Vojens-Haderslev Jernbane - operatør: DSB (Oprindelig: Preußische Staatseisenbahn)

Vojens-Haderslev Jernbane: En Historisk Gennemgang

Vojens-Haderslev Jernbane har en fascinerende historie, der strækker sig fra 1860'erne til midten af det 20. århundrede. Banen spillede en vigtig rolle som bindeled mellem Haderslev og Vojens og blev påvirket af både krige, politiske ændringer og teknologisk udvikling. Den korte, men betydningsfulde strækning på 12 km knyttede Haderslevs lokale smalsporsbaner sammen med det preussiske og senere det danske statsbanenet.

Banens Tidlige Historie og Krigen i 1864

Anlægget af Vojens-Haderslev banen blev påbegyndt inden 1864, men blev afbrudt af krigen mellem Danmark og Preussen. Efter Danmarks nederlag blev det tyskerne, der færdiggjorde strækningen. For tyskerne var banen strategisk vigtig, og arbejdet blev igangsat allerede før fredsslutningen i 1864. Banen blev åbnet for regelmæssig trafik den 1. maj 1866, og i den tyske periode gik stationerne under navnene Hadersleben og Woyens.

Banen blev hurtigt en del af det preussiske statsbanenet og forbandt Haderslevs lokale smalsporsbaner med større transportmuligheder. Men køreplanerne blev ikke koordineret, da statsbanerne krævede, at de lokale baner tilpassede sig deres tidsplaner. Dette skabte udfordringer for passagerer og gods, der skulle skifte mellem de forskellige banetyper.

Genforeningen i 1920 og Overdragelsen til Statsbanerne

Efter genforeningen i 1920 blev Vojens-Haderslev Jernbane overdraget til de danske Statsbaner (DSB). Overdragelsen afslørede dog, at infrastrukturen var stærkt medtaget efter mange års brug under tysk administration. Det blev konstateret, at strækningen skulle have udskiftet 15.000 sveller, hvilket krævede en arbejdsstyrke på 100 mand. På trods af dette var strækningen ikke den mest nedslidte blandt de overtagede baner.

Med genforeningen blev der også udpeget nye stationsforstandere. I Vojens blev C. Hørdum, tidligere trafikkontrollør i Frederikshavn, udpeget, mens J.J. Høgdal blev stationsforstander i Haderslev. Høgdal forlod dog posten allerede i 1922, da han indså, at løfterne om forbedringer før genforeningen ikke blev indfriet.

Udvidelser og Ændringer i Haderslev

I 1928 blev Vojens-Haderslev banen forlænget til Haderslev By station, tidligere Haderslev Amtsbanegård. Dette tilføjede cirka 1,2 km til strækningen. Banens oprindelige endestation, Haderslev Statsbanestation, blev herefter kaldt Haderslev Vest frem til 1943.

I 1950 blev Haderslev By station flyttet til den vestlige side af Nørregade for at lette tilgængeligheden. Den nye station var enklere end den gamle amtsbanegård, som i stedet blev omdannet til en rutebilstation. Maskindepotet, der tidligere lå ved amtsbanegården, blev flyttet til Haderslev Vest, der nu blev kendt som Haderslev H.

Driftsforhold og Maskinsektioner

Efter genforeningen kom maskindepoterne i både Haderslev og Vojens under 6. Maskinsektion, der var placeret i Tønder. Dette sikrede bedre organisering af vedligeholdelse og drift. Banens vigtigste funktion var at forbinde Haderslevs lokalsamfund med Vojens, som var et vigtigt knudepunkt for den preussiske og senere den danske statsbaneinfrastruktur.

Banens Infrastruktur og Udfordringer

Den 12 km lange strækning blev oprindeligt bygget til at håndtere både person- og godstrafik. Men den preussiske tilgang til banens vedligeholdelse efterlod strækningen i dårlig stand, da den blev overdraget til DSB. Udskiftningen af de 15.000 sveller var en stor investering, der krævede betydelige ressourcer.

