Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS): En Historisk Oversigt
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS), også kendt som Bryrupbanen, var en dansk privatbane, der spillede en vigtig rolle i udviklingen af jernbanetransporten i det midtjyske område. Banen blev anlagt i flere etaper og endelig nedlagt den 30. marts 1968. Dette markerede afslutningen på en næsten 70-årig periode, hvor banen betjente både passagerer og gods i det kuperede landskab mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg.
Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ)
Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev oprindeligt åbnet den 23. april 1899, og strækningen mellem Horsens via Lund til Bryrup strakte sig over 31,4 km. Banen var smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm, hvilket gjorde det muligt for banen at dele infrastrukturen med den allerede eksisterende Horsens-Tørring Bane (HTB), der blev åbnet i 1891. For at betjene både Bryrupbanen og Tørringbanen blev der anlagt en fælles station, Horsens Privatbanestation, hvor passagerer fra de to baner kunne skifte mellem banerne og DSB's statsbaner ved hjælp af en trappeviadukt, som førte over DSB-sporene til Horsens Station.
Anlægget og Landskabet
Bryrupbanen var anlagt med meget lette skinner (12,5 kg/m), og den var uindhegnet med begrænset sikkerhed ved overskæringer. Dette betød, at togene måtte køre langsomt, og en fuld tur langs banen tog over 2 timer på de 38 km. Terrænet var præget af kraftige stigninger og skarpe kurver, med den mindste kurveradius på 400 meter og den største stigning på 1:70. Banens højeste punkt var Slagballe Station, som med sin højde på 120 meter over havet var Danmarks højest beliggende jernbanestation.
Vigtige Byer Langs Ruten
Af de stationer, der blev betjent af Bryrupbanen, var Brædstrup og Østbirk allerede etablerede byer før banens åbning. Bryrup, derimod, var blot en lille by med en kirke, en skole og en fattiggård. Med jernbanens ankomst i 1899 voksede Bryrup hurtigt, og byen udviklede sig til at have 52 forskellige forretninger og erhvervsvirksomheder i 1929. Trods denne vækst oplevede Bryrup et fald i godstrafik efter åbningen af Diagonalbanen Randers-Esbjerg i 1920, som løb tæt forbi byen og overtog en del af godstrafikken.
Økonomiske Udfordringer
Som mange andre danske jernbaner blev Bryrupbanen ramt af stigende konkurrence fra biler i 1920'erne. Banens økonomi gik fra et samlet overskud på 170.000 kr. i de første 16-17 år, til et voksende underskud. I 1930 blev HBJ likvideret og erstattet af det nye selskab Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som overtog et underskud på 12.380 kr..
Bryrup-Silkeborg Udvidelsen og Omlægning til Normalspor
I 1929 blev Bryrupbanen forlænget til Silkeborg, og hele strækningen blev omlagt til normalspor med en sporvidde på 1.435 mm. Samtidig blev Bryrupbanen udstyret med kraftigere skinner (27,55 kg/m), hvilket tillod en højere maksimal hastighed på 45 km/t. Den nye strækning Bryrup-Silkeborg var 23,2 km lang, og med flytningen af Horsens Station blev den samlede strækning fra Horsens til Silkeborg på 60,9 km.
Anlægsarbejde og Forbedringer
Omlægningen til normalspor krævede omfattende jordarbejde, især i det kuperede landskab omkring Bryrup. I 1922 blev de første jordarbejder påbegyndt som en del af et nødhjælpsarbejde for at bekæmpe den høje arbejdsløshed efter 1. verdenskrig. Der blev bygget en ny Bryrup Station for at forbedre linjeføringen, og sporene mellem Horsens og Lund blev udvidet, så hver bane havde sit eget spor.
