Hviding-Tønder - operatør: DSB, en artikel om Hviding-Tønder
Hviding-Tønder jernbane, tidligere kendt som Vedsted/Hvidding-Tønder jernbane, repræsenterer en vigtig del af den jernbaneinfrastruktur, der har formet landskabet og forbindelserne i det sønderjyske område. Med sine historiske rødder og betydelige rolle i regionens udvikling, er denne jernbanestrækning et emblem af både fortidens tumult og nutidens fred.
Jernbanen blev åbnet den 15. november 1887 under det daværende tyske Sønderjylland. Den forbinder Hviding, tidligere Vedsted/Hvidding, med Tønder og udgør i dag en del af Bramming-Tønder-banen. Det var en tid præget af politiske og territoriale konflikter, hvilket afspejles i jernbanens historie.
Den initiale strækning fra Vedsted til Hviding blev indviet som et led i den omfattende udbygning af jernbanenettet i området. Trods sin placering som en sidebane spillede den en afgørende rolle i regionens infrastruktur og transportmuligheder.
Jernbanen blev skabt gennem en blanding af offentlige og private initiativer. Etatsråd C.F. Tietgen, en betydningsfuld figur i dansk erhvervsliv, trådte til for at finansiere og bygge strækningen, da lovgivningsmæssige uoverensstemmelser forsinkede projektet. Konsekvensen var en jernbane, der ikke blot bandt sammen landskaber, men også kulturer og politiske grænser.
Vedsted-Hvidding station, med sin imponerende længde, stod som et symbol på regionens forbindelse til det større jernbanenet. Den fungerede som en vigtig transitstation mellem Danmark og Tyskland, indtil begivenhederne i 1920 ændrede regionens politiske landskab.
Efter genforeningen i 1920 mistede Hviding sin status som grænsestation, og jernbanen blev en integreret del af det danske jernbanesystem. Selvom stationen ikke længere tjente som et knudepunkt for internationale rejser, fortsatte dens betydning som et centralt transportnav i regionen.
I dag udgør Hviding-Tønder jernbane en vital del af det sønderjyske transportsystem. Selvom dens betydning ikke længere er så fremtrædende som tidligere, fortsætter den med at binde sammen lokalsamfund og lette adgangen til arbejde, uddannelse og rekreative aktiviteter.
Hviding-Tønder jernbane er mere end blot et stykke infrastruktur; det er et symbol på regionens historie, sammenhængskraft og udvikling. Dets historie afspejler det komplekse spil af politik, økonomi og kultur, der har formet det sønderjyske landskab gennem århundrederne.
Jernbanen blev åbnet den 15. november 1887 under det daværende tyske Sønderjylland. Den forbinder Hviding, tidligere Vedsted/Hvidding, med Tønder og udgør i dag en del af Bramming-Tønder-banen. Det var en tid præget af politiske og territoriale konflikter, hvilket afspejles i jernbanens historie.
Den initiale strækning fra Vedsted til Hviding blev indviet som et led i den omfattende udbygning af jernbanenettet i området. Trods sin placering som en sidebane spillede den en afgørende rolle i regionens infrastruktur og transportmuligheder.
Jernbanen blev skabt gennem en blanding af offentlige og private initiativer. Etatsråd C.F. Tietgen, en betydningsfuld figur i dansk erhvervsliv, trådte til for at finansiere og bygge strækningen, da lovgivningsmæssige uoverensstemmelser forsinkede projektet. Konsekvensen var en jernbane, der ikke blot bandt sammen landskaber, men også kulturer og politiske grænser.
Vedsted-Hvidding station, med sin imponerende længde, stod som et symbol på regionens forbindelse til det større jernbanenet. Den fungerede som en vigtig transitstation mellem Danmark og Tyskland, indtil begivenhederne i 1920 ændrede regionens politiske landskab.
Efter genforeningen i 1920 mistede Hviding sin status som grænsestation, og jernbanen blev en integreret del af det danske jernbanesystem. Selvom stationen ikke længere tjente som et knudepunkt for internationale rejser, fortsatte dens betydning som et centralt transportnav i regionen.