Banens Betydning og Historiske Rolle

Vojens-Haderslev Jernbane spillede en central rolle i at forbinde Haderslev til resten af regionen. Trods sin korte længde fungerede banen som et vigtigt bindeled, især i de første årtier efter dens oprettelse. Banens skiftende funktioner – fra preussisk statsbane til dansk statsbane – afspejler områdets politiske og historiske udvikling.

Bevarede Elementer og Historisk Arv

Selvom Vojens-Haderslev Jernbane i dag ikke længere eksisterer som en aktiv strækning, har den efterladt en varig arv. Stationsbygningerne og maskindepoterne i Haderslev og Vojens er vigtige historiske påmindelser om banens betydning. Flytningen af stationerne og ændringerne i infrastrukturen viser, hvordan banen blev tilpasset de skiftende behov og krav i regionen.

Centrale Årstal for Vojens-Haderslev Jernbane

• 1864: Arbejdet med banen afbrydes af krigen mellem Danmark og Preussen.
• 1866: Banen åbnes for regelmæssig trafik under preussisk administration.
• 1920: Banen overdrages til de danske Statsbaner efter genforeningen.
• 1928: Strækningen forlænges til Haderslev By station.
• 1943: Haderslev Statsbanestation omdøbes til Haderslev Vest.
• 1950: Haderslev By station flyttes til den vestlige side af Nørregade.

Banens Historiske Perspektiv

Vojens-Haderslev Jernbane er et eksempel på, hvordan jernbaner har været både strategiske og praktiske værktøjer i Danmarks historie. Fra sin oprindelse under tysk administration til dens integration i det danske statsbanenet afspejler banen skiftende politiske, økonomiske og sociale forhold.

Vojens Station – Et Knudepunkt på Den Sønderjyske Længdebane

Vojens Station er en af de mest betydningsfulde stationer på Den Sønderjyske Længdebane. Da jernbanen blev anlagt, var den primære målsætning at etablere en effektiv forbindelse mellem Nord- og Sydslesvig, hvilket gjorde Vojens til et vigtigt knudepunkt.

Jernbanestrækningen blev anlagt af konsortiet Peto, Brassey and Betts, der havde den betingelse, at banen ikke skulle passere gennem Haderslev på grund af det kuperede terræn. I stedet blev Haderslev forbundet via en sidebane til Vojens.

Den 1. oktober 1864 blev strækningen Padborg-Vojens åbnet, og 2. maj 1866 fulgte Vojens-Haderslev. Den sidste del, Vojens-Vamdrup, blev færdiggjort den 1. november 1866, hvilket afsluttede anlægsarbejdet af Den Sønderjyske Længdebane.

Sidebanen til Haderslev

Fra starten var Vojens også forbundet med Haderslev via Haderslevbanen, der blev etableret for at give Haderslev en jernbaneforbindelse, da hovedlinjen var blevet ført uden om byen.

Haderslevbanen fungerede både som en person- og godsbane, men efterhånden som bilismen tog over, faldt passagerantallet.

Den 2. januar 1974 blev persontrafikken på strækningen midlertidigt indstillet på grund af oliekrisen, og togene blev erstattet af rutebiler. Den midlertidige nedlæggelse blev dog aldrig ophævet, og i maj 1978 blev persontrafikken officielt nedlagt.

Efter dette fungerede Haderslevbanen som en ren godsbane frem til dens endelige lukning i 2000.

Vojens Station og Flyvestation Skrydstrup

Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt Flyvestation Skrydstrup i 1943, hvilket medførte behov for en jernbaneforbindelse fra Vojens Station til flyvepladsen.

Sporet fulgte delvist Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor jernbanen var blevet nedlagt i 1938.

Efter krigen blev sporet fjernet i 1949, men allerede i 1952 blev det genetableret i forbindelse med flyvestationens udvidelse. Sporet eksisterer stadig i dag, men er overgroet og ikke længere i brug på flyvestationens område.