Arkitekter Bag Stationsbygningerne
De fleste af stationsbygningerne på Bryrupbanen blev tegnet af Viggo Bertram, som også tegnede en række stationer for DSB. Hans design omfattede karakteristiske bygninger med murværk og valmtage, hvilket gjorde dem genkendelige langs hele ruten. Østbirk, Brædstrup og Bryrup fik større bystationer, mens de mindre stationer, som Gammelstrup og Lundum, blev designet i en enklere stil. Efter Viggo Bertrams død blev arkitekten Edvard Jensen ansvarlig for at designe de nye stationer på strækningen Bryrup-Silkeborg, herunder stationerne i Vrads og Them.
Driften Efter Omlægningen
Efter omlægningen til normalspor blev banens drift forbedret med nye lokomotiver og materiel. I 1929 blev to 1C-koblede lokomotiver indkøbt fra Henschel i Kassel, og året efter blev flåden udvidet med endnu en maskine. Desuden blev der indkøbt to Triangel-motorvogne fra Odense. Banens nye vognpark omfattede fem personvogne, to post- og rejsegodsvogne, samt 24 godsvogne fra Scandia i Randers. Driften blev centraliseret ved Horsens Station, hvor HBS delte remise- og værkstedsfaciliteter med de øvrige privatbaner i Horsens. Den oprindelige smalsporede del af banen mellem Horsens og Lund blev opdelt i to "normal" spor, hvor hver bane havde sit eget hovedspor.
Udfordringer og Nedgang
Selvom Bryrupbanen blev opgraderet og forlænget, var konkurrencen fra biler og busser allerede mærkbar ved banens åbning i 1929. Økonomien forblev svag, og underskuddet voksede med undtagelse af de år, hvor banen oplevede et opsving under 2. verdenskrig. I 1952 blev der indsat Scandia-skinnebusser i et forsøg på at reducere omkostningerne, men det var ikke nok til at vende udviklingen. I driftsåret 1964-1965 rundede banens underskud 500.000 kr., og kommunerne, som medfinansierede driften, var ikke længere villige til at dække de stigende omkostninger. Den sidste generalforsamling blev afholdt den 4. september 1967, hvor det blev besluttet at nedlægge banen. Den sidste skinnebus afgik den 30. marts 1968 fra Horsens mod Silkeborg, og dermed var Bryrupbanens tid forbi.
Veteranbanen Bryrup-Vrads
Selvom Bryrupbanen officielt blev nedlagt i 1968, blev en del af banen bevaret som Veteranbanen Bryrup-Vrads. Dette initiativ blev realiseret gennem en stor indsats fra lokale kræfter, der ønskede at bevare et stykke af jernbanehistorien. Den 26. april 1969 afgik det første veterantog på strækningen mellem Bryrup og Vrads, og Veteranbanen Bryrup-Vrads (VBV) blev hurtigt en populær attraktion.
Likvidation og Auktion
Efter nedlæggelsen blev banens materiel og stationsbygninger solgt på auktion. En stor del af det oprindelige materiel, herunder lokomotiver og vogne, blev erhvervet af veteranbanen. Materiellet blev flyttet fra Horsens til Bryrup, og mange af de gamle togvogne blev sat i drift igen som en del af veteranbanens flåde. Dette arbejde med at bevare den gamle Bryrupbane har gjort det muligt for nutidens besøgende at opleve "Danmarks smukkeste jernbane".
Bevarede Strækninger og Stier
Selvom størstedelen af Bryrupbanen blev nedlagt, er 51 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt som Bryrupbanestien. Stien følger det gamle jernbanespor gennem skovklædte områder og langs søer, hvilket gør den til en naturskøn rute for både vandrere og cyklister. De fire kilometer skinner mellem Bryrup og Vrads, som anvendes af Veteranbanen Bryrup-Vrads, udgør også en del af dette bevarede tracé.
Den Genfundne Bro
Et af de mest ikoniske elementer langs Bryrupbanen er Den Genfundne Bro. Denne imponerende gitterbro blev oprindeligt bygget til smalsporsbanen og strakte sig over Gudenåen i Træden Skov. Efter banens omlægning til normalspor blev broen erstattet af en dæmning, men i 2014 blev broen gravet fri og renoveret. Broen blev indviet igen den 13. december 2014 og er nu en populær turistattraktion langs Bryrupbanestien.
