Thisted-Fjerritslev Jernbane - operatør: TFJ, en artikel om Thisted-Fjerritslev Jernbane

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ): En Historisk Privatbane på Vendsyssel

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane, der opererede mellem Thisted og Fjerritslev fra 1904 til 1969. Jernbanen blev oprindeligt tænkt som en del af den store jernbanelov fra 1894, der sigtede på at styrke infrastruktur og mobilitet i Danmark. Da økonomien i området var begrænset, var det dog nødvendigt med statstilskud for at gennemføre projektet. I 1900 hævede staten sit bidrag til 75% af anlægskapitalen, og med støtte fra kommunerne blev banen til sidst en realitet.

Etablering og Indvielse

Arbejdet på banen begyndte i oktober 1902 efter lange diskussioner om linjeføringen, blandt andet om banen skulle strække sig til Hanstholm. Selve anlægget bød på udfordringer med terrænet, dæmninger og arbejdskraft, men til trods for disse forhindringer blev TFJ festligt indviet den 18. november 1904. Den næste dag blev driften påbegyndt med to togpar dagligt, som i 1905 blev udvidet til tre.

Strækningsdata og Rute

TFJ strakte sig over 54,2 km og havde en sporvidde på 1435 mm, hvilket var standardbredde. Skinnerne havde en metervægt på kun 17,5 kg, hvilket senere viste sig utilstrækkeligt. Ruten startede fra DSB-stationen i Thisted og førte først vestpå, inden den svingede nordpå og krydsede den nordlige del af Thy og Han Herred. Den passerede adskillige småbyer og trinbrætter, herunder Nors, Østerild, Vesløs, Frøstrup og Thorup, inden den nåede Fjerritslev. I Fjerritslev delte TFJ station med Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ).

Lokomotiver og Materiel

Til at starte med blev TFJ betjent af fire brugte P-maskiner fra DSB, som dog hurtigt viste sig for små. I 1916 investerede banen i to nye lokomotiver fra Henschel for at kunne håndtere den øgede trafik. Banen anskaffede også motorvogne fra Triangel og skinnebusser fra Scandia. Vognparken bestod oprindeligt af seks personvogne, to postvogne og 22 godsvogne, der blev leveret af Vulcan i Maribo.

Betydning og Trafik

TFJ havde lokal betydning for beboere i det tyndt befolkede område, men banen fungerede også som en transitforbindelse for gods og passagerer, især mellem Aalborg og Struer. Banen transporterede regelmæssigt gods, herunder landbrugsvarer, og havde også betydning under roetransporterne. I sine bedste år transporterede banen et betydeligt antal passagerer og gods, men efter 1926 begyndte banen at opleve årlige underskud, der kun blev forværret efter 2. Verdenskrig.

Bygninger og Stationer

Banens stationsbygninger var designet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag adskillige andre privatbaner i perioden. Stationerne på TFJ varierede i størrelse, afhængigt af stationernes placering og betydning. Mange af stationerne blev bygget i Wencks karakteristiske "konestation"-stil med gavlen mod banen, mens de større "mandestationer" havde facaden langs med banen.

Teknisk Modernisering og Driftsændringer

Under 2. verdenskrig forværredes jernbanens økonomi, og i efterkrigstiden blev sporene udskiftet med tungere skinner for at forbedre sikkerheden og mindske vedligeholdelsesomkostningerne. Omkring 25 km af hovedsporet blev i perioden 1932-34 udskiftet med brugte skinner fra DSB, og i efterkrigstiden blev banen yderligere opgraderet, så det kunne håndtere tungere tog og opretholde en maksimal hastighed på 70 km/t.

Nedlæggelse og Eftermæle

Efter tabet af forbindelsen til Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane i 1969 blev økonomien yderligere presset. Thisted-Fjerritslev Jernbane blev officielt nedlagt den 31. marts 1969 med et årligt underskud på 1,3 millioner kroner. Banen blev således en del af en større tendens i Danmark, hvor mange mindre privatbaner lukkede på grund af økonomiske udfordringer og stigende konkurrence fra vejtrafikken.

Bevarede Strækninger og Stationer

Efter nedlæggelsen blev dele af TFJ's strækning bevaret som rekreative stier. 19 km af banetracéet er stadig tilgængeligt, herunder en ubrudt strækning på 10 km mellem Østerild og Tømmerby. De tilbageværende stationsbygninger og bevarede dele af ruten fungerer i dag som et minde om en svunden tid og en hyldest til den betydning, som jernbanen havde for lokalsamfundene i det nordvestlige Jylland.

De fleste af Wencks stationer på TFJ er bevaret, men stationerne i Fjerritslev og Vesløs blev revet ned i henholdsvis 1976 og 1988.

Thisted station var i starten endestation for Thybanen mellem Struer og Thisted. I 1904 tilkom Thisted-Fjerritslev Jernbanen.

Thisted Station blev fjernstyret den 19. december 2002.

Landlyst trinbræt havde 2 perroner. Én perron for tog mod Fjerritslev - den lå nord for Hundborgvej, og én for tog mod Thisted, som så lå syd for Hundborgvej. Grunden til de to perroner var at undgå at toget blokerede Hundborgvej ved standsning.

Thorstedvej trinbræt var meget sparsomt indrettet med gamle jernbane sveller, hvilket gav trinbrættet navnet Svellelyst i folkemunde.

Baun også kaldet Bavn Trinbræt

Vandet station skiftede navn i 1952 til Vandet Thy for at undgå forveksling med Vandel station.

