M4 - operatør: Metro Service
Nordhavnslinjen (M4): Udvidelsen af Københavns Metro
Nordhavnslinjen (M4), også kendt som Nordhavnsmetroen, er en central del af Københavns Metro, der betjener strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Orientkaj i Nordhavn. Linjen, der åbnede den 28. marts 2020, har betegnelsen M4 og deler spor med M3 Cityringen fra København H til Østerport. Dette muliggør en frekvens på ned til halvandet minut mellem togene på denne strækning, hvilket øger kapaciteten markant. Efter Østerport deler M4 sig fra Cityringen og kører ud til to nye stationer i Nordhavn: Nordhavn Station og Orientkaj Station. Afgreningen fra Cityringen er 2,3 km lang, hvor de første 2 km ligger i borede tunneler, mens de sidste 300 meter i Nordhavnen er bygget som en højbane. Nordhavnslinjen har kostet cirka 3,2 milliarder kroner at bygge.Nye Stationer og Passagerprognoser
M4-linjen har otte stationer, hvoraf seks deles med Cityringen. De to nye stationer på Nordhavns-afgreningen er Nordhavn Station og Orientkaj Station, hvor sidstnævnte er den eneste overjordiske station på strækningen. Metroselskabet vurderer, at Nordhavn og Orientkaj tilsammen vil få omkring 9.000 daglige påstigninger i 2025. Til sammenligning forventes København H at få 49.000 daglige påstigninger i samme år.Den 22. juni 2024 blev M4-linjen forlænget til København Syd med fem nye metrostationer:
- København Syd Metrostation
- Mozarts Plads Metrostation
- Sluseholmen Metrostation
- Enghave Brygge Metrostation
- Havneholmen Metrostation
Det forventes, at de fem nye stationer vil tiltrække omkring otte millioner passagerer årligt fra 2030.
Kunst og Arkitektur på de Nye Metrostationer
Passagererne på de nye metrostationer kan se frem til en unik sanseoplevelse. Fire kunstnere og en kunstnergruppe har arbejdet på at give hver station sit eget udtryk, hvor kunsten er blevet integreret som en del af byggefasen. Kunstprojektet, der er finansieret af Det Obelske Familiefond, Villum Fonden og Statens Kunstfond, arbejder med elementer som tid, lys, former og farver for at afspejle stationernes identitet og løfte standarden for kunst i det offentlige rum.Byggeriets Hovedentreprenører og Fremtidsplaner
Hovedentreprenørerne på udvidelsen af M4-linjen mod Sydhavn og Valby er TunnL3, Hitachi Rail og Rhomberg/Efacec. På længere sigt er det muligt, at M4 kan blive forlænget videre ud i Nordhavnen eller til den foreslåede ø Lynetteholmen.Generelt om Københavns Metro
Københavns Metro er et moderne metrosystem med 39 stationer, hvoraf 25 er underjordiske, én er nedgravet men åben (Øresund), og 13 er over terræn. Metrosystemet består af to sammenhængende baner (M1 og M2), Cityringen (M3) og Nordhavnslinjen (M4).M1 og M2 strækker sig fra Vanløse over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, hvor linjerne deler sig mod henholdsvis Vestamager gennem Ørestad (M1) og Københavns Lufthavn langs Amager Strandpark (M2). M3 (Cityringen) er en ringlinje, der forbinder Københavns Hovedbanegård med Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By. M4 Nordhavn går fra Københavns Hovedbanegård til Orientkaj Metrostation. Da M4 deler spor med Cityringen, er det kun Nordhavn Metrostation og Orientkaj, der er nye stationer på denne linje.
Historien Bag Københavns Metro
I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og det omkringliggende nærområde. Planen beskrev en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager, som skulle forbinde byens centrum med både Øst- og Vestamager, herunder den nye bydel Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til lufthavnen skulle anlægges på det nedlagte Amagerbanens tracé.Fokus var primært på Ørestad, hvilket betød, at man ventede med at lave en samlet baneplan for hele København. Metrosystemets linjeføring følger samme princip som Københavns S-tog, hvor flere linjer samles i centrum for at maksimere antallet af afgange i områder med høj befolkningstæthed og reducere dem i yderområderne.
Udviklingen af Ørestad og Valget af Metroen
I 1992 blev Ørestad-konceptet præsenteret sammen med den særlige Ørestadslov, som blev vedtaget samme år. Ørestad blev Danmarks første "new town"-projekt, hvor trafikinfrastrukturen blev etableret før bebyggelsen. Formålet var at skabe gode trafikforbindelser, der kunne tiltrække virksomheder til området og dermed fremme byudviklingen. Ørestadsselskabet blev etableret i 1993 med Københavns Kommune og staten som ejere og blev ansvarlige for projektets gennemførelse.Da man skulle vælge den nye trafikløsning, blev følgende præmisser overvejet:
- Systemet skulle ikke genere biltrafikken.
- Metroen havde potentiale til at tiltrække mange passagerer med høj rejsehastighed, hyppige afgange, stabilitet og sikkerhed.
- Bedre miljø i byen med lav støj, lavt vibrationsniveau, minimal forurening og ingen visuelle gener.
- Lav risiko for ulykker.
- Minimale gener for borgerne under både konstruktion og drift.
- Gennemsnitshastigheden, inklusive stop ved stationerne, er 40 km/t.