Moderniseringen af Vojens Station

Efter Genforeningen i 1920 var der et ønske om en ny stationsbygning i Vojens, men dette blev først realiseret i forbindelse med en større modernisering af Den Sønderjyske Længdebane.

I forbindelse med anlæggelsen af en vejunderføring i Vojens og moderniseringen af jernbanen blev en ny stationsbygning opført.

Den nuværende station blev taget i brug i 1966, og den gamle stationsbygning, der lå umiddelbart syd for den nye, blev revet ned i 1967.

Vojens Station som IC3-fadderby

I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet Hans Gram, hvilket markerede en ny æra for stationen.

IC3-togene revolutionerede togdriften i Danmark med deres fleksibilitet og hurtige rejsetider, og Vojens' rolle som fadderby understregede stationens betydning i det danske jernbanenet.

Vojens Station i Dag

I dag er Vojens Station en vigtig del af den sønderjyske jernbanestrækning. Den betjenes af både InterCity-tog, regionaltog og godstransport, hvilket fastholder dens position som en afgørende jernbaneforbindelse i Sydjylland. Selvom Haderslevbanen og sidesporet til Skrydstrup ikke længere er aktive, spiller stationen stadig en central rolle i den danske jernbaneinfrastruktur.

Styding åbnede som trinbræt i 1878 på Vojens-Haderslev banen. Trinbrættet var placeret ved den lokale smedje i Styding, syd for banen og øst for den krydsende vej. Den lokale smed ekspederede mindre stykgods frem til 1905, hvor Styding blev opgraderet til billetsalgssted.

Ved genforeningen den 15. juni 1920, nedsatte DSB Styding til trinbræt.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev.

Den gamle ekspeditionsbygning i Styding blev nedrevet i 1980, den lille trætilbygning på østsiden af ekspeditionsbygningen er nedrevet i 1940'erne.

Hammelev Billetsalgssted var med sidespor, senere også stykgodsekspedition og åbnede sammen med Vojens-Haderslev banen den 2. maj 1866. Hammelev Billetsalgssted var den eneste mellemstation på strækningen og der var tillige i en del år også togkrydsninger ud for Hammelev Billetsalgssted, på trods af at der kun var 11,9 km mellem de to endestationer i hhv. Vojens og Haderslev.

Billetsalgsstedet blev ophøjet til station fra 1922 med fuld ekspedition af passagerer og gods frem til slutningen af 1953, og var derefter trinbræt uden sidespor. Sidesporet blev dog genåbnet 3 måneder senere og var åbent frem til1963.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev trinbræt "midlertidigt" og permanent fra 1978.

Hammelev Billetsalgssted blev nedrevet i slutningen af 1950'erne.

Haderslev Vestbanegård i historisk perspektiv

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange forskellige betegnelser, fra den tyske betegnelse Alt Hadersleben (1866-1920) til blandt andet Haderslev Statsbanegård (1866-1928) og frem til dens sidste navn Haderslev Vestbanegård (1967-2001). Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Fra 1. januar 1883 overtog "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Placering og udfordringer

Banens endestation blev anlagt ved siden af bryggeriet Fuglsang i Haderslevs vestlige udkant, som den gang lå uden for byen. Placeringen og den manglende havneforbindelse reducerede banens betydning for byens fortsatte udvikling. Konsortiet Peto, Brassy ND Betts stod for anlæggelsen af den 11,9 km lange bane Vojens-Haderslev og andre sønderjyske banestrækninger. Terrænet var bakket, så man kunne ikke føre banen direkte til købstæderne.

Forbindelsen til bymidten

Da stationen lå i vest og manglede havneadgang, opstod Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) ved Jomfrustien i centrum. Den første amtsbanestrækning forbandt statsbanegården med amtsbanegården og fortsatte videre til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården anlagdes en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen blev anlagt som et firestrenget kombinationsspor, der kunne bruges af både den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane med amtsbanens lokomotiver.

Omstrukturering og nyt navn

Fra 1934 begyndte DSB at føre alle sine persontog fra statsbanegården til amtsbanegården. Amtsbanegården fungerede derfor også som DSB-station, og maskindepotet flyttede til en tidligere amtsbanebygning. Ved denne lejlighed skiftede Haderslev Statsbanestation navn til Haderslev Vestbanegård. I 1935 blev den oprindelige remise revet ned, og perronsporets østlige ende forlængedes i en kurve mod nord og forbands til forbindelsessporet. Derved blev det muligt at køre direkte til Vojens. Der anlagdes også et krydsningsspor med en smal mellemperron.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Nedlæggelse af amtsbaner og flere navneskift

Da de sidste amtsbaner nedlagdes i 1943, blev Haderslev Amtsbanegård til Haderslev Bystation. Samtidig skiftede Vestbanegården navn til Haderslev Hovedbanegård. I 1951 opførte man en ny remise ved Haderslev Hovedbanegård, som erstatning for maskindepotet på Bystationen. I 1967 skiftede Haderslev Hovedbanegård igen navn til Haderslev Vestbanegård, og stationen blev nedsat til trinbræt.

Persontrafikkens ophør og nedrivning

Fra 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen og erstattede togene med rutebiler. Denne suspension blev aldrig ophævet og blev formelt gjort permanent ved køreplansskiftet i maj 1978. Stationen var herefter kun en godsbane. Den ældre stationsbygning, som var nedslidt, blev revet ned i 1985, bortset fra remisen fra 1951 og det store varehus, der blev overtaget af Fuglsang Bryggeriet. Sporarealet blev indskrænket i 1992 og delvist solgt til bryggeriet.

Slutningen i 2001

Banestyrelsen lukkede officielt Haderslevbanen fra 1. januar 2001, og dermed sluttede Haderslev Vestbanegårds jernbanehistorie.

Haderslev By Station: Fra Tysk Skole til Dansk Jernbanehistorie

Haderslev By Station, der åbnede den 8. oktober 1950, var en vigtig del af jernbanenettet i Sydjylland. Stationen blev oprettet i en tidligere tysk skole, Friedrichsschule, beliggende på Nørregade, der havde stået tom siden slutningen af Anden Verdenskrig i 1945. Dette markerede en ny æra for byens jernbaneforbindelser, hvor DSB (Danske Statsbaner) flyttede stationen fra den gamle amtsbanegård til den centrale placering i byen.

Baggrunden for Oprettelsen af Haderslev By Station

I midten af det 20. århundrede stod Haderslev overfor en udfordring med sin jernbaneinfrastruktur. To jernbaneoverskæringer, herunder den stærkt trafikerede overskæring på Nørregade, som på det tidspunkt udgjorde en del af hovedvej 10, skabte trafikale problemer i byen. For at løse disse problemer besluttede DSB at flytte jernbanestationen fra den oprindelige amtsbanegård til Friedrichsschule, en bygning med en interessant historie, der kunne give plads til den nye bystation.

Friedrichsschule, opført i 1831 under det tyske styre, havde været en vigtig uddannelsesinstitution, men havde stået ubenyttet hen siden 1945, da tyskerne trak sig ud efter krigens afslutning. Planerne om en bystation på østsiden af Nørregade blev droppet, og man valgte i stedet den vestlige side, hvor Friedrichsschule lå. Dermed begyndte Haderslev By Station sin rejse som en del af byens jernbanehistorie.

Infrastruktur og Stationens Indretning

Da Haderslev By Station åbnede i 1950, var det ikke kun et sted for togdrift, men også en bygning med en specifik indretning tilpasset passagerernes behov. Stationen blev udstyret med flere funktionelle spor, herunder et perronspor, omløbsspor og depotspor. Dette sikrede, at tog kunne betjene passagerer effektivt og opretholde en regelmæssig trafik mellem Vojens og Haderslev.

Den gamle Friedrichsschule blev tilpasset til stationens behov. Ventesalen, der var ca. 50 kvadratmeter stor, blev udstyret med to billetsalg, toiletter, en garderobe og en kiosk. Derudover var der et stationskontor og faciliteter til ekspedition af rejsegods. Ventesalen var smukt dekoreret med et gulv af Ølandssten, mens den nederste del af væggene var beklædt med grønne, glaserede fliser. Detaljer som disse gav stationen en elegant og funktionel atmosfære. På første sal blev der indrettet to tjenesteboliger, som var beregnet til stationens ansatte.

De tidligere skolestuer i stueetagen blev udlejet til kommunen, der brugte dem som skoletandklinik, hvilket gjorde bygningen til et multifunktionelt samlingspunkt i byen.

Sporfornyelse og Troen på Fremtiden

I perioden fra 1968 til 1971 blev Haderslevbanens spor opgraderet med nye langskinnespor. Dette skete i en tid, hvor der stadig var tro på, at jernbanen havde en fremtid for både person- og godstrafik i området. Fornyelsen af sporene var en stor investering, der viste, at DSB stadig så et potentiale i Haderslevbanen, selvom der på samme tid blev truffet beslutninger om at nedlægge persontrafikken på flere andre jyske og sjællandske strækninger. Dette omfattede bl.a. Åbenråbanen og Tønder-Tinglevbanen, som begge blev nedlagt efter køreplansskiftet i maj 1971.

På trods af disse nedlæggelser blev persontrafikken mellem Vojens og Haderslev ikke berørt i denne omgang, og Haderslev By Station fortsatte sin drift som passagerstation i flere år.

Oliekrisen og Nedlæggelsen af Persontrafikken

Den 2. januar 1974 blev persontrafikken mellem Vojens og Haderslev indstillet midlertidigt som følge af oliekrisen. Dette var en strategisk beslutning, hvor DSB erstattede togforbindelserne med rutebiler for at spare brændstof og reducere omkostningerne. Selvom det blev præsenteret som en midlertidig foranstaltning, blev persontrafikken aldrig genoptaget. I maj 1978 blev den formelt nedlagt i forbindelse med køreplansskiftet, hvilket markerede afslutningen på Haderslev By Stations rolle som passagerstation.

Fra dette tidspunkt blev Haderslevbanen betragtet som en ren godsbane. Godstrafikken fortsatte i en årrække, men persontrafikken var definitivt slut, hvilket ændrede stationens funktion i byen.

Enden på Haderslevbanen

Selvom Haderslev By Station fortsatte med at fungere som godsbane i flere år efter nedlæggelsen af persontrafikken, var det klart, at dens fremtid var usikker. Den 1. januar 2001 blev strækningen officielt lukket af Banestyrelsen, hvilket satte et endeligt punktum for Haderslev By Stations historie. 

Stationens lukning markerede ikke kun afslutningen på en jernbaneforbindelse, men også et skifte i transportmønstrene i regionen. Den stigende anvendelse af vejtransport og rutebiler havde gjort jernbanerne mindre nødvendige, hvilket førte til, at mange mindre strækninger som Haderslevbanen blev nedlagt.

Haderslev By Station i Dag

Selvom Haderslev By Station ikke længere eksisterer som en aktiv jernbanestation, lever bygningens historie videre. Den tidligere Friedrichsschule står stadig som et vidnesbyrd om de mange ændringer, bygningen har gennemgået i årenes løb, og dens rolle i byens udvikling. Stationen, som engang var en central del af Haderslevs jernbaneforbindelser, er nu en del af byens historie.

Etableringen af Haderslev Amtsbanegård

Haderslev Amtsbanegård, også kendt som Hadersleben Kleinbahnhof under det tyske styre frem til Genforeningen i 1920, var centrum for Haderslev Amts smalsporede jernbanenet. Den 3. marts 1899 åbnede den første smalsporsbane fra Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) til Christiansfeld. Dette var begyndelsen på en lang række lokale amtsbaner, der i de efterfølgende år skulle forbinde Haderslev med det omkringliggende opland i alle retninger.

Amtsbanegården blev anlagt ved Jomfrustien i Haderslev, hvor der blev opført en halvrund remise med otte porte samt et stort værksted. Anlægget var strategisk placeret midt i byen, hvilket gjorde det til et naturligt omdrejningspunkt for både person- og godstrafik.

Udviklingen af Smalsporsbanerne fra Amtsbanegården

Fra Haderslev Amtsbanegård udgik en række smalsporede baner, der spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Den første strækning til Christiansfeld skabte en forbindelse til det eksisterende statsbanenet, hvilket gjorde det lettere at transportere varer og passagerer videre til større destinationer.

For at understøtte havnetrafikken blev der anlagt en havnebane, der forbandt Haderslev Statsbanegård, Amtsbanegården og havnen. På denne strækning var jernbanesporet firestrenget, hvilket muliggjorde transport af normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken på havnebanen blev betjent af lokomotiver fra Kleinbahn des Kreises Hadersleben, som var den officielle betegnelse for kredsbanerne under det tyske styre.

DSB's Overtagelse og Nedlæggelse af Amtsbanerne

I 1934 overtog DSB Haderslev Amtsbaner og indlemmede jernbanen i det nationale netværk. Vojens-Haderslev-banen fik nu sin endestation på Amtsbanegården, hvilket styrkede stationens betydning for jernbanedriften i byen.

Samtidig begyndte en gradvis nedlæggelse af de vestlige amtsbanestrækninger:

• 1937: Strækningerne fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt.
• 1938: Årøsundbanen blev nedlagt efter en periode, hvor der kun havde kørt badetog til Kelstrup året før. Senere samme år blev Gram-Rødding-banen også lukket.
• 1939: Det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte den 24. juni, hvorefter denne bane blev nedlagt.

Amtsbanegården Bliver en Del af DSB

Efter overtagelsen i 1934 begyndte DSB at videreføre alle sine persontog fra Haderslev Statsbanegård til Amtsbanegården. Dette betød, at Amtsbanegården nu fungerede som byens primære station, og DSB's maskindepot blev flyttet til en af de tidligere amtsbanebygninger.

For at afspejle denne udvikling blev Haderslev Statsbanestation omdøbt til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere tidssvarende, og i 1943 skiftede stationen navn til Haderslev Bystation.

Flytningen af Stationen til Nørregade

I 1950 besluttede DSB at flytte Haderslev Bystation til en ny placering i byen. Baggrunden for denne beslutning var ønsket om at reducere antallet af jernbaneoverskæringer i Haderslev, især den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade, som på det tidspunkt var en del af hovedvej 10.

I første omgang var det tanken at placere den nye bystation øst for Nørregade, men i sidste ende blev den placeret vest for gaden i den tidligere tyske Friedrichsschule, der var opført i 1831 og havde stået tom siden 1945. Den nye station overtog navnet Haderslev Bystation, og den tidligere Amtsbanegård mistede sin funktion som jernbanestation.

Amtsbanegårdens Skæbne efter Nedlæggelsen

Efter DSB's flytning af stationen fortsatte Haderslev Amtsbanegård udelukkende som rutebilstation. Bygningen forblev i brug i godt et årti, men mistede gradvist sin betydning.

I 1962 blev Amtsbanegården revet ned, og en æra i Haderslevs jernbanehistorie gik dermed til ende. Den tidligere jernbaneterminal, der i over 60 år havde været centrum for både amtsbanernes og statsbanernes drift i byen, forsvandt fra bybilledet.

Jernbanens Betydning for Haderslev

Haderslev Amtsbanegård spillede en afgørende rolle i byens udvikling gennem flere årtier. Fra at være et trafikalt knudepunkt for de smalsporede amtsbaner blev den senere omdannet til en del af statsbanenettet og blev til sidst byens primære station.

Selvom banenettet i Haderslev blev reduceret betydeligt i løbet af 1930'erne og 1940'erne, var jernbanen i mange år en vital forbindelse for både passagerer og gods. Flytningen af stationen i 1950 markerede begyndelsen på enden for Amtsbanegården, men dens historie er fortsat et vigtigt kapitel i Haderslevs jernbanehistorie.