Lille Hillerslev trinbræt oprettet på Thisted-Fjerritslev Jernbane den 15. maj 1931 men blev nedlagt igen i 1950.

Kaastrup trinbræt blev oprettet den 15. maj 1931.

Østerild station var med vandtårn og vandkran. Vandtårnet er stadig bevaret.

Vesløs Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane åbnede sammen med banen den 19. november 1904. Vesløs Station betjente det meste af Hannæs. Ved anlæggelse af Vesløs Station var området ved Vesløs uden nævneværdig bebyggelse. Den gamle landsby Vesløs havde kirken, medens stationsbyen havde kroen, men Vesløs fik hurtigt en del virksomheder. Stationen var fra banens åbning den næstbedste af mellemstationerne, og den blev efterhånden den bedste, hvor den fra midten af 1920'erne overgik Fjerritslev.

Vesløs Station var i mange år skiftestation for rutebilsruten til Mors via Feggesund.

Efter Thisted-Fjerritslev banens lukning den 31. marts 1969, solgtes Vesløs Stationen til privat beboelse og fungerede som sådan frem til den blev nedrevet i 1987, for at give plads til Thy Sparekasse.

Tømmerby startede med et trinbræt med ekspedition af banepakker i vogterhuset. Året efter i 1905 blev det til billetsalgssted. I 1908 blev der opførelse af retirade Tømmerby blev til station. Fra januar 1944 ophørte betjeningen på stedet og Tømmerby blev nedrykket til trinbræt.

Langvad trinbræt åbnede den 15. maj 1928.

Kærup Holme trinbræt blev først oprettet den 1. maj 1932.

Vust Station - udviklingen fra trinbræt til station på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Vust Station var et mindre trafiksted på den nordjyske privatbane Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ). Stationen lå i et åbent landbrugsområde i Han Herred og udviklede sig over en periode på mere end seks årtier fra et beskedent trinbræt til en egentlig station med gods- og passagerekspedition. Stationen blev etableret i forbindelse med åbningen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904. I begyndelsen havde den kun begrænset funktion, men i takt med stigende trafik, nye faciliteter og lokale erhvervsaktiviteter blev stedet gradvist udbygget og fik større betydning.

Beliggenhed og baggrunden for anlæggelsen

Vust Station lå i Thy, mellem Thisted og Fjerritslev, ved en mindre bivej mellem Torup Holme og landsbyen Vust. Placeringen var ikke optimal i forhold til bebyggelsen i sognet. Ved selve stationen fandtes kun et enkelt hus, mens den egentlige landsby lå omkring 1,5 kilometer mod nord ved hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. Det betød, at en stor del af beboerne måtte tilbagelægge et stykke vej for at nå frem til jernbanen.

På trods af denne lidt isolerede placering blev stationen forholdsvis godt benyttet. En del af forklaringen ligger i de lokale initiativer, der gik forud for banens etablering. En af sognets markante personligheder var gårdejer og folketingsmedlem Jens Peter Nørhave, som i flere år havde arbejdet for etableringen af Thisted-Fjerritslev Jernbane. Nørhave var aktiv i jernbanesagen på Rigsdagen og deltog efter banens åbning i banens repræsentantskab.

Selv om stationens placering ikke lå centralt i forhold til bebyggelsen, blev jernbanen alligevel et vigtigt transportmiddel for både passagerer og gods i området. Allerede i de første år nåede det årlige passagertal op omkring 8.000 rejsende, hvilket var relativt højt for et så lille trafiksted.

De første år som trinbræt

Ved åbningen i 1904 blev Vust etableret som et trinbræt med sidespor. Stationsbygningen var beskeden og af samme type som bygningen i Tømmerby. Selve stationsbygningen var ikke bygget som station og der var kun yderst begrænset ekspeditionsfaciliteter i form at et lille Loggia ud mod sporet, hvor der var beskyttelse mod værdlig, men ingen opvarmning. Ellers var bygningen bygget til en banemand + en ekspeditrice. Bygningen var på ca. 100 m² og var anlagt som vogterhus og ikke som station. Bygningen havde 2 store værelser, et større køkken, en mellemgang og et lille soveværelse. Loftetagen var fra starten u-udnyttet, men var beregnet til at kunne omdannes til godt 40 m² bolig, hvis fremtidige behov måtte stille krav om dette.

Den rummede både bolig og mindre ekspeditionsfaciliteter. Den første beboer i stationsbygningen var Jens Skade Madsen, mens hans hustru Mette Katrine Madsen fungerede som ekspeditrice. Hun stod for ekspedition af banepakker og godsvogne, men der blev ikke solgt personbilletter i de første måneder efter åbningen. Syd for hovedsporet blev der anlagt et cirka 110 meter langt omløbs- og læssespor. Dette spor gjorde det muligt at håndtere godsvogne og foretage omløb med lokomotiver, selv om trafikstedet formelt kun havde trinbrætsstatus. Godsmængden var i begyndelsen forholdsvis beskeden. Årligt blev der kun håndteret omkring 200 til 300 tons gods. Alligevel ønskede lokalbefolkningen at få forbedret faciliteterne, blandt andet for at kunne sende kreaturer til markeder og slagteriet i Thisted.

