nu blot et trinbræt.

Fra den 1. januar 2001 fik Troldhede dog igen status som station i DSB's terminologi, hvilket var en generel praksisændring for steder med indkørselssignal.