Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane - operatør: HBS, en artikel om Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS): En Historisk Oversigt

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS), også kendt som Bryrupbanen, var en dansk privatbane, der spillede en vigtig rolle i udviklingen af jernbanetransporten i det midtjyske område. Banen blev anlagt i flere etaper og endelig nedlagt den 30. marts 1968. Dette markerede afslutningen på en næsten 70-årig periode, hvor banen betjente både passagerer og gods i det kuperede landskab mellem Horsens, Bryrup og Silkeborg.

Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ)

Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev oprindeligt åbnet den 23. april 1899, og strækningen mellem Horsens via Lund til Bryrup strakte sig over 31,4 km. Banen var smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm, hvilket gjorde det muligt for banen at dele infrastrukturen med den allerede eksisterende Horsens-Tørring Bane (HTB), der blev åbnet i 1891.

For at betjene både Bryrupbanen og Tørringbanen blev der anlagt en fælles station, Horsens Privatbanestation, hvor passagerer fra de to baner kunne skifte mellem banerne og DSB's statsbaner ved hjælp af en trappeviadukt, som førte over DSB-sporene til Horsens Station.

Anlægget og Landskabet

Bryrupbanen var anlagt med meget lette skinner (12,5 kg/m), og den var uindhegnet med begrænset sikkerhed ved overskæringer. Dette betød, at togene måtte køre langsomt, og en fuld tur langs banen tog over 2 timer på de 38 km. Terrænet var præget af kraftige stigninger og skarpe kurver, med den mindste kurveradius på 400 m og den største stigning på 1:70. Banens højeste punkt var Slagballe Station, som med sin højde på 120 m over havet var Danmarks højest beliggende jernbanestation.

Vigtige Byer Langs Ruten

Af de stationer, der blev betjent af Bryrupbanen, var Brædstrup og Østbirk allerede etablerede byer før banens åbning. Bryrup, derimod, var blot en lille by med en kirke, en skole og en fattiggård. Med jernbanens ankomst i 1899 voksede Bryrup hurtigt, og byen udviklede sig til at have 52 forskellige forretninger og erhvervsvirksomheder i 1929. Trods denne vækst oplevede Bryrup et fald i godstrafik efter åbningen af Diagonalbanen Randers-Esbjerg i 1920, som løb tæt forbi byen og overtog en del af godstrafikken.

Økonomiske Udfordringer

Som mange andre danske jernbaner blev Bryrupbanen ramt af stigende konkurrence fra biler i 1920'erne. Banens økonomi gik fra et samlet overskud på 170.000 kr. i de første 16-17 år, til et voksende underskud. I 1930 blev HBJ likvideret og erstattet af det nye selskab Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som overtog et underskud på 12.380 kr..

Bryrup-Silkeborg Udvidelsen og Omlægning til Normalspor

I 1929 blev Bryrupbanen forlænget til Silkeborg, og hele strækningen blev omlagt til normalspor med en sporvidde på 1.435 mm. Samtidig blev Bryrupbanen udstyret med kraftigere skinner (27,55 kg/m), hvilket tillod en højere maksimal hastighed på 45 km/t. Den nye strækning Bryrup-Silkeborg var 23,2 km lang, og med flytningen af Horsens Station blev den samlede strækning fra Horsens til Silkeborg på 60,9 km.

Anlægsarbejde og Forbedringer

Omlægningen til normalspor krævede omfattende jordarbejde, især i det kuperede landskab omkring Bryrup. I 1922 blev de første jordarbejder påbegyndt som en del af et nødhjælpsarbejde for at bekæmpe den høje arbejdsløshed efter 1. verdenskrig. Der blev bygget en ny Bryrup Station for at forbedre linjeføringen, og sporene mellem Horsens og Lund blev udvidet, så hver bane havde sit eget spor.

Arkitekter Bag Stationsbygningerne

De fleste af stationsbygningerne på Bryrupbanen blev tegnet af Viggo Bertram, som også tegnede en række stationer for DSB. Hans design omfattede karakteristiske bygninger med murværk og valmtage, hvilket gjorde dem genkendelige langs hele ruten. Østbirk, Brædstrup og Bryrup fik større bystationer, mens de mindre stationer, som Gammelstrup og Lundum, blev designet i en enklere stil.

Efter Viggo Bertrams død blev arkitekten Edvard Jensen ansvarlig for at designe de nye stationer på strækningen Bryrup-Silkeborg, herunder stationerne i Vrads og Them.

Driften Efter Omlægningen

Efter omlægningen til normalspor blev banens drift forbedret med nye lokomotiver og materiel. I 1929 blev to 1C-koblede lokomotiver indkøbt fra Henschel i Kassel, og året efter blev flåden udvidet med endnu en maskine. Desuden blev der indkøbt to Triangel-motorvogne fra Odense. Banens nye vognpark omfattede fem personvogne, to post- og rejsegodsvogne, samt 24 godsvogne fra Scandia i Randers.

Driften blev centraliseret ved Horsens Station, hvor HBS delte remise- og værkstedsfaciliteter med de øvrige privatbaner i Horsens. Den oprindelige smalsporede del af banen mellem Horsens og Lund blev opdelt i to "normal" spor, hvor hver bane havde sit eget hovedspor.

Udfordringer og Nedgang

Selvom Bryrupbanen blev opgraderet og forlænget, var konkurrencen fra biler og busser allerede mærkbar ved banens åbning i 1929. Økonomien forblev svag, og underskuddet voksede med undtagelse af de år, hvor banen oplevede et opsving under 2. verdenskrig. I 1952 blev der indsat Scandia-skinnebusser i et forsøg på at reducere omkostningerne, men det var ikke nok til at vende udviklingen.

I driftsåret 1964-1965 rundede banens underskud 500.000 kr., og kommunerne, som medfinansierede driften, var ikke længere villige til at dække de stigende omkostninger. Den sidste generalforsamling blev afholdt den 4. september 1967, hvor det blev besluttet at nedlægge banen. Den sidste skinnebus afgik den 30. marts 1968 fra Horsens mod Silkeborg, og dermed var Bryrupbanens tid forbi.

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Selvom Bryrupbanen officielt blev nedlagt i 1968, blev en del af banen bevaret som Veteranbanen Bryrup-Vrads. Dette initiativ blev realiseret gennem en stor indsats fra lokale kræfter, der ønskede at bevare et stykke af jernbanehistorien. Den 26. april 1969 afgik det første veterantog på strækningen mellem Bryrup og Vrads, og Veteranbanen Bryrup-Vrads (VBV) blev hurtigt en populær attraktion.

Likvidation og Auktion

Efter nedlæggelsen blev banens materiel og stationsbygninger solgt på auktion. En stor del af det oprindelige materiel, herunder lokomotiver og vogne, blev erhvervet af veteranbanen. Materiellet blev flyttet fra Horsens til Bryrup, og mange af de gamle togvogne blev sat i drift igen som en del af veteranbanens flåde. Dette arbejde med at bevare den gamle Bryrupbane har gjort det muligt for nutidens besøgende at opleve "Danmarks smukkeste jernbane".

Bevarede Strækninger og Stier

Selvom størstedelen af Bryrupbanen blev nedlagt, er 51 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt som Bryrupbanestien. Stien følger det gamle jernbanespor gennem skovklædte områder og langs søer, hvilket gør den til en naturskøn rute for både vandrere og cyklister. De fire kilometer skinner mellem Bryrup og Vrads, som anvendes af Veteranbanen Bryrup-Vrads, udgør også en del af dette bevarede tracé.

Den Genfundne Bro

Et af de mest ikoniske elementer langs Bryrupbanen er Den Genfundne Bro. Denne imponerende gitterbro blev oprindeligt bygget til smalsporsbanen og strakte sig over Gudenåen i Træden Skov. Efter banens omlægning til normalspor blev broen erstattet af en dæmning, men i 2014 blev broen gravet fri og renoveret. Broen blev indviet igen den 13. december 2014 og er nu en populær turistattraktion langs Bryrupbanestien.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Lundum station var udstyrret med mastekran.

Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.

Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.

Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.

Monbjergvejen Trinbræt lå der hvor Bryrupbanestien krydser Skolegade i Østbirk

Vestbirk startede som trinbræt med svinefold, men blev fra den 1. oktober 1913 opløftet til station.

Gammelstrup Station var med svinefold. Gammelstrup blev fra 1. november 1958 nedsat til trinbræt med læskur af typen med bølgeplast.

Tønning Station var med svinefold.

Trædenvejen Trinbræt ændrede navn til Ring Skov trinbræt 4. oktober 1936.

Brædstrup Station var forsynet med vandkran.

Lille Davdingvej Trinbræt åbnede den 18. juni 1930 og blev i 1932 udstyret med et læskur, som var et afmonteret bremsehus fra DSB godsvogn IV 20001. DSB IV 20001 (Omlitreret i 1922 til IVK 20001) var bygget af Bygget af Scandia år 1900.

Horsens Privatbaner udbredte "bremsehuskonceptet" i 1950'erne, hvor man begyndte at genbruge de afmonterede bremsehuse fra lukkede godsvogne som venteskure på en række af de mindre trinbrætter.

For at kunne genbruge bremsehusene, måtte der fremstilles en ny væg, der hvor bremsehuset tidligere havde haft forbindelse med godsvognskassen. En af fordelen var at man havde et lille og let transportabelt venteskur, som kunne flyttes rundt og genbruges. En anden fordel var at bremsehusene var solide bygget og havde både dør og vinduer.

Rodvigsballe Trinbræt var udstyret med bremsehuset fra en godsvogn, som blev benyttet som læskur.

Slagballe Station var med svinefold.

Vinding Østergaard Trinbræt var udstyret med bremsehuset fra en godsvogn, som blev benyttet som læskur.

Bryrup Station var med svinefold og drejeskive, og brugte en smalsporsvognkasse som ekstra varehus.

Bryrup Station på Østervang 1, 8654 Bryrup er station nummer 2 i Bryrup. Denne station kom til i 1929, da man ombyggede banen fra smalspor til normalspor. Bryrup gamle smalsporsstation ligger her:
Byvej 14
8654 Bryrup

Skåningbro Trinbræt er i dag trinbræt på veteranbanen Bryrup-Vrads.

Skåningbro Trinbræt havde nok Danmarks mest specielle Læskuret i form af en løvklædt hytte, denne hytte er stadig bevaret og vedligeholdt.

Vrads Station er i dag endestation for veteranbanen Bryrup-Vrads og huser en restaurant.

Fogstrup Station var med rampe. Fra den 1. oktober 1962 blev Fogstrup Station nedsat til trinbræt med varehuset som læskur.

Korsvej Trinbræt var udstyret med et træskur.

Them Station fik ekstra betegnelsen (By) for at undgå forveksling med Tim station.

Ørnsø Trinbræt lå på Silkeborgsiden af jernbanebroen over Kroghsvej med en smal sti ned til Kroghsvej/Vesterled.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.