Udvidelser og billetsalg

Allerede året efter banens åbning skete den første ændring i stationens funktion. Fra den 15. april 1905 blev der åbnet for billetsalg, og trafikstedet blev dermed klassificeret som billetsalgssted med sidespor. Selv om faciliteterne stadig var begrænsede, betød billetsalget, at passagererne nu kunne købe deres billetter direkte på stedet. Dermed blev Vust en mere integreret del af jernbanens passagertrafik. Beboerne ønskede yderligere forbedringer. De bad blandt andet om etablering af et pakhus og en rampe til kreaturtransport. Baneselskabet valgte i første omgang at udskyde denne investering, men der blev dog opført et udhus med toiletter i 1907. I 1909 blev der endelig opført et egentligt varehus. Med disse nye faciliteter blev stationens funktioner udvidet betydeligt.

Ophøjelse til holdeplads og senere station

Den fortsatte udvikling førte til, at Vust fra den 1. oktober 1910 blev ophøjet til holdeplads med sidespor. Med denne ændring fik stedet en mere formel status i jernbanens driftsorganisation. På dette tidspunkt blev der også åbnet for ekspedition af stykgods. Tidligere havde stationen kun håndteret hele vognladninger, men nu kunne mindre godsmængder også sendes via stationen. Den næste ændring kom den 2. maj 1922, hvor Vust blev ophøjet til station, dog med visse begrænsninger. Stationen fik dermed en mere fuldstændig status i jernbanens trafiksystem, selv om den fortsat var relativt lille.

Stenlejet og godstrafikkens betydning

En vigtig faktor i stationens udvikling var udnyttelsen af et stenleje nordvest for stationen. Ingeniør Svendsen fra Aalborg købte store mængder sten fra dette område til forskellige anlægsprojekter. Transporten af sten førte til øget aktivitet ved stationen, og behovet for mere plads ved læssesporet blev tydeligt. I 1918 blev der derfor anlagt et 32 meter langt stikspor mod øst. Dette stikspor blev finansieret af ingeniør Svendsen selv, men til gengæld fik han en fragtrabat fra baneselskabet. Inden for få år blev der sendt omkring 3.000 tons sten fra stationen. Det var en betydelig mængde i forhold til den øvrige trafik på banen.

Nye medarbejdere og ændringer i trafikken

I efteråret 1920 blev ekspeditrice Mette Katrine Madsen forflyttet til Torup Station. Hun blev afløst af Marie og Marthinus Djernæs, som overtog arbejdet ved stationen. Marie Djernæs kom til at spille en central rolle i stationens historie. Hun fungerede som ekspeditrice fra 1920 og helt frem til banens lukning i marts 1969. Dermed var hun knyttet til stationen i næsten 49 år. Kort efter Djernæs-parrets ankomst blev der i december 1921 etableret en rutebilforbindelse mellem Thisted og Fjerritslev. Rutebilen kørte via Vust by ved hovedlandevejen, hvilket kunne have forventes at påvirke jernbanetrafikken negativt. I praksis fik rutebilen dog ikke de store konsekvenser for stationens passagertrafik. En del af passagererne var skoleelever fra Vust Friskole, som lå nær stationen indtil 1924.

Udvikling i landbrugets transporter

I 1924 blev der etableret en kreaturfold ved stationen. Dette gjorde det muligt for landmændene i området at sende slagtesvin og andre dyr direkte fra Vust. Tidligere havde landmændene været nødt til at sende dyrene fra Torup Station ca. 3 km mod øst, men med kreaturfolden blev transporten mere praktisk. Samme år fik en lokal foderstofforretning tilladelse til at opføre et eget pakhus i den østlige ende af stationsområdet. Dermed blev stationens rolle i landbrugets transportsystem styrket.

Udbygning af stenindustrien

Stenlejet ved Vust fik i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne endnu større betydning. Vognmand Bjerre, som ejede stenlejet, øgede produktionen af sten og ral til brug for vejanlæg. I 1930 blev der afsendt 130 jernbanevogne med sten fra stationen. Transporten foregik dog stadig med hestevogne fra stenlejet til læssesporet, hvilket var en relativt langsom metode. For at forbedre transporten anlagde TFJ i foråret 1932 et cirka 300 meter langt stikspor fra hovedsporet til stenlejet. Sporet udgik omkring 250 meter vest for stationsbygningen. Efter denne udbygning blev der i nogle år afsendt op til 3.500 tons sten årligt fra Vust. Det svarede i en periode til omkring ti procent af hele banens godstransport.

Djernæs-familien og skærveproduktionen

I 1938 købte baneformand Marthinus Djernæs stenlejet. Han havde indgået en aftale med DSB om levering af skærver til jernbanespor. Produktionen blev hurtigt udvidet, og Djernæs fik op mod 20 medarbejdere i arbejde. Året efter blev der anlagt et 600 millimeter smalspor i stenlejet for at lette transporten af sten. Da TFJ i 1940 skulle have ny skærveballast, blev skærverne hentet fra Vust. Dermed kom stationen til at spille en direkte rolle i vedligeholdelsen af jernbanens spor.

Krigsårene og tysk aktivitet

Under Anden Verdenskrig blev området omkring Vust også påvirket af den tyske besættelse. Tyskerne hentede store mængder ral fra stenlejet til brug for militære anlægsarbejder. Vest for Vust Station, blev der under krigen anlagt et nordgående sidespor, som gik helt op i stenlejet, hvor det forgrenede sig ud i to lange læssespor. I begyndelsen af 1944 ankom dagligt omkring 350 arbejdere med særtog til Vust. De arbejdede ved anlæggelsen af en tysk forsvarsstilling ved nordenden af Lund Fjord. Denne aktivitet førte til en periode med intens trafik på stationen.