I dag udgør Hviding-Tønder jernbane en vital del af det sønderjyske transportsystem. Selvom dens betydning ikke længere er så fremtrædende som tidligere, fortsætter den med at binde sammen lokalsamfund og lette adgangen til arbejde, uddannelse og rekreative aktiviteter.
Hviding-Tønder jernbane er mere end blot et stykke infrastruktur; det er et symbol på regionens historie, sammenhængskraft og udvikling. Dets historie afspejler det komplekse spil af politik, økonomi og kultur, der har formet det sønderjyske landskab gennem århundrederne.
Vigtige stamdata for Hviding-Tønder
Jernbanens længde i km | 40,7 |
Optaget på Jernbanelov | Preussisk Jernbanelov - gældende for sønderjylland |
Baneforkortelse | DSB |
Jernbanen åbnet | 1887.11.15 |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | 100 km/t |
DSB banenummer | 95 |
El drift | Nej |
Togkontrolsystem | ATC (ZUB 123) |
Max akseltryk | 22,5 tons |
Max metervægt | 7,2 tons/m |
Bane status | Sidebane |
Hviding-Tønder har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Vedsted-Hvidding Station (Vd) [1887-1923] | 0,0 km | |
Rejsby Trinbræt (Rej) | 5,0 km | |
Brøns Trinbræt (Brr) | 9,0 km | |
Skærbæk Station (Æk) | 13,5 km | |
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) | 18,9 km | |
Vollum Trinbræt | 22,2 km | |
Bredebro Trinbræt (Bw) | 25,8 km | |
Visby Trinbræt (Vis) | 31,3 km | |
Tønder Nord Trinbræt (Trn) | 40,1 km | |
Tønder H Station (Tdr) | 40,7 km |
Vedsted-Hvidding Station (Vd) [1887-1923] er Hviding-Tønder banens første station
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887.11.15 |
Nedlagt | 1923 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Thomas Arboe |
Adresse | Ribevej 27, 6760 Ribe |
Stednavneforkortelse | Vd |
Højdeplacering over havet | 8,9 meter |
GPS koordinater | 55.276901,8.731246 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Rejsby Trinbræt (Rej) ligger 5,0 km. fra første station.
Rejsby startede som holdeplads ved et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid. Rejsby Holdeplads var et af de forholdsvis mange standsningssteder på delstrækning Heide-Vedsted og åbnedes den 15. november 1887 sammen med strækningen.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Byggeår | 1962 |
Åbnet | 1970 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Kogsvej 32B, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Rej |
Højdeplacering over havet | 7,6 meter |
GPS koordinater | 55.230481,8.732103 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Brøns Trinbræt (Brr) ligger 9,0 km. fra første station.
Brøns Station blev opført som station på jernbanen mellem Ribe og Tønder i 1887. Ved Stationen var krydsningsstation med to spor, hvor tog nordfra kunne krydse med tog sydfra. På stationen var der også postkontor og hvor banen skærer Tingvej opførtes et ledvogterhus.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Andre navne og stavemåder | Brøns blev stavet Bröns før genforeningen. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967.05.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Brr |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.194680,8.740810 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Skærbæk Station (Æk) ligger 13,5 km. fra første station.
Skærbæk blev stavet Scherrebek før genforeningen.
Andre navne og stavemåder | Scherrebek før genforeningen. |
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887.11.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 16, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Æk |
Højdeplacering over havet | 19,0 meter |
GPS koordinater | 55.158797,8.771230 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) ligger 18,9 km. fra første station.
Døstrup startede som billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid, men siden er blevet ophøjet til egentlig station. Byggestilen for Døstrup er den samme som Vollum og Rejsby.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Andre navne og stavemåder | Før 01.10.1931 Døstrup Tørninglen, før 17.01.1923 Døstrup Sønderjylland, før 17.06.1920 Döstrup. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bygaden, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Ds |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.117498,8.807692 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Vollum Trinbræt ligger 22,2 km. fra første station.
