Fjerritslev Station (Fl), en artikel om Fjerritslev Station

Fjerritslev Station og dens rolle som jernbaneknudepunkt i Han Herred

Fjerritslev Station var i mange år et af de vigtigste jernbaneknudepunkter i det nordlige Jylland nord for Aalborg. Stationen blev åbnet den 19. marts 1897 som endestation på privatbanen mellem Fjerritslev og Nørresundby, den senere Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbane, og allerede få år efter fik den en endnu mere central placering, da Thisted-Fjerritslev Jernbane blev ført ind til byen i 1904. Dermed blev Fjerritslev ikke blot et lokalt trafiksted, men en overgangsstation, hvor tog, passagerer, gods og post blev samlet og fordelt mellem to privatbaner.

Stationens historie hænger tæt sammen med Fjerritslevs udvikling fra landsby til handels- og administrationscenter i Han Herred. Hvor det oprindeligt havde været overvejet at placere endestationen i Kettrup, blev valget i stedet Fjerritslev. Denne beslutning fik stor betydning for byens vækst. Jernbanen medførte øget handel, bedre adgang til omverdenen og nye funktioner, der gradvist gjorde byen til områdets naturlige midtpunkt. Fjerritslev Station var samtidig et anlæg med betydelig teknisk og driftsmæssig tyngde. Den rummede hovedbygning, pakhuse, remiser, drejeskive, kulgård, vandforsyning, posthus, læssespor og senere forbindelser til både slagteri og midlertidige smalspor under besættelsen.

Valget af Fjerritslev som stationsby

Da privatbanen mellem Fjerritslev og Nørresundby skulle anlægges i 1890'erne, var det ikke givet, at endestationen skulle ligge i Fjerritslev. Det havde været nærliggende at placere den i Kettrup, som lå mere centralt i sognet og dengang havde omkring 900 indbyggere. Fjerritslev var på dette tidspunkt stadig en forholdsvis beskeden landsby. Alligevel faldt valget på Fjerritslev. Årsagen lå især i byens trafikgeografiske placering. Her mødtes vejen fra Aggersund med landevejen mellem Aalborg og Thisted, og byen havde allerede både kro og postkontor. Jernbanen kom dermed til et sted, hvor vejtrafik, postvæsen og handel allerede havde et naturligt samlingspunkt. Det viste sig hurtigt at være en beslutning med vidtrækkende konsekvenser. Med stationen fik Fjerritslev et væsentligt forspring i forhold til de omkringliggende landsbyer. Hvor Kettrup ikke udviklede sig til et regionalt center, voksede Fjerritslev gradvist frem som den vigtigste by i Han Herred.

Den første stationsbygning og anlægget fra 1897

Stationsbygningen blev opført nord for sporene og blev tegnet af DSB's arkitekt Thomas Arboe eller i hvert fald i en stil, der lå tæt op ad hans standard stationstyper. Bygningen var opført i gule sten og havde en markant midterdel i to etager. Den fremstod derfor som en station af betydelig størrelse og signalerede fra begyndelsen, at Fjerritslev ikke blot var tænkt som et mindre stoppested. Øst for hovedbygningen lå et pakhus, som tog sig af den daglige gods- og stykgodsekspedition. Syd for stationens tre spor fandtes en 11,5 meter drejeskive, kulgård og en tosporet remise. Fjerritslev blev dermed udstyret som en egentlig endestation, hvor tog kunne vendes, forsynes og klargøres. Dette oprindelige anlæg dannede grundlaget for stationens videre udvikling, men det blev hurtigt klart, at kapaciteten måtte udvides, hvis stationen også skulle håndtere endnu en bane.

Thisted-Fjerritslev Jernbane og overgangen til knudepunkt

Da Thisted-Fjerritslev Jernbane åbnede i 1904, ændrede Fjerritslev Station karakter. Stationen gik fra at være endestation på én bane til at være overgangsstation mellem to baner. Det betød, at passagerer fra Thy kunne ankomme til Fjerritslev og fortsætte mod Aalborg og Vendsyssel, mens gods kunne omlades eller videresendes i andre retninger. For at imødekomme den nye trafik blev både bygninger og sporareal udvidet. Thisted-Fjerritslev Jernbane fik et stort træopført pakhus i østenden af stationsområdet. Sydøst for Nørresundbybanens remise opførte TFJ desuden en enkeltsporet remise, tegnet af Heinrich Wenck. Remisen havde et 11 meter langt spor over fyrgrav og gav plads til et lokomotiv. I den ene ende blev der indrettet to små overnatningsrum til personalet. Remisesporet havde forbindelse til den eksisterende drejeskive, hvilket gjorde driften mere fleksibel. Udvidelsen medførte samtidig et øget behov for vand til damplokomotiverne. For at sikre tilstrækkelig forsyning blev der langs FFJ's spor anlagt en rørledning fra en vandbeholder, som blev placeret ved en å omkring 1,2 kilometer vest for byen. Herfra kunne der pumpes omkring 50 kubikmeter vand i døgnet. Det var en teknisk løsning, der viser, hvor betydelig driften allerede var blevet få år efter stationens åbning.