En tragisk hændelse

Stationens historie blev præget af en tragisk begivenhed i december 1942. Baneformand Marthinus Djernæs blev påkørt af et damptog på stationen og omkom. Efter ulykken stod hans hustru tilbage med seks børn. Hun fortsatte imidlertid sit arbejde som ekspeditrice ved stationen. Stenlejet blev overtaget af en søn og svigerdatter, som fortsatte virksomheden indtil begyndelsen af 1960'erne, hvor gravningen ophørte.

Senere udvikling og nedgradering

Efter krigen ændrede jernbanens rolle i transporten sig gradvist. Fra 1950 ophørte Vust som togfølgestation. Det betød, at stationen ikke længere havde ansvar for togfølgen. Marie Djernæs fortsatte dog med at sælge billetter og ekspedere banepakker og post. I 1960 fejrede hun 40-års jubilæum ved stationen. I 1962 blev Vust igen nedrykket til trinbræt. Dermed vendte stationen i princippet tilbage til den status, den havde haft ved åbningen næsten 60 år tidligere.

Banens sidste år

I begyndelsen af 1960'erne ophørte udvindingen i stenlejet, og dermed forsvandt en vigtig del af godstrafikken ved Vust. Samtidig overtog vejtransporten en stadig større del af både passager- og godstrafikken i området. Da Thisted-Fjerritslev Jernbane blev nedlagt i marts 1969, ophørte trafikken også ved Vust. Stationen, som gennem årtier havde været et mindre men aktivt trafiksted, mistede dermed sin funktion.

Thorup Kær Trinbræt på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Thorup Kær Trinbræt var et mindre stoppested på Thisted-Fjerritslev Jernbane i Nordjylland. Trinbrættet blev etableret relativt sent i banens levetid og var et af de mange små stoppesteder, der blev anlagt for at forbedre den lokale tilgængelighed til jernbanen i landdistrikterne. Placeringen ved en markoverkørsel i det åbne landskab mellem Thy og Han Herred afspejler den pragmatiske tilgang, som mange privatbaner havde til etableringen af trinbrætter i efterkrigstiden. I stedet for større stationer blev der oprettet enkle stoppesteder, hvor behovet opstod.

Thorup Kær Trinbræt blev åbnet den 17. maj 1953 omkring kilometer 43,9 på Thisted-Fjerritslev Jernbane. På dette tidspunkt havde banen været i drift i næsten et halvt århundrede, og jernbanens rolle i transporten var allerede begyndt at ændre sig. Nye transportformer som rutebiler og private biler havde gradvist overtaget en del af trafikken, men jernbanen spillede fortsat en vigtig rolle for mange landdistrikter. Et trinbræt som Thorup Kær var derfor et forsøg på at fastholde jernbanens betydning ved at gøre det lettere for lokale beboere at benytte toget.

Trinbrættet blev etableret ved en markvej, hvor banen krydsede en mindre overkørsel. Området var tyndt befolket, og der fandtes ingen egentlig landsby direkte ved stoppestedet. Initiativet til etableringen kom fra de nærmeste gårde i området, som ønskede bedre adgang til jernbanen. Det var derfor også lokale landmænd, der finansierede anlægget af perronen.

Anlægget af trinbrættet

Ved etableringen af Thorup Kær Trinbræt blev der anlagt en cirka 30 meter lang perron. Perronen bestod af grus og var toppet med småsten, hvilket var en almindelig løsning ved mindre stoppesteder på danske privatbaner. Konstruktionen var enkel og krævede kun begrænsede anlægsarbejder. Det karakteristiske ved trinbrættet var netop dets enkelhed. I begyndelsen fandtes der hverken læskur eller andre faciliteter. Passagererne måtte derfor opholde sig i det fri, når de ventede på toget. I et område som Thorup Kær, hvor vejret ofte kunne være præget af vind fra Limfjorden og Vesterhavet, var dette ikke altid en behagelig oplevelse. Senere blev der dog opsat et simpelt læskur ved trinbrættet. Læskuret var primitivt og havde til formål at give en vis beskyttelse mod regn og blæst.

Skiltning og trinbrætssignal

Som ved andre trinbrætter på Thisted-Fjerritslev Jernbane blev stoppestedet udstyret med tydelig skiltning. Baneselskabet opsatte en kraftig stolpe, hvorpå der var monteret et næsten én meter bredt skilt med navnet "Thorup Kær". En særlig detalje ved trinbrættet var det karakteristiske trinbrætssignal, som blev anvendt på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Signalet bestod af en cirka tre meter høj kraftig pæl med en bevægelig vinge. For enden af vingen sad en rund hvid skive med en rød ring omkring. Konstruktionen var tydelig og kunne ses på lang afstand. Når en passager ønskede at stige på toget, trak vedkommende i et kraftigt jernhåndtag. Dette fik vingen på signalet til at svinge op. Den hvide skive med den røde ring blev dermed synlig for lokomotivføreren eller skinnebussens fører. På denne måde fungerede signalet som en simpel, men effektiv metode til at tilkendegive, at der var passagerer, som ønskede at blive samlet op. Systemet krævede ingen bemanding og var derfor velegnet til små trinbrætter i tyndt befolkede områder.

Placering i landskabet

Thorup Kær ligger i et åbent landskab præget af landbrug, enge og lavtliggende områder. Området er en del af det flade terræn, som karakteriserer dele af Han Herred og Thy. Den sparsomme bebyggelse betød, at trinbrættet ikke havde et stort opland i form af en egentlig landsby. Alligevel var der flere gårde i området, som havde behov for transportforbindelser til både Thisted og Fjerritslev. For landbruget var jernbanen fortsat en vigtig forbindelse til markeder, handelspladser og administrative centre. Placeringen ved en markoverkørsel gjorde det relativt let for lokale beboere at nå frem til trinbrættet med hestevogn, cykel eller til fods. Samtidig kunne landmændene hurtigt komme videre til de nærliggende hovedveje.

