Thisted-Fjerritslev Jernbane - Historien om En Lokal Privatbane
Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en vigtig del af det nordjyske jernbanenet, der forbinder byerne Thisted og Fjerritslev. Banen blev oprettet efter flere års arbejde og diskussioner, og dens op- og nedture afspejler udviklingen i de danske privatbaner i det 20. århundrede. I denne artikel gennemgår vi banens historie, fra dens oprettelse og udfordringer til dens materiel og endelige lukning.
Tidlige Planer for Jernbanen
Allerede i 1882 blev der fremsat planer om at etablere en jernbane mellem Thisted og Nørresundby. Interessen var dog begrænset, og projektet blev sat på pause. Der skulle gå mange år, før planerne igen blev taget op, og først i 1894 lykkedes det at få Thisted-Fjerritslev-banen inkluderet i den nationale jernbanelov.
Selv med denne lovgivningsmæssige opbakning stødte projektet dog på økonomiske udfordringer, og den nødvendige lokale opbakning udeblev. Dette førte til flere udskydelser, og det var først efter loven af 16. marts 1900, der hævede statens bidrag til 75 procent af omkostningerne, at projektet fik ny vind i sejlene.
Finansieringsproblemer og Endelig Gennembrud
Selv med det øgede statsbidrag var det svært at få finansieringen på plads. Thisted by og de omkringliggende landkommuner bidrog med penge, men det var først efter et ekstraordinært møde i amtsrådet den 26. maj 1900, hvor amtet hævede sit bidrag, at man kunne sikre de nødvendige midler til anlæggelsen.
Anlægsarbejdet blev udbudt i licitation den 5. september 1902, og jordarbejdet startede kort efter. Selvom der var forsinkelser på grund af uheld og uenigheder, blev banen overdraget fra entreprenøren i slutningen af oktober 1904. Den højtidelige indvielse fandt sted den 18. november samme år, og banen begyndte officielt sin drift.
Banens Udfordringer med Materiel og Infrastruktur
Ved åbningen af banen var den anlagt som en let bane, og de første lokomotiver, man brugte, var ældre, brugte maskiner fra Statsbanerne. Dette viste sig hurtigt at være en dårlig beslutning, da de ældre lokomotiver og spinkle skinner ikke kunne håndtere den volumen, banen blev udsat for.
Allerede i perioden 1915-1923 blev de oprindelige lokomotiver udskiftet med nye maskiner fra Henschel, og banen modtog senere statshjælp til renovering af skinnelegemet. I 1931 fik banen 928.000 kroner til renovering, hvilket forbedrede banens tekniske tilstand.
Økonomisk Op- og Nedtur
Økonomisk startede TFJ stærkt ud og kunne præstere et overskud på 46.500 kroner efter det første driftsår i 1905. Banen havde flere gode år frem til midten af 1920'erne, men fra 1926 begyndte underskuddet at vokse. I 1936 nåede underskuddet 75.644 kroner, hvilket indikerede begyndelsen på en økonomisk nedtur, som mange privatbaner på daværende tidspunkt også oplevede.
Banen fik en kort opblomstring under anden verdenskrig, hvor den leverede et overskud på 228.894 kroner i 1943. Efter krigen gik det dog hurtigt ned ad bakke, og i 1969 lød banens underskud på 1.350.996 kroner.
Lokomotivmateriel og Udvikling
I begyndelsen bestod TFJ's materiel af fire Litra P-lokomotiver, som var blevet overtaget fra De jysk-fynske Statsbaner. Disse maskiner var designet til lette baner og kunne køre i begge retninger, hvilket gjorde dem velegnede til driften på TFJ. Senere anskaffede banen dog nye lokomotiver fra Henschel i årene 1915-1923, da de oprindelige maskiner ikke længere var tilstrækkelige.