Vollum Billetsalgssted kan spores tilbage til ca. 1900, da der bevilgedes et beløb til indretning af en "station", hvilket dog kun drejede sig om billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" ved Norder Wollum, hvor der efter genforeningen opførtes en lille ekspeditionsbygning af træ.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Byggeår | 1920 |
Åbnet | 1957 |
Nedlagt | 1968 |
Nedrevet | 1971 |
Adresse | Nr Vollum, 6261 Bredebro |
Højdeplacering over havet | 3,6 meter |
GPS koordinater | 55.088521,8.819368 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. august 2020 Download billede
Bredebro Trinbræt (Bw) ligger 25,8 km. fra første station.
Bredebro Station havde fra den 8. maj 1901 en sidebane til Løgumkloster med mellemstation i Ellum. I 1927 blev den tidligere amtsbane ombygget til en normalsporet statsbane mellem Rødekro og Løgumkloster men hele strækningen fra Bredebro til Rødekro blev allerede i 1936 nedlagt.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 2002 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 4, 6261 Bredebro |
Stednavneforkortelse | Bw |
Højdeplacering over havet | 7,8 meter |
GPS koordinater | 55.056974,8.823280 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Visby Trinbræt (Vis) ligger 31,3 km. fra første station.
Visby Station blev blev åbnet sammen med jernbanen fra Vedsted/Hvidding til Tønder, som åbnede under det daværende tyske Sønderjylland den 15. november 1887. Visby Station var placeret ca. 500 meter øst for den lille landsby Visby og oplandet til stationen havde da heller ikke meget at byde på, hverken hvad angik passagertrafik eller godstrafik.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Byggeår | 1964 |
Åbnet | 1964.02.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Vis |
Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
GPS koordinater | 55.009278,8.801941 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Tønder Nord Trinbræt (Trn) ligger 40,1 km. fra første station.
Byggeår | ??? |
Åbnet | Efter 1954 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bargumsvej 25, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Trn |
Højdeplacering over havet | 1,4 meter |
GPS koordinater | 54.938908,8.861091 |

Fotograf: Svein Julton - Dato: den 18. september 2023
Tønder H Station (Tdr) er Hviding-Tønder banens endestation og ligger 40,7 km. fra første station.
Tønder H Station – En Central Del af Byens Udvikling
Tønder H Station var ikke den første station i Tønder. Den ældste jernbanestation var Tønder Øst Station, som blev anlagt i 1867 under navnet Tønder Nord. Først indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887, fungerede Tønder Øst som endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med etableringen af Tønder Marskbanegård som banegård for privatbanen mellem Heide og Ribe og omdøbningen af Tønder Nord til Tønder Øst, ændrede jernbanenettet sig betydeligt i området. Da den preussiske stat overtog privatbanen i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård opført, mens Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".De Tre Spor fra Tønder H
I den nordlige ende af Tønder H Station udgik der engang tre spor. Det østlige spor, spor 1, drejer kort efter stationen og Strucks Allé i en skarp bue mod øst. Denne østgående bane forbinder fortsat Tønder med Tingley og er Tønders ældste jernbaneforbindelse, selv om den formelt er nedlagt.Det midterste spor, vestbanesporet, fortsætter nordpå mod Hviding, oprindelig grænsestationen Vedsted-Hviding ved den gamle grænse, og derfra videre imod Ribe og Bramming. Dette spor er i dag det mest trafikerede.
Højersporet udgik tidligere fra spor 4, det vestlige spor. Det fulgte vestbanesporet frem til det sted, hvor Nordre Landevej i dag krydser jernbanen. Her slog sporet til Højer ind i et venstresving med en radius på 700 meter mod vest.
Tønder – Byhistorie og Udvikling
Tønder blev før Genforeningen stavet Tondern. I dag ligger Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) i det sydvestlige Sønderjylland, omtrent 5 km fra den dansk-tyske grænse. Byen har 7.564 indbyggere (2024), er placeret lavt ved overgangen mellem hedeslette og marsk og afgrænses af Vidå mod syd. De tre store landeveje rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder, der fremstår som en moderne skole- og erhvervsby med aluminiumsbearbejdning, fotolaboratorium, støbefabrikker og et aktivt handelsliv i smukke, gamle omgivelser.Erhvervslivet domineres af store virksomheder som Norsk Hydro Aluminium, Pro Rengøring og Brdr. Hartmann A/S, mens skokoncernen ECCO driver et kursus- og konferencecenter i nærheden. Tønder har desuden et daghospital og er naboby til Møgeltønder, der ligger 4 km mod vest. Tønder Station har daglige afgange med Arriva til Esbjerg og til Niebüll i Tyskland.