Baggrunden for oprettelsen

Oprettelsen af Thorup Kær Trinbræt i 1953 skal ses i sammenhæng med den udvikling, som mange privatbaner gennemgik i efterkrigstiden. I takt med at jernbanens økonomi blev mere presset, søgte banerne nye måder at fastholde passagertrafikken på. En af disse metoder var etableringen af nye trinbrætter. Disse stoppesteder var billige at anlægge og krævede minimal drift. Samtidig kunne de tiltrække passagerer fra områder, som ellers lå for langt fra de eksisterende stationer. Thorup Kær Trinbræt var et eksempel på denne strategi. Ved at etablere et stoppested tættere på lokale gårde kunne jernbanen gøre det mere attraktivt for beboerne at vælge toget frem for andre transportformer.

Skinnebussens betydning

En vigtig forudsætning for oprettelsen af nye trinbrætter var indførelsen af skinnebusser. Thisted-Fjerritslev Jernbane anskaffede i efterkrigstiden moderne skinnebusser, som var mere fleksible i driften end de tidligere damptog. Skinnebussen havde flere fordele. Den var lettere, hurtigere og krævede mindre personale. Samtidig kunne den lettere standse ved små trinbrætter uden omfattende perronanlæg.

Thorup Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Thorup Station var et af de større trafiksteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane i Nordjylland. Stationen blev etableret ved åbningen af banen i 1904 og fungerede gennem flere årtier som et centralt transportpunkt for både passagerer og gods i området omkring Vester Torup. Stationens historie afspejler udviklingen i de nordjyske landdistrikter, hvor jernbanen i en periode spillede en væsentlig rolle for handel, transport og daglig mobilitet.

Stationsbygningen lå med gavlen vendt mod jernbanen, og havde et pakhus af type II. Thorup Station blev i hele dens levetid skrevet efter den ældre stavemåde Thorup på stationsskilte. I starten var stationsnavnet skrevet på en planke, som var monteret på plankeværket ved stationsbygningen. Dette stationsskilte blev udskiftet i slutningen af 1943, idet man anskaffede nye skilte fra "Københavns Emaljeværk, Ravneholm". Thorup Station udviklede sig i takt med jernbanens drift og de lokale erhverv. Stationens trafik bestod både af passagertransport, landbrugsprodukter, fisk samt byggematerialer, og i perioder havde stationen betydelig godstrafik.

Anlæg og stationsbygninger

Ved åbningen af Thisted-Fjerritslev Jernbane blev Thorup Station udstyret med en stationsbygning og et pakhus. Stationsbygningen var opført efter standardtypen, der blev anvendt flere steder på banen. Bygningen indeholdt både ekspeditionslokaler og bolig til stationspersonalet. Pakhuset, der var af type II, blev opført øst for stationen og blev brugt til opbevaring og omladning af gods. Denne type pakhus var typisk for privatbanerne og var dimensioneret til de godsmængder, der normalt blev håndteret ved mellemstore stationer.

Stationsområdet omfattede desuden flere spor. Ud for stationsbygningen lå et cirka 170 meter langt omløbs- og læssespor, som gjorde det muligt for togene at foretage omløb og for godsvogne at blive læsset og aflæsset. Sporarrangementet var nødvendigt for at håndtere både passagertrafik og godstrafik på en effektiv måde. Efter få års drift viste det sig, at sporene var for korte til den voksende trafik. Allerede i 1906 blev der derfor anlagt endnu et omløbs- og læssespor syd for stationens oprindelige spor. Dette spor var omkring 92 meter langt og øgede stationens kapacitet.

Udvidelser af stationsområdet

Stationens spor blev senere yderligere udbygget. I 1915 blev læssesporet forlænget mod vest med et 65 meter langt stikspor. Dette spor gjorde det muligt at håndtere flere godsvogne samtidig og forbedrede stationens muligheder for at betjene lokale virksomheder. Over stiksporet blev der opført et primitivt skur af bølgeblik. Skuret blev brugt til opbevaring af to udrangerede damplokomotiver, som tidligere havde været anvendt på banen. Lokomotiverne havde numrene 1 og 3 og blev opbevaret på Thorup Station indtil 1924. Da de gamle lokomotiver blev solgt til ophugning, blev skuret ikke længere brugt til jernbaneformål. Det blev derfor solgt til landmanden Mads Thomsen, som flyttede det til sin gård nær Vester Torup. Senere samme år opførte købmand Bertil Dige et nyt pakhus for egen regning på sydsiden af stiksporet.

Stationens placering i lokalsamfundet

Thorup Station blev anlagt i den gamle Kirkeby, der lå ved hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. I modsætning til flere andre stationer på banen lå der allerede et mindre bysamfund i området, da jernbanen blev etableret. Det betød, at jernbanen ikke i samme grad blev en drivkraft for byens udvikling som i andre stationsbyer langs banen. I byer som Nors, Hunstrup, Vesløs og Frøstrup førte jernbanen til betydelig vækst og etablering af nye handels- og servicefunktioner. I Thorup havde der allerede været aktivitet i form af handel og transport, blandt andet i forbindelse med hovedvejen. Alligevel bidrog jernbanen til at styrke byens rolle som lokalt center.