Hovedbygningens udvidelse og de nye funktioner

Den voksende trafik gjorde det også nødvendigt at udvide stationens hovedbygning. Der blev opført en østfløj, så man kunne indrette både 2. og 3. klasses ventesale, dameværelse og en større vestibule. Denne opdeling afspejlede tidens jernbanekultur, hvor klasseinddeling stadig havde praktisk betydning i ventesale og passagerfaciliteter. Der blev også indrettet restaurant på stationen. Det vakte utilfredshed hos byens kroejer, som protesterede imod konkurrencen. Protesten blev omtalt i pressen, men jernbanens argument var klart: Rejsen mellem Aalborg og Thisted tog godt fem timer, og de rejsende havde ikke tid til at gå ned i byen mellem togskiftene for at få mad eller kaffe. Derfor måtte stationen selv kunne tilbyde forfriskninger.

Fjerritslev som Han Herreds udviklingscenter

Efter 1904 blev det tydeligt, at Fjerritslev havde fået en ny regional betydning. Med to jernbaner udgående fra byen opstod der et langt stærkere grundlag for handel, uddannelse og administration. Hvor Kettrup ikke udviklede sig tilsvarende, trak Fjerritslev gradvist funktioner til sig fra omegnen. Udviklingen tog fart fra omkring 1905. Der blev opført realskole, og i 1907 fulgte en kirke. I 1908 blev herredskontoret flyttet til Fjerritslev, hvilket understregede byens voksende administrative betydning. Efterhånden begyndte byen at blive omtalt som Han Herreds hovedstad. Denne rolle blev yderligere markeret i juli 1914, da der blev afholdt en stor Amts- og Herredsudstilling i byen. Under udstillingen ankom flere tusinde besøgende dagligt, og begge jernbaner indsatte ekstratog. Stationen kom her til at fungere som adgangsport til en regional begivenhed af betydelig størrelse.

Sporudvidelser og det store stationsanlæg

Den stigende trafik gjorde det nødvendigt at modernisere og udvide stationsområdet yderligere. I perioden 1915-1917 blev sporarealet udvidet og rettet ud, så stationen bedre kunne håndtere den voksende trafik. Ombygningen var et udtryk for, at Fjerritslev nu havde udviklet sig til et regulært jernbaneknudepunkt. Stationen fik blandt andet to perronspor til persontrafik, et cirka 450 meter langt krydsningsspor og flere opstillings- og læssespor. Desuden fandtes der i alt 19 sporskifter. Det var et omfattende sporareal for en stationsby af Fjerritslevs størrelse og gjorde stationen til et af de største jernbaneanlæg i Nordjylland uden for Aalborg. Ved udkørslen mod Aalborg lå vejoverskæringen ved Aggersundvej, som blev sikret med bomme.

Passagertrafikkens vækst og maksimum

Passagertrafikken på stationen udviklede sig kraftigt i de første årtier. I driftsåret 1914/1915 havde Thisted-Fjerritslev Jernbane alene 29.230 rejsende til og fra stationen. Dette tal voksede yderligere og nåede et maksimum på 47.502 i 1924/1925. Så høje passagertal viser, hvor central Fjerritslev var blevet for rejser i hele området. Stationen betjente både lokale pendlere, handelsrejsende, skoleelever, besøgende til udstillinger og mennesker på længere rejser mellem Thy, Aalborg og resten af landet. Fra 1925 blev nogle af togene gjort gennemgående mellem Thisted og Aalborg. Det gjorde rejsen mere smidig, fordi passagererne ikke længere altid skulle skifte tog i Fjerritslev. Selvom det betød, at stationen mistede noget af sin rolle som klassisk overgangsstation, forblev den stadig et centralt knudepunkt for både person- og godstrafik.

Posthuset og stationens administrative funktion

Et vigtigt supplement til stationens rolle kom i årene før Første Verdenskrig, da FFJ og TFJ i fællesskab opførte et stort posthus umiddelbart øst for hovedbygningen. Posthuset blev lejet ud til postvæsenet og gav byen en mere samlet og effektiv postbetjening. De tidligere postlokaler i stationsbygningen kunne herefter ombygges til kontorer og ventesal for ikke-rygere. Den store postbygning blev senere solgt til postvæsenet i 1931. Posthusets placering ved stationen siger noget om, hvordan jernbanen og postvæsenet i denne periode var tæt forbundne. Stationen var ikke kun en transportplads, men også et center for kommunikation og administration.