I 1928 blev der tilføjet to Triangel benzinmotorvogne, som markerede et skift mod motordrift. I 1936 kom et diesellokomotiv fra Frichs til, og i 1948 blev der yderligere indført to sæt af de karakteristiske røde skinnebusser, som kom til at tage størstedelen af transportopgaverne frem til banens lukning.
Oversigt, lokomotivmateriel:
TFJ 1, eks JFJ 103, Esslingen 1883, udr 1915.
TFJ 2, eks JFJ 104, Esslingen 1883, udr 1923.
TFJ 3, eks JFJ 105, Esslingen 1883, udr 1923.
TFJ 4, eks JFJ 120, Esslingen 1883, udr 1928.
TFJ 5, 1916 Henschel, udrangeret 1954.
TFJ 6, 1916 Henschel, udrangeret 1935.
TFJ 7, 1919 Henschel, udrangeret 1965.
TFJ 8, 1925 Henschel, udrangeret 1964.
TFJ 1 - 4, ex-Litra P.
Banens Afslutning og Lukning
Som mange andre danske privatbaner begyndte TFJ at mærke konkurrencen fra vejtransport i 1950'erne og 1960'erne. Trods flere forsøg på at forbedre økonomien, herunder indførelse af skinnebusser og motordrevne vogne, var det ikke muligt at vende udviklingen.
Den 31. marts 1969 kørte TFJ sit sidste tog, og banen blev officielt nedlagt. Banens lukning var en del af en bredere tendens, hvor mange lokalbaner i Danmark blev nedlagt i takt med, at privatbilisme og vejtransport blev mere udbredt.
Afslutning
Thisted-Fjerritslev Jernbane er et eksempel på de udfordringer og muligheder, som mange privatbaner i Danmark stod overfor i det 20. århundrede. Selvom banen startede stærkt ud med optimisme og økonomisk overskud, blev den hurtigt presset af økonomiske realiteter og teknologiske forandringer. Banens overgang fra damplokomotiver til motordrift og skinnebusser afspejler denne udvikling, men til sidst kunne den ikke overleve konkurrencen fra vejtransport.
Landlyst trinbræt havde 2 perroner. Én perron for tog mod Fjerritslev - den lå nord for Hundborgvej, og én for tog mod Thisted, som så lå syd for Hundborgvej. Grunden til de to perroner var at undgå at toget blokerede Hundborgvej ved standsning.
Byggeår
1904
Åbnet
1904.11.19
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
21,8 meter
GPS koordinater
56.956798,8.659357
Billede af Landlyst Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Thorstedvej trinbræt var meget sparsomt indrettet med gamle jernbane sveller, hvilket gav trinbrættet navnet Svellelyst i folkemunde.
Byggeår
1960
Åbnet
1960
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
29,8 meter
GPS koordinater
56.963119,8.654921
Billede af Thorstedvej (Svellelyst) Trinbræt (uofficielt) - Trinbrættet lå hvor forhøjningen er - Svellelyst uofficielle trinbræt er opkaldt efter de gamle sveller som trinbrættet bestod af. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede
Billede af Tanggaard Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tanggaard Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede
Vesløs Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane åbnede sammen med banen den 19. november 1904. Vesløs Station betjente det meste af Hannæs. Ved anlæggelse af Vesløs Station var området ved Vesløs uden nævneværdig bebyggelse. Den gamle landsby Vesløs havde kirken, medens stationsbyen havde kroen, men Vesløs fik hurtigt en del virksomheder. Stationen var fra banens åbning den næstbedste af mellemstationerne, og den blev efterhånden den bedste, hvor den fra midten af 1920'erne overgik Fjerritslev.
Vesløs Station var i mange år skiftestation for rutebilsruten til Mors via Feggesund.
Efter Thisted-Fjerritslev banens lukning den 31. marts 1969, solgtes Vesløs Stationen til privat beboelse og fungerede som sådan frem til den blev nedrevet i 1987, for at give plads til Thy Sparekasse.