Kro og handel ved stationen

Kort efter banens åbning blev der i 1905 opført en stor afholdskro på hjørnet af vejen til stationen. Kroen blev hurtigt et samlingspunkt for både lokale beboere og rejsende. Den nye kro afløste en ældre kro ved hovedvejen, hvor diligencen før jernbanens tid havde haft stoppested og skiftet heste. Kroens placering ved stationen understreger, hvordan jernbanen ændrede transportmønstrene i området. I takt med stationens drift opstod der også nye forretninger i byen. En af de første var Christian Gades butik ved siden af stationen. Her kunne man købe træsko, sivsko, røg og tobak, og butikken tilbød også reparation af træsko og træskostøvler.

Trafik i de første år

Stationen fik hurtigt en betydelig trafik. I driftsåret 1910-1911 havde Thorup Station 16.392 passagerer, hvilket var et relativt højt tal for en station i et landdistrikt. Godstrafikken var også betydelig. I samme periode blev der håndteret omkring 2.200 tons gods. En del af dette bestod af kalk, som blev sendt til industribyer som Nørresundby og Aalborg. Den aktive trafik afspejlede områdets landbrug og de handelsforbindelser, der fandtes i regionen.

Lokalsamfundets udvikling

I årene efter banens åbning udviklede stationsbyen sig gradvist. Nye forretninger åbnede, og i 1915 blev der indviet en ny skole. Skolen blev senere udvidet i 1942, hvilket viser, at området fortsat havde en stabil befolkning. Hele sognet havde omkring 630 indbyggere, hvoraf cirka 110 boede i stationsbyen. Stationen fungerede derfor som et vigtigt knudepunkt for en betydelig del af befolkningen i området.

Stationspersonalet

Det første personale ved stationen var ekspeditrice Else Marie Ryge. Hun var gift med baneformand Peter Ryge, som havde ansvar for vedligeholdelsen af jernbanestrækningen i området. Parret boede i stationsbygningen, hvilket var almindeligt for mange mindre stationer på privatbanerne. I foråret 1920 blev Peter Ryge udnævnt til banemester for hele Thisted-Fjerritslev Jernbane. Med udnævnelsen fulgte en flytning til Thisted. Efter parrets afrejse blev Mette Katrine Madsen ansat som ny ekspeditrice ved stationen efter hun og hendes mand var blevet forflyttet fra Vust Station. Hendes mand, Jens Gade Madsen, overtog arbejdet som baneformand ved Thorup.

Konkurrence fra rutebiler

I begyndelsen af 1920'erne blev jernbanen mødt af en ny konkurrent i form af rutebiler. I 1921 blev den første bilrute etableret mellem Thisted og Fjerritslev. To år senere blev ruten forlænget til Aalborg. Rutebilerne kørte ad hovedvejen, som lå blot et par hundrede meter fra stationen. Denne udvikling fik gradvist betydning for stationens passagertrafik. Over en årrække faldt det årlige antal rejsende til omkring 9.000 i driftsåret 1932-1933.

Turisme ved Torup Strand

Trods faldet i passagertallet opstod der nye transportbehov i området. I 1937 blev der opført et badehotel ved Torup Strand, cirka fire kilometer nord for stationsbyen. Stranden og klitplantagen blev omtalt som Jammerbugtens Perle, og badehotellet tiltrak hver sommer gæster fra andre dele af landet. Mange af disse gæster ankom til Torup Station med tog. Senere blev hotellet anvendt som feriekoloni for skolebørn fra København, hvilket også bidrog til passagertrafikken.

Fiskeri og landbrugstransport

Torup Strand var samtidig hjemsted for en række kystfiskere. I 1920'erne blev der anlagt en kort læmole ved stranden, hvor fiskerbådene kunne lande fangsten. En del af de landede fisk blev transporteret videre med jernbanen fra Thorup Station. Dermed fik stationen også en rolle i transporten af fisk til større byer. Landbruget i området bidrog også til godstrafikken. Mejeriet Toftholm havde omkring 310 andelshavere, og herfra blev der sendt eksportsmør til Esbjerg med jernbanen.

Handel og håndværk

Ved udgangen af 1930'erne havde Vester Torup omkring 30 selvstændige handlende og håndværkere. Disse virksomheder brugte ofte jernbanen til transport af varer og materialer. Stationen var derfor en vigtig del af den lokale økonomi.

Aktivitet under besættelsen

Efter den tyske besættelse af Danmark i april 1940 opstod der en ny form for aktivitet ved stationen. Tyskerne begyndte at bygge store militære anlæg ved Hanstholm og udvide flyvepladsen i Aalborg. Til disse projekter blev der hentet store mængder grus og ral fra områder ved blandt andet Torup Strand. En stor del af materialerne blev sendt videre fra Thorup Station. Ekspeditrice Mette Katrine Madsen fik i denne periode travlt med at ekspedere de mange godsvogne og modtog et ekstra løntillæg for arbejdet.

Skifte af personale

I foråret 1942 valgte Mette Katrine Madsen og hendes mand at gå på pension. Stationen fik derefter nyt personale i form af ekspeditrice H.V. Madsen og baneformand Sigurd Madsen. Dette par kom til at arbejde ved stationen helt frem til banens nedlæggelse. Fra efteråret 1944 faldt arbejdsbyrden igen, da transporten af ral blev flyttet til Gøttrup Station.

Efterkrigstidens drift

Efter krigen vendte mere rolige forhold tilbage til stationen. Selvom trafikken var mindre end tidligere, var arbejdsdagen stadig lang. På lørdage og søndage var der godt 18 timer mellem dagens første og sidste tog. Det første tog afgik klokken 06:16, mens det sidste passerede stationen klokken 00:36. Dette betød, at stationspersonalet havde lange arbejdsdage.