Kultur, Begivenheder og Museer
Hvert år i august afholdes den traditionsrige Tønder Festival, især med folke- og jazzmusik. I julemåneden er Tønder kendt for sit julemarked og Det Gamle Apotek, som har Skandinaviens største juleudstilling. Byen byder desuden på Kulturhistorie Tønder (tidligere Tønder Museum), hvor man kan se arkitekt Hans J. Wegners møbler i det gamle vandtårn, og på Kunstmuseet i Tønder (det tidligere Sønderjyllands Kunstmuseum). Nord for byen findes et zeppeliner- og garnisonsmuseum, der vidner om egnens militære fortid. Kulturlivet er mangfoldigt, og det tyske mindretal i området driver også en del af de lokale foreninger.Historiske Rødder
Byen nævnes allerede i 1100-tallet af den arabiske korttegner Al-Idrisi, men det er usikkert, om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder. Tønder fik Lybsk stadsret i 1243, hvilket gør den til landets ældste købstad. Byen var oprindeligt en havneby, hvilket stadig afspejles i gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade. Men i 1550'erne mistede Tønder sin direkte adgang til havet på grund af Hans den Ældres digebyggerier, som skulle beskytte mod oversvømmelser. Byen har gentagne gange oplevet voldsomme stormfloder, senest i 1923 og 1976, men det fremskudte dige mellem Emmerlev Klev og Hindenburgdæmningen yder i dag en mere effektiv beskyttelse.Fra Skibsfart til Kniplinger
Indtil 1600-tallet profiterede Tønder af aktiv skibsfart og samhandel med Nordtyskland og Nederlandene, men digerne afskar byen fra havet, og sejladsen flyttede til Rudbøl og senere Højer. Herefter udviklede Tønder sig i høj grad ved produktion og handel med kniplinger. Byen fik et lærerseminarium i 1788, der i 1989 blev sammenlagt med Haderslev Statsseminarium.Jernbane og Vækst
Efter krigen i 1864 blev Tønder tysk, og byen oplevede en betydelig vækst. Man fik en større indflydelsesradius mod syd, hvilket gav nye handelsmuligheder og fremmede industrien i Tønder. Jernbaneforbindelsen til Tinglev kom i 1867, og i 1892 åbnede banestrækningen til Højer. Ved 1900-tallets begyndelse nød byen godt af turismen til øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer, men dette stoppede da Tønder blev dansk ved Genforeningen i 1920, og den nye grænse fratog byen meget af dens sydlige opland.I det 20. århundrede formåede Tønder at drage nytte af afvandingen af marsken og udviklede sig til et trafikknudepunkt i regionen. Selv om byen i en periode var begrænset industrialt, steg befolkningstallet markant, så Tønder i 1950 nåede 7.000 indbyggere. Gennem midten af århundredet etableredes nye virksomheder, og allerede eksisterende forretninger voksede. Trods denne udvikling var blot 28 procent af den erhvervsaktive befolkning i 1960 beskæftiget i industri- og håndværksfag.
Ved kommunalreformen i 2007 blev Tønder lagt sammen med seks andre kommuner – herunder Skærbæk og Rømø – og blev dermed Danmarks femtestørste kommune målt på areal.
Andre navne og stavemåder | Før 28.05.1972 Tønder H, før 15.05.1936 Tønder, før 17.06.1920 Tondern M (M = Marschbahnhof). |
Byggeår | 1890 |
Åbnet | 1890 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 9, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Tdr |
Højdeplacering over havet | 2,7 meter |
GPS koordinater | 54.933267,8.860971 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 1. december 2024 Download billede