Hviding-Tønder - operatør: DSB, en artikel om Hviding-Tønder
Hviding-Tønder jernbane, tidligere kendt som Vedsted/Hvidding-Tønder jernbane, repræsenterer en vigtig del af den jernbaneinfrastruktur, der har formet landskabet og forbindelserne i det sønderjyske område. Med sine historiske rødder og betydelige rolle i regionens udvikling, er denne jernbanestrækning et emblem af både fortidens tumult og nutidens fred.
Jernbanen blev åbnet den 15. november 1887 under det daværende tyske Sønderjylland. Den forbinder Hviding, tidligere Vedsted/Hvidding, med Tønder og udgør i dag en del af Bramming-Tønder-banen. Det var en tid præget af politiske og territoriale konflikter, hvilket afspejles i jernbanens historie.
Den initiale strækning fra Vedsted til Hviding blev indviet som et led i den omfattende udbygning af jernbanenettet i området. Trods sin placering som en sidebane spillede den en afgørende rolle i regionens infrastruktur og transportmuligheder.
Jernbanen blev skabt gennem en blanding af offentlige og private initiativer. Etatsråd C.F. Tietgen, en betydningsfuld figur i dansk erhvervsliv, trådte til for at finansiere og bygge strækningen, da lovgivningsmæssige uoverensstemmelser forsinkede projektet. Konsekvensen var en jernbane, der ikke blot bandt sammen landskaber, men også kulturer og politiske grænser.
Vedsted-Hvidding station, med sin imponerende længde, stod som et symbol på regionens forbindelse til det større jernbanenet. Den fungerede som en vigtig transitstation mellem Danmark og Tyskland, indtil begivenhederne i 1920 ændrede regionens politiske landskab.
Efter genforeningen i 1920 mistede Hviding sin status som grænsestation, og jernbanen blev en integreret del af det danske jernbanesystem. Selvom stationen ikke længere tjente som et knudepunkt for internationale rejser, fortsatte dens betydning som et centralt transportnav i regionen.
I dag udgør Hviding-Tønder jernbane en vital del af det sønderjyske transportsystem. Selvom dens betydning ikke længere er så fremtrædende som tidligere, fortsætter den med at binde sammen lokalsamfund og lette adgangen til arbejde, uddannelse og rekreative aktiviteter.
Hviding-Tønder jernbane er mere end blot et stykke infrastruktur; det er et symbol på regionens historie, sammenhængskraft og udvikling. Dets historie afspejler det komplekse spil af politik, økonomi og kultur, der har formet det sønderjyske landskab gennem århundrederne.
Jernbanen blev åbnet den 15. november 1887 under det daværende tyske Sønderjylland. Den forbinder Hviding, tidligere Vedsted/Hvidding, med Tønder og udgør i dag en del af Bramming-Tønder-banen. Det var en tid præget af politiske og territoriale konflikter, hvilket afspejles i jernbanens historie.
Den initiale strækning fra Vedsted til Hviding blev indviet som et led i den omfattende udbygning af jernbanenettet i området. Trods sin placering som en sidebane spillede den en afgørende rolle i regionens infrastruktur og transportmuligheder.
Jernbanen blev skabt gennem en blanding af offentlige og private initiativer. Etatsråd C.F. Tietgen, en betydningsfuld figur i dansk erhvervsliv, trådte til for at finansiere og bygge strækningen, da lovgivningsmæssige uoverensstemmelser forsinkede projektet. Konsekvensen var en jernbane, der ikke blot bandt sammen landskaber, men også kulturer og politiske grænser.
Vedsted-Hvidding station, med sin imponerende længde, stod som et symbol på regionens forbindelse til det større jernbanenet. Den fungerede som en vigtig transitstation mellem Danmark og Tyskland, indtil begivenhederne i 1920 ændrede regionens politiske landskab.
Efter genforeningen i 1920 mistede Hviding sin status som grænsestation, og jernbanen blev en integreret del af det danske jernbanesystem. Selvom stationen ikke længere tjente som et knudepunkt for internationale rejser, fortsatte dens betydning som et centralt transportnav i regionen.
I dag udgør Hviding-Tønder jernbane en vital del af det sønderjyske transportsystem. Selvom dens betydning ikke længere er så fremtrædende som tidligere, fortsætter den med at binde sammen lokalsamfund og lette adgangen til arbejde, uddannelse og rekreative aktiviteter.
Hviding-Tønder jernbane er mere end blot et stykke infrastruktur; det er et symbol på regionens historie, sammenhængskraft og udvikling. Dets historie afspejler det komplekse spil af politik, økonomi og kultur, der har formet det sønderjyske landskab gennem århundrederne.
Vigtige stamdata for Hviding-Tønder
Jernbanens længde i km | 40,7 |
Optaget på Jernbanelov | Preussisk Jernbanelov - gældende for sønderjylland |
Baneforkortelse | DSB |
Jernbanen åbnet | 1887.11.15 |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | 100 km/t |
DSB banenummer | 95 |
El drift | Nej |
Togkontrolsystem | ATC (ZUB 123) |
Max akseltryk | 22,5 tons |
Max metervægt | 7,2 tons/m |
Bane status | Sidebane |
Hviding-Tønder har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Vedsted-Hvidding Station (Vd) [1887-1923] | 0,0 km | |
Rejsby Trinbræt (Rej) | 5,0 km | |
Brøns Trinbræt (Brr) | 9,0 km | |
Skærbæk Station (Æk) | 13,5 km | |
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) | 18,9 km | |
Vollum Trinbræt | 22,2 km | |
Bredebro Trinbræt (Bw) | 25,8 km | |
Visby Trinbræt (Vis) | 31,3 km | |
Tønder Nord Trinbræt (Trn) | 40,1 km | |
Tønder H Station (Tdr) | 40,7 km |
Vedsted-Hvidding Station (Vd) [1887-1923] er Hviding-Tønder banens første station
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887.11.15 |
Nedlagt | 1923 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Thomas Arboe |
Adresse | Ribevej 27, 6760 Ribe |
Stednavneforkortelse | Vd |
Højdeplacering over havet | 8,9 meter |
GPS koordinater | 55.276901,8.731246 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Rejsby Trinbræt (Rej) ligger 5,0 km. fra første station.
Rejsby startede som holdeplads ved et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid. Rejsby Holdeplads var et af de forholdsvis mange standsningssteder på delstrækning Heide-Vedsted og åbnedes den 15. november 1887 sammen med strækningen.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Byggeår | 1962 |
Åbnet | 1970 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Kogsvej 32B, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Rej |
Højdeplacering over havet | 7,6 meter |
GPS koordinater | 55.230481,8.732103 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Brøns Trinbræt (Brr) ligger 9,0 km. fra første station.
Brøns Station blev opført som station på jernbanen mellem Ribe og Tønder i 1887. Ved Stationen var krydsningsstation med to spor, hvor tog nordfra kunne krydse med tog sydfra. På stationen var der også postkontor og hvor banen skærer Tingvej opførtes et ledvogterhus.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Andre navne og stavemåder | Brøns blev stavet Bröns før genforeningen. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967.05.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Brr |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.194680,8.740810 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Skærbæk Station (Æk) ligger 13,5 km. fra første station.
Skærbæk blev stavet Scherrebek før genforeningen.
Andre navne og stavemåder | Scherrebek før genforeningen. |
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887.11.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 16, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Æk |
Højdeplacering over havet | 19,0 meter |
GPS koordinater | 55.158797,8.771230 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) ligger 18,9 km. fra første station.
Døstrup startede som billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid, men siden er blevet ophøjet til egentlig station. Byggestilen for Døstrup er den samme som Vollum og Rejsby.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Andre navne og stavemåder | Før 01.10.1931 Døstrup Tørninglen, før 17.01.1923 Døstrup Sønderjylland, før 17.06.1920 Döstrup. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bygaden, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Ds |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.117498,8.807692 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Vollum Trinbræt ligger 22,2 km. fra første station.
Vollum Billetsalgssted kan spores tilbage til ca. 1900, da der bevilgedes et beløb til indretning af en "station", hvilket dog kun drejede sig om billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" ved Norder Wollum, hvor der efter genforeningen opførtes en lille ekspeditionsbygning af træ.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Byggeår | 1920 |
Åbnet | 1957 |
Nedlagt | 1968 |
Nedrevet | 1971 |
Adresse | Nr Vollum, 6261 Bredebro |
Højdeplacering over havet | 3,6 meter |
GPS koordinater | 55.088521,8.819368 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. august 2020 Download billede
Bredebro Trinbræt (Bw) ligger 25,8 km. fra første station.
Bredebro Station havde fra den 8. maj 1901 en sidebane til Løgumkloster med mellemstation i Ellum. I 1927 blev den tidligere amtsbane ombygget til en normalsporet statsbane mellem Rødekro og Løgumkloster men hele strækningen fra Bredebro til Rødekro blev allerede i 1936 nedlagt.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 2002 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 4, 6261 Bredebro |
Stednavneforkortelse | Bw |
Højdeplacering over havet | 7,8 meter |
GPS koordinater | 55.056974,8.823280 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Visby Trinbræt (Vis) ligger 31,3 km. fra første station.
Visby Station blev blev åbnet sammen med jernbanen fra Vedsted/Hvidding til Tønder, som åbnede under det daværende tyske Sønderjylland den 15. november 1887. Visby Station var placeret ca. 500 meter øst for den lille landsby Visby og oplandet til stationen havde da heller ikke meget at byde på, hverken hvad angik passagertrafik eller godstrafik.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Byggeår | 1964 |
Åbnet | 1964.02.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Vis |
Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
GPS koordinater | 55.009278,8.801941 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Tønder Nord Trinbræt (Trn) ligger 40,1 km. fra første station.
Byggeår | ??? |
Åbnet | Efter 1954 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bargumsvej 25, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Trn |
Højdeplacering over havet | 1,4 meter |
GPS koordinater | 54.938908,8.861091 |
Fotograf: Svein Julton - Dato: den 18. september 2023
Tønder H Station (Tdr) er Hviding-Tønder banens endestation og ligger 40,7 km. fra første station.
Tønder H Station var ikke Tønders første Station, det var Tønder Øst Station, som var Tønders første jernbanestation og blev anlagt i 1867, men var dengang kendt som Tønder Nord.
Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".
Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.
Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".
Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.
Andre navne og stavemåder | Før 28.05.1972 Tønder H, før 15.05.1936 Tønder, før 17.06.1920 Tondern M (M = Marschbahnhof). |
Byggeår | 1890 |
Åbnet | 1890 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 9, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Tdr |
Højdeplacering over havet | 2,7 meter |
GPS koordinater | 54.933267,8.860971 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 1. december 2024 Download billede