Tekniske forbedringer

I 1953 blev overkørslen i den vestlige ende af stationen udstyret med elektriske advarselssignaler. Dette var en del af en generel modernisering af jernbanens sikkerhedsanlæg. Elektriske signaler gjorde det muligt at advare trafikanter mere effektivt, når togene nærmede sig.

Klim Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Klim Station var en af de mest trafikerede mellemstationer på den nordjyske privatbane: Thisted-Fjerritslev Jernbane. Stationen blev etableret ved banens åbning i 1904 og kom hurtigt til at spille en væsentlig rolle for transporten af både passagerer og gods i området omkring Klim i Han Herred. Stationens udvikling var tæt knyttet til egnens særlige naturressourcer, især de omfattende kalkforekomster og senere ralforekomster ved Klim Strand. Samtidig var stationen et lokalt knudepunkt i en stationsby, der voksede frem i takt med jernbanens etablering. Ved åbningen blev Klim Station bemandet med ekspeditrice Gudrun Pedersen og baneformand Jakob Pedersen, som udgjorde stationens første personale. Stationsbygningen lå på den nordlige side af banen og var opført efter standardtypen med gavlen vendt mod sporet, og var enkel, men funktionelle og kombinerede bolig og ekspeditionslokaler. Stationens sporplan omfattede ved åbningen et cirka 190 meter langt omløbs- og læssespor. Sporet blev hurtigt en vigtig del af stationens drift, da godstransporterne krævede mulighed for rangering og læsning af vogne. Efter få års drift viste det sig imidlertid, at sporet var utilstrækkeligt til den voksende transportmængde.

Stationsbyen og befolkningen i Klim

Da jernbanen åbnede i 1904, havde Klim Sogn omkring 950 indbyggere. En stor del af befolkningen boede i kirkebyen, som lå i nærheden af placeringen af stationen. Med etableringen af jernbanen opstod der hurtigt en stationsby på begge sider af hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. I de første år efter banens åbning blev der opført flere nye huse og forretninger i området omkring stationen. Byens udvikling blev yderligere understøttet af opførelsen af et forsamlingshus i 1906. Forsamlingshuset blev et vigtigt samlingspunkt for lokale møder, arrangementer og kulturelle aktiviteter. Den nye station gjorde det lettere for beboerne at rejse til større byer som Thisted, Fjerritslev og Aalborg, og samtidig gav jernbanen nye muligheder for afsætning af lokale produkter.

Kalkforekomster og godstrafik

En væsentlig årsag til Klim Stations betydelige godstrafik var de særlige geologiske forhold i området. Jorden omkring Klim rummer nogle af de fineste kalkforekomster i Danmark. De underjordiske kalklag stammer fra kridttiden og er omkring 65 millioner år gamle. Lagene ligger relativt tæt på jordoverfladen og har derfor været lette at udnytte. Kalken forekommer i to hovedtyper. Den ene type er skrivekridt, som kan bruges til jordforbedring i landbruget eller som råmateriale i cementproduktion. Den anden type er bryozokalk, som efter brænding kan anvendes til blandt andet mørtel.

Allerede i anden halvdel af 1800-tallet var der etableret en række kalkværker i området. Særligt ved Klim Bjerg blev kalkproduktionen intensiv, og i 1904 med jernbanen tilblivelse, fandtes der ni kalkværker på egnen. Indtil jernbanens åbning var transporten af kalk dog begrænset af de vanskelige vejforhold, hvor det gik med hest og vogn. Med jernbanens etablering opstod der helt nye muligheder for at transportere kalken til større markeder. Allerede i 1906 blev der sendt betydelige mængder kalk i jernbanevogne til blandt andet Nørresundby og Aalborg. Denne udvikling førte hurtigt til øget aktivitet ved Klim Station.

Udbygning af stationens spor

Den voksende kalktransport gjorde det nødvendigt at udvide stationens spor. I 1908 blev der derfor anlagt et stikspor i den vestlige ende af læssesporet. Det nye spor gjorde det muligt at håndtere flere godsvogne samtidig og forbedrede stationens kapacitet. Transporten af kalk krævede både indgående transporter af brændsel og udgående transporter af færdige kalkprodukter. Kul til kalkovnene ankom ofte i jernbanevogne, og efter brændingen blev kalken læsset direkte i godsvogne. Stationens trafik voksede så hurtigt, at det blev vanskeligt for en enkelt ekspeditrice at håndtere arbejdet. I september 1908 blev stillingen derfor besat af ekspedient Anders N. Andersen, som overtog ansvaret for stationens ekspedition.

Kalkovne og industri ved stationen

En af de lokale entreprenører, der udnyttede jernbanens muligheder, var gårdejer Svend Nielsen Kiib. I 1907 opførte han to små kalkovne syd for stationsområdet. Ovnene gjorde det muligt at brænde kalk lokalt og derefter transportere produktet videre med jernbanen. I 1912 blev de oprindelige kalkovne erstattet af to større ovne, som blev opført tæt ved læssesporet. De nye anlæg kunne producere omkring 50 tons brændt kalk om ugen. For at lette transporten af kalk fra ovnene til jernbanen anskaffede Svend Kiib en fem meter stor vogndrejeskive fra Aalborg Station. Drejeskiven blev installeret ved et kort stikspor, som stod vinkelret på læssesporet. På denne måde kunne jernbanevogne placeres direkte ved kalkovnene og fyldes med kalk.

Klim som godsstation før Første Verdenskrig

Kombinationen af kalkproduktion og jernbanetransport gjorde Klim Station til en af de vigtigste godsstationer på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 havde Klim den største godstrafik blandt banens mellemstationer. I driftsåret 1910-1911 havde stationen næsten 20.000 passagerer og håndterede 4.881 tons gods. Det svarede til omkring 500 læssede jernbanevogne. Den betydelige trafik førte til organisatoriske ændringer på stationen. Ekspedient Carl Christian Christensen blev forfremmet til stationsmester.

Byens udvikling og erhvervsliv

Stationsbyen i Klim voksede gradvist i takt med jernbanens aktivitet. På et tidspunkt havde byen omkring 485 indbyggere, og der blev etableret en række forretninger og håndværksvirksomheder. Blandt de lokale virksomheder fandtes en brugsforening, en sparekasse og flere mindre industrier. Et møbelsnedkeri og et uldspinderi var blandt de virksomheder, der bidrog til byens erhvervsliv. Jernbanen gjorde det muligt at transportere både råvarer og færdige produkter til andre dele af landet. Samtidig kunne varer og materialer til virksomhederne leveres direkte til stationen.

Passagertrafik og rutebilernes konkurrence

Selv om Klim Station lå relativt tæt på hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev, lykkedes det i en årrække at fastholde en betydelig passagertrafik. I 1920'erne havde stationen omkring 16.000 rejsende om året. Dette skete på trods af konkurrencen fra de rutebiler, som i samme periode begyndte at køre i rute på hovedvejen. Rutebilerne tilbød ofte kortere rejsetider og større fleksibilitet, men jernbanen havde stadig en vigtig rolle for længere transporter og for passagerer, der rejste til byer langs banen.

Arrangementer i Klim Klitplantage

På visse dage med store arrangementer, oplevede stationen særlig stor passagertrafik. Nord for byen ligger Klim Klitplantage, som dækker et område på omkring 216 hektar. I plantagen blev der i mange år afholdt store Grundlovsfester. Disse arrangementer kunne samle op mod 1.000 deltagere, og mange af dem ankom til området via Klim Station. Jernbanen indsatte derfor ofte ekstratog i forbindelse med de største arrangementer. Byens frimenighed benyttede også klitplantagen til større begivenheder. I juni 1923 blev der for eksempel afholdt en to dage lang fest i forbindelse med kirkens 40-års jubilæum. Her deltog omkring 2.000 mennesker, og der blev indsat flere ekstratog til stationen. Efter 1960 blev disse arrangementer i højere grad flyttet til forsamlingshuset i Klim.

Trafiknedgang i 1930'erne

Som mange andre stationer på privatbanerne oplevede Klim Station et fald i både passager- og godstrafik i 1930'erne. Den økonomiske krise og den stigende brug af lastbiler og rutebiler påvirkede jernbanens transportmængder. Stationen blev i denne periode igen en ekspeditricestation. Ester Marie Knudsen blev ansat som ekspeditrice, mens hendes mand Valdemar Knudsen arbejdede som trafikassistent. Valdemar Knudsen fungerede som afløser på flere af banens stationer. Senere blev han ansat som fuldmægtig på banens hovedkontor i Thisted og blev i 1952 udnævnt til banens driftsdirektør, en stilling han bestred frem til banens nedlæggelse.

Raltransport under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark i april 1940 førte til en periode med meget høj aktivitet på Klim Station. Allerede en uge efter besættelsen begyndte tyskerne at udnytte de lokale ralforekomster ved Klim Strand. Ral blev brugt til støbning af bunkers og andre fæstningsanlæg langs Vestkysten samt til udbygning af flyvepladsen i Aalborg. Store mængder blev transporteret fra stranden til Klim Station og videre med jernbanen. Den stigende trafik gjorde det nødvendigt at udvide stationens faciliteter. I maj 1940 blev der anlagt et cirka 50 meter langt læssespor i stationens østlige del. På dette tidspunkt blev der dagligt afsendt omkring 20 godsvogne med ral. Mange af vognene blev transporteret i særtog, som blev trukket af diesellokomotiver fra Aalborg Privatbaner.

Tipvognsbanen til Klim Strand

Transporten af ral foregik i begyndelsen med lastbiler, men mangel på brændstof og dæk førte til ændringer i logistikken. I efteråret 1943 anlagde tyskerne en 600 millimeter tipvognsbane mellem Klim Station og stranden. Samtidig blev der etableret et cirka 200 meter langt stikspor nord for hovedsporet i stationens vestlige ende. Sporet krydsede Oddevej og fortsatte langs brugsforeningen til tipvognsbanens læsserampe, transportløsningen gjorde det muligt at flytte store mængder ral uden brug af lastbiler. Raltransporterne ophørte i september 1944, da tyskerne besluttede at flytte transporterne til Gøttrup Station.

Efterkrigstiden og ændringer på stationen

Efter befrielsen i 1945 blev flere af de midlertidige spor fjernet. Læssesporet fra 1940 og stiksporet langs brugsforeningen blev taget op et par år efter krigen. I efteråret 1952 blev overkørslen ved stationen sikret med elektriske advarselssignaler, hvilket forbedrede trafiksikkerheden. Ny ekspeditrice på stationen blev Elise Brun, som arbejdede ved stationen i omkring ti år.

Klim i efterkrigstiden

I 1957 blev der opført en ny og større skole i Klim. På dette tidspunkt havde stationsbyen omkring 534 indbyggere. I de følgende år faldt indbyggertallet gradvist, og da jernