Frederikssundbanen - (DSB)


Det var en lettet Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen 1829 - 1908) der kunne se sit forslag om en jernbane mellem Frederiksberg og Frederikssund blive vedtaget i Rigsdagen. Større mænd end ham var kommet til kort med dette. Således var hans forgænger og nuværende regeringsschef C. A. Fonnesbech mislykkedes med en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Og egentlig havde der været et lovforslag fremme den 26. februar 1869, men det fandt heller ingen tilslutning.

Men, som nævnt lykkedes det altså for Indenrigsminister Tobiesen at få vedtaget loven den 23. maj 1873. Koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876. Egentlig var det planen at arbejdet skulle have været færdigt inden den 1. oktober 1878, men selskabet fik forlænget fristen. En af de væsentligste årsager var de mange problemer var jordarbejderne ved de forskellige moser der skulle passeres. Som et eksempel skal her blot nævnes at store dele af banedæmningen flere gange helt eller delvis forsvandt ved Hellede mose. Alene denne strækning tog mere end halvandet år at anlægge.

Det Sjællandske Jernbaneselskab nåede lige akkurat at få indviet banen i juni 1876 inden selskabet ved lov af 2. juli 1880 blev overtaget af staten.

Banen udsprang fra Frederiksberg Station fra 1879-1911 og blev flyttet til Københavns Hovedbanegård i 1911 ifm. bygningen af den nye hovedbanegård.

I dag er banen S-Bane.


Vigtige stamdata for Frederikssundbanen (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km41,7
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72
Dato for Koncession1876.05.16
Jernbanen åbnet1879.06.15
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed gennemsnitlig max93 km/t
DSB banenummer83
El drift1.650 V DC
Sikrede overkørsler5
Usikrede overkørsler0
Bane statusS-Bane

Frederikssundbanen (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Stedet er fotograferet Valby Station (Val)3,9 km
Stedet er fotograferet Langgade Station (Vat)4,7 km
Stedet er fotograferet Peter Bangs Vej Station (Pbt)5,9 km
Stedet er fotograferet Flintholm Station (Fl)6,9 km
Stedet er fotograferet Vanløse Station (Van)7,3 km
Stedet er fotograferet Jyllingevej Station (Jyt)8,2 km
Stedet er fotograferet Islev Station (Ist)9,4 km
Stedet er fotograferet Husum Station (Hut)10,6 km
Stedet er fotograferet Herlev Station (Her)12,3 km
Stedet er fotograferet Skovlunde Station (Sko)15,0 km
Stedet er fotograferet Malmparken Station (Mpt)16,0 km
Stedet er fotograferet Ballerup Stationscenter (Ba)17,9 km
Stedet er fotograferet Måløv Station (Mw)21,0 km
Stedet er fotograferet Lyfa Trinbræt22,9 km
Stedet er fotograferet Kildedal Station (Kid)23,1 km
Stedet er fotograferet Veksø Station (Vs)26,2 km
Stedet er fotograferet Stenløse Holdeplads (St)30,0 km
Stedet er fotograferet Egedal Station (Egd)31,5 km
Stedet er fotograferet Ølstykke Station (Øl)34,1 km
Stedet er fotograferet Oppe-Sundby Trinbræt (Ob)37,7 km
Stedet er fotograferet Frederikssund Station (Fs)41,8 km

København Hovedbanegård (Kh) var Frederikssundbanen banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.24 11:30:24

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) lå 3,9 km. fra første station.

Byggeår1847
Åbnet1847.06.27
NedlagtI drift
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højde placering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Valby Station.
Valby Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:20:32

Kort over Valby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Valby Station

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Langgade Station (Vat) lå 4,7 km. fra første station.

Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
AdresseValby Langgade 128, 2500 Valby
StednavneforkortelseVat
Højde placering over havet11,0 meter
GPS koordinater55.667327,12.504131

Langgade Station er en S-togs-station i Valby.

Oprindeligt hed stationen Valby Langgade Station, men skiftede i 1946 navn til Langgade Station for at undgå forveksling med Valby Station.

Stationen ligger ved Valby Langgade, på Herman Bangs Plads. Stationen er en højbanestation, placeret på en jordvold. Adgang til perronen sker fra en stationsbygning med indgang fra Herman Bangs Plads. Tidligere var der også indgang fra Aksel Sandemoses Plads, men den er inddraget til andet formål.

Der var billetsalg på stationen frem til den 1. april 1996 og den fremstår i dag ubemandet.

Langgade Station.
Langgade Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:28:35

Kort over Langgade Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Langgade Station

Historisk kort over Langgade Station
Langgade Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Peter Bangs Vej Station (Pbt) lå 5,9 km. fra første station.

Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseGlahns Alle 2A, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelsePbt
Højde placering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.678219,12.503599

Peter Bangs Vej Station er en S-togs-station på Frederiksberg. Indtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej (i et ord) i køreplanerne, selv om stationsskiltene blev rettet i 1998.

Stationen betjener Frederikssundbanen og åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med, at strækningen mellem Enghave og Vanløse blev elektrificeret og udbygget til to spor.

Stationen blev præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 med en udmærkelse for et pænt og præsentabelt byggeri.

Stationen er en højbanestation, og ligger ud til Peter Bangs Vej, hvor S-banen krydser vejen. Der er kun adgang til perronen fra den ende der vender ned mod Peter Bangs Vej. Adgang sker gennem en stationsbygning.

Billetsalg og kiosken er blevet nedlagt på stationen og den fremstår i dag ubemandet.

Peter Bangs Vej Station.
Peter Bangs Vej Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:51:25

Kort over Peter Bangs Vej Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Peter Bangs Vej Station

Historisk kort over Peter Bangs Vej Station
Peter Bangs Vej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Flintholm Station (Fl) lå 6,9 km. fra første station.

Byggeår1929
Åbnet1929.10.23
NedlagtI drift
ArkitektKHR Architecture
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højde placering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

I dag er Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Stationen blev indviet den 24. januar 2004 og er Danmarks 15. mest benyttede, og den 6. mest benyttede metrostation.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Den nuværende Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.

Flintholm Station.
Flintholm Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:04:20

Kort over Flintholm Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Flintholm Station

Historisk kort over Flintholm Station
Flintholm Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vanløse Station (Van) lå 7,3 km. fra første station.

Byggeår1898
Åbnet1898.06.15 som Holdeplads og den 23. september 1941 for S-tog og igen den 12. oktober 2003 for Metro
NedlagtI drift
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højde placering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen. Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.

Vanløse Station.
Vanløse Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:17:53

Kort over Vanløse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vanløse Station

Historisk kort over Vanløse Station
Vanløse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jyllingevej Station (Jyt) lå 8,2 km. fra første station.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
Nedrevet2001 (Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet)
AdresseJyllingevej 91, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseJyt
Højde placering over havet14,8 meter
GPS koordinater55.690571,12.477463

Jyllingevej Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Jyllingevej Station var i starten en meget spartansk udført S-banens stationer. Stationsbygningen var blot et rødt træskur, som i slutningen af 1970'erne blev malet sort som en del af DSB's ny overordnede designændring.

I 1995 lukkede det manuelt betjente billetsalg og i 2001 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af en ny og mere tidssvarende bygning. Ved samme lejlighed blev Jyllingevej Station ombygget så den blev mere handicapvenlig, idet der monteredes en elevator inderst inde i stationsbygningen. Jyllingevej Station var den sidste af S-banens 84 stationer som blev gjort handicapvenlig.

Jyllingevej S-togsstation.
Jyllingevej S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:37:35

Kort over Jyllingevej Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jyllingevej Station

Historisk kort over Jyllingevej Station
Jyllingevej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Islev Station (Ist) lå 9,4 km. fra første station.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
AdresseSlotsherrensvej 137, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseIst
Højde placering over havet16,1 meter
GPS koordinater55.698965,12.469365

Islev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Islev Station har i starten haft navnet Islevmark, hvornår den skiftede til Islev står lidt i det uvisse.

Trods sit navn ligger stationen ikke i Islev, men i Vanløse Sogn, Vanløse.

Islev S-togsstation.
Islev S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:45:55

Kort over Islev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Islev Station

Historisk kort over Islev Station
Islev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Husum Station (Hut) lå 10,6 km. fra første station.

Byggeår1880
Åbnet1880
NedlagtI drift
Nedrevet2013 (Stationsbygningen)
StednavneforkortelseHut
GPS koordinater55.709717,12.463750

Husum Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen, og stationen åbnede i 1880, kort efter at jernbanen til Frederikssund åbnede. S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere en stationsbygning, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Husum Station.
Husum Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:54:53

Kort over Husum Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Husum Station

Historisk kort over Husum Station
Husum Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Herlev Station (Her) lå 12,3 km. fra første station.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højde placering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Herlev Station.
Herlev Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:05:50

Kort over Herlev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Herlev Station

Historisk kort over Herlev Station
Herlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skovlunde Station (Sko) lå 15,0 km. fra første station.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
AdresseSkovlunde Torv 4, 2740 Skovlunde
StednavneforkortelseSko
Højde placering over havet24,0 meter
GPS koordinater55.723026,12.403263

Skovlunde Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Skovlunde S-togsstation.
Skovlunde S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:22:18

Kort over Skovlunde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skovlunde Station

Historisk kort over Skovlunde Station
Skovlunde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Malmparken Station (Mpt) lå 16,0 km. fra første station.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
AdresseMalmparken, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseMpt
GPS koordinater55.724666,12.385889

Malmparken Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Malmparken Station åbnede i 1989 for at betjener erhvervsområdet Ballerup Industripark mellem Skovlunde og Ballerup.

Malmparken S-togsstation.
Malmparken S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:29:57

Kort over Malmparken Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Malmparken Station

Historisk kort over Malmparken Station
Malmparken Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ballerup Stationscenter (Ba) lå 17,9 km. fra første station.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
AdresseBanegårdspladsen 3, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseBa
Højde placering over havet31,6 meter
GPS koordinater55.729739,12.358160

Ballerup station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København og var det frem til 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

August 1980 rives Varehuset ned og april 1988 bliver Ballerups første Station revet ned. Det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Ballerup Stationscenter er bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som blev indviet den 9. oktober 1973 og er tegnet af arkitekten Bo Cock-Clausen.

Ballerup Station.
Ballerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:47:33

Kort over Ballerup Stationscenter
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ballerup Stationscenter

Historisk kort over Ballerup Stationscenter
Ballerup Stationscenter - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Måløv Station (Mw) lå 21,0 km. fra første station.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station
NedlagtI drift
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseMåløv Stationsplads 12, 2760 Måløv
StednavneforkortelseMw
Højde placering over havet27,3 meter
GPS koordinater55.747387,12.318554

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Måløv Station.
Måløv Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:58:07

Kort over Måløv Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Måløv Station

Historisk kort over Måløv Station
Måløv Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lyfa Trinbræt lå 22,9 km. fra første station.

Byggeår1959
Åbnet1959
Nedlagt1976
NedrevetNedrevet
GPS koordinater55.751775,12.290834

Lyfa Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Frederikssundsbanen mellem Måløv og Veksø stationer, nær den nuværende Kildedal Station til brug for arbejderne på lampefabrikken LYFA. Trinbrættet eksisterede 1959-1976 og betjentes kun nogle få gange dagligt.

LYFA A/S hed indtil 1930: A/S Kjøbenhavns Lampe- og Lysekronefabrik var stiftet i 1903 og blev omdannet til et aktieselskab i 1904. I 1910 nævnes Gustav Budde-Lund som bestyrelsesformand. I 1910 vandt firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona for sin Lyfalampe, og fabrikken fik igen en guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin Ra-lampe.

Trinbrættet står stadig i dag, få hundrede meter før Kildedal station i retning mod Frederikssund, dog i voldsomt forfald.

Lyfa S-togstrinbræt.
Lyfa S-togstrinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 13:49:54

Kort over Lyfa Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lyfa Trinbræt

Historisk kort over Lyfa Trinbræt
Lyfa Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kildedal Station (Kid) lå 23,1 km. fra første station.

Byggeår2000
Åbnet2000.11.26
NedlagtI drift
AdresseKildedalsvej, 2760 Måløv
StednavneforkortelseKid
GPS koordinater55.751921,12.286864

Kildedal Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i 2000 og var anlagt på åben mark. Ambitionen var oprindeligt, at området omkring stationen skulle gøres til et erhvervsknudepunkt med tilhørende boligbyggeri. Planerne blev dog aldrig realiseret. DSB anlagde desuden et Parkér & Rejs-anlæg for at lokke pendlere til at stille bilen og tage toget mod København, men det er kun blevet benyttet i ringe grad.

På grund af beskedne passagertal blev stationen fra september 2007 som den eneste station på S-togs-nettet kun betjent mandag-lørdag i dagtimerne. Ved køreplansskiftet i december 2012 blev stationen igen betjent i weekenden, og ved køreplansskiftet i januar 2017 blev stationen igen betjent om aftenen. Til gengæld betød køreplansskiftet i december 2018, at stationen som den eneste ikke betjenes, når S-togene kører nat efter fredag og lørdag.

Kildedal S-togsstation.
Kildedal S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 13:50:58

Kort over Kildedal Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kildedal Station

Historisk kort over Kildedal Station
Kildedal Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Veksø Station (Vs) lå 26,2 km. fra første station.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station
NedlagtI drift
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseVeksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland
StednavneforkortelseVs
Højde placering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.750096,12.238630

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Veksø Station.
Veksø Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:02:15

Kort over Veksø Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Veksø Station

Historisk kort over Veksø Station
Veksø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stenløse Holdeplads (St) lå 30,0 km. fra første station.

Byggeår1882
Åbnet1882.02.18 og den 28. maj 1989 for S-tog
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationspladsen 4, 3660 Stenløse
StednavneforkortelseSt
Højde placering over havet15,2 meter
GPS koordinater55.766344,12.190610

Stenløse Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i den 18. februar 1882 som holdeplads og ligger på Frederikssundbanen. Den nuværende stationsbygning stammer fra 1909. Den er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Fra starten var stationen et enkeltsporet trinbræt, beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke. Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har tidligere været billetsalg på stationen, men lukkede den 26. juni 2004 pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Stenløse Holdeplads.
Stenløse Holdeplads. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:20:10

Kort over Stenløse Holdeplads
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stenløse Holdeplads

Historisk kort over Stenløse Holdeplads
Stenløse Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Egedal Station (Egd) lå 31,5 km. fra første station.

Byggeår2001
Åbnet2002.09.15
NedlagtI drift
AdresseDronning Dagmars Vej 198, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseEgd
Højde placering over havet22,8 meter
GPS koordinater55.779809,12.185470

Egedal (Gl. Toftegård) Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen. Har haft både den gamle forkortelse Gtg og den nye Egd.

Egedal Station hed fra starten Gl. Toftegård Station frem til den 11. december 2011, hvor stationen skiftede navn til Egedal Station. Udgifterne til nye skilte, højttalerbeskeder mv. løb op i 360.000 kr. og blev betalt af Egedal Kommune, som opstod ved kommunalreformen i 2007. Målet var at markedsføre navnet på den nye kommune.

Egedal S-togsstation.
Egedal S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:28:45

Kort over Egedal Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Egedal Station

Historisk kort over Egedal Station
Egedal Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ølstykke Station (Øl) lå 34,1 km. fra første station.

Byggeår2002
Åbnet2002.09.14
NedlagtI drift
AdresseStationsvej 2, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseØl
Højde placering over havet20,6 meter
GPS koordinater55.795840,12.159421

Ølstykke Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Det oprindelige station blev revet ned år 2002.

Ølstykke (2002-) S-togsstation.
Ølstykke (2002-) S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:38:38

Kort over Ølstykke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ølstykke Station

Historisk kort over Ølstykke Station
Ølstykke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Oppe-Sundby Trinbræt (Ob) lå 37,7 km. fra første station.

Byggeår1921
Åbnet1921
Nedlagt1989
NedrevetNedrevet engang efter 1989
StednavneforkortelseOb
GPS koordinater55.810566,12.108707

Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.

Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.

Oppe-Sundby trinbrætbygningen lå på modsatte side af sporet.
Oppe-Sundby trinbrætbygningen lå på modsatte side af sporet. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:50:18

Kort over Oppe-Sundby Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Oppe-Sundby Trinbræt

Historisk kort over Oppe-Sundby Trinbræt
Oppe-Sundby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Frederikssund Station (Fs) var Frederikssundbanen's endestation og lå 41,8 km. fra første station.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
AdresseJernbanegade 46, 3600 Frederikssund
StednavneforkortelseFs
Højde placering over havet3,9 meter
GPS koordinater55.835790,12.065490

Frederikssund S-togsstation er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Den nuværende station er den tredje i byen og blev taget i brug den 27. maj 1989, da banen til byen blev omlagt til S-tog. Den ligger på det samme baneterræn, som byens første station lå på fra åbningen af Frederikssundbanen i 1879, hvilket medførte af den første station blev nedrevet i 1988.

Den nuværende station afløste station nummer 2, der blev opført i forbindelsen med anlæg af midtbanen til Næstved. Den anden station og midtbanen blev åbnet i 1928, og skulle have været videreført til Hillerød, hvor anlægget var gået i gang, men projektet blev opgivet inden sporlægning skulle have været udført og strækningen til Ringsted blev nedlagt i 1936.

Frederikssund S-togsstation.
Frederikssund S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 15:02:40

Kort over Frederikssund Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederikssund Station

Historisk kort over Frederikssund Station
Frederikssund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Frederikssundbanen (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Banen sætter spor - Frederikssundbanen i 110 år
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Banen sætter spor - Frederikssundbanen i 110 år
Knud B. Christoffersen
1989
126
Frederikssund
Thorsgaard
87-88165-72-8
Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0

Lige nu er der: 135 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.6.1 - build: 2020.09.15-19:08:50