Godstrafik, læssespor og eksportvarer

Selv om passagertrafikken var betydelig, bevarede stationen også en vigtig rolle i godstransporten. I 1923 blev der anlagt et langt stikspor med enderampe i vestenden af stationen, nord for TFJ's spor og pakhus. Herfra kunne godsvogne læsses og losses mere effektivt. Fra dette spor blev der blandt andet afsendt vogne med eksportsmør til England via Esbjerg. Det viser, at stationen indgik i større nationale og internationale varestrømme, og at oplandet omkring Fjerritslev producerede varer, som havde marked uden for landsdelen. Godstrafikken blev i nogen grad fastholdt gennem 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne, selv om lastbiler i stigende grad begyndte at konkurrere med jernbanen.

Fjerritslev Andels-Svineslagteri og byens erhvervsliv

Et nyt og vigtigt led i godstrafikken kom med opførelsen af Fjerritslev Andels-Svineslagteri ved Vestergaardsvej i vestenden af stationsområdet. De første slagtninger fandt sted i december 1930, og der blev anlagt sidespor til slagteriet, så dyr og forarbejdede produkter kunne transporteres direkte via jernbanen. I 1935 blev slagteriet udvidet med samlestald og afdeling til kreaturslagtning. Dette understreger stationens rolle som logistisk centrum for et opland, hvor landbruget fortsat havde stor betydning. Byens vækst kan aflæses i befolkningstallene. I 1921 havde Fjerritslev 1.082 indbyggere, og to årtier senere var byen vokset yderligere. Ved indgangen til 1960'erne havde kommunen 2.700 indbyggere, heraf 2.000 i selve stationsbyen. Det var et tydeligt resultat af den udvikling, jernbanerne havde sat i gang.

Nedgang i passagertallet og konkurrence fra vejtrafikken

Efter maksimumsårene i 1920'erne begyndte passagertallet at falde. Flere bilruter blev etableret, og vejtransporten blev gradvist mere fleksibel og attraktiv for mange rejsende. I driftsåret 1932/1933 var TFJ's passagertal i Fjerritslev faldet til 26.710. Selv om dette stadig var et betydeligt antal, viste udviklingen tydeligt, at stationens dominerende position i passagertrafikken var under pres. Samtidig blev lastbiler en mere alvorlig konkurrent i godstransporten.

Besættelsestiden og tipvognsbanerne

Under Anden Verdenskrig fik Fjerritslev Station igen en særlig betydning. Tyskerne hentede store mængder ral fra blandt andet Grønnestrand og Kollerup Strand nord for byen. En del af dette materiale blev læsset over i jernbanevogne i Fjerritslev. For at effektivisere transporten blev der i november 1943 anlagt en cirka seks kilometer lang bane med 600 mm sporvidde mellem stationen og kysten. Ved sidesporet til slagteriet blev tipvognene trukket op på en rampe, så ral og grus kunne tømmes direkte i normalsporede godsvogne. Denne smalsporsbane var i drift frem til efteråret 1944. Som ved flere andre nordjyske stationer under besættelsen blev stationen således en del af det tyske militære logistiske system.

Skinnebusser og de sidste driftsår

I begyndelsen af 1950'erne ændrede driften sig markant med indførelsen af skinnebusser på både FFJ og TFJ. Disse lettere motortog gjorde det muligt at køre hurtigere og mere rationelt end med damplokomotiver. Det betød, at mange persontog mellem Aalborg og Thisted kunne gennemføres uden togskifte i Fjerritslev. Skiftet til skinnebusserne moderniserede driften, men kunne ikke vende den overordnede udvikling. Privatbilismen voksede, og lastbiler overtog stadig mere af godstrafikken. I denne periode blev TFJ's remise i stigende grad mindre brugt, og fra 1951 blev den i en periode lejet ud som kartoffellager for Han Herreds Landboforening. Begge remiser var i øvrigt blevet forlænget, efter at banerne i 1920'erne havde anskaffet motormateriel.

Nedlæggelsen i 1969 og stationens sidste år

I 1969 blev både Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn Jernbane og Thisted-Fjerritslev Jernbane nedlagt. Beslutningen var resultatet af flere forhold: faldende passagertal, voksende privatbilisme, øget lastbiltransport og høje driftsomkostninger ved jernbanerne. Efter banernes lukning blev rutebiler indsat som erstatning for togene, og stationen fik for en kort periode funktion som rutebilstation. Desuden blev stykgodstrafikken overført til DSB, som oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev. Dermed havde stationen endnu i en overgangsperiode en rolle i den lokale transportstruktur. Men funktionerne blev gradvist reduceret, og i 1976 blev Fjerritslev Station revet ned. Nedrivningen markerede afslutningen på en jernbanehistorie, som i næsten 80 år havde præget byen og dens opland.