Tømmerby startede med et trinbræt med ekspedition af banepakker i vogterhuset. Året efter i 1905 blev det til billetsalgssted. I 1908 blev der opførelse af retirade Tømmerby blev til station. Fra januar 1944 ophørte betjeningen på stedet og Tømmerby blev nedrykket til trinbræt.
Billede af Langvad Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Langvad Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede
Vust trinbræt var fra start med ekspedition af banepakker i vogterhuset. Vust blev billetsalgssted fra den 1. maj 1905. Efter bygning af retirade i 1908 og et varehus i 1909 oprykket Vust til holdeplads den 1. oktober 1910. Vust fungerede som egentlig station dog med visse begrænsninger. Fra 1950 ophørte Vust som togfølgestation, og i 1962 blev Vust igen nedrykket til trinbræt.
Gøttrup Trinbræt lå ca. 3½ km nord for byen Gøttrup. Der blev bygget ét baneformandshus af typen vogterbolig efter tegning af Heinrich Wenck i efteråret 1910, dog blev huset bygget i en anden arkitektur og i andre materialer end de resterende bygninger på Thisted-Fjerritslev Jernbane fra 1904. Med den nye bygning blev Gøttrup billetsalgssted med offentligt sidespor og ekspedition af billetter, samt banepakkeekspedition, den 1. januar 1911.
Den 1. april 1924 blev Gøttrup Billetsalgssted nedsat til trinbræt og der blev bygget et forholdsvis tarvelige venteskur, der nærmest havde form som et langstrakt H. Venteskur typerne var ikke standardiseret, nærmest alle i forskellige udførelser og størrelser for Thisted-Fjerritslev Jernbane. Trinbrættet lukkede med Thisted-Fjerritslev Jernbane den 31. marts 1969 og venteskuret blev fjernet sammen med sporet.
I 1944 fik Gøttrup Trinbræt et privat sidespor, der anlagdes for "Deutsche Wehrmacht" til brug ved materialetransporter til en nærliggende smalsporet ralbane. Det private sidespor blev nedlagt igen ca. 1950.
Byggeår
1911
Åbnet
1924.04.01
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
1969
Adresse
Gøttrupvej, 9690 Fjerritslev
Højdeplacering over havet
5,4 meter
GPS koordinater
57.085450634259175,9.221347219895064
Billede af Gøttrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Gøttrup Trinbræt har ligget her til venstre i billedet. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede
Fjerritslev Station (Fjr) var Thisted-Fjerritslev Jernbane's endestation og lå 54,2 km. fra første station.
Fjerritslev Station havde forbindelse mellem Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) og blev fra tilslutningen af TFJ i 1904 overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg. Efter skinnebussernes fremkomst i begyndelsen af 1950'erne, gennemførtes størstedelen af de to baners persontog mellem Aalborg og Thisted.
Fjerritslev Station åbnede den 19. marts 1897 som endestation på strækningen Fjerritslev-Nørresundby. Fjerritslev Station var tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe eller efter inspiration af hans andre stationer. Fjerritslev var en stor station opført i gule sten med varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ.
Fjerritslev Station havde stor medgang og blev i 1915-1917 ombygget og udvidet, ligesom der blev foretaget en udretning og udvidelse af sporanlæg. Den tilhørende remise var med overnatningsfaciliteter for både lokomotiver og personale, og var tegnet af Heinrich Wenck.
Fjerritslev Station havde to perronspor, et 450 meter krydsningsspor, samt adskillige opstillings- og læssespor i alt et anseeligt sporareal med 19 sporskiftere.
Ved udkørslen mod Aalborg var vejoverskæringen med Aggersundvej sikret med bomme.
I 1969 blev både FFJ- og TFJ-banerne nedlagte, og persontrafikken overgik til rutebiler, hvor Fjerritslev Station fik et kort otium som rutebilstation, til stationen blev nedrevet i 1976.
I 1969 overgik stykgodstrafikken til DSB, som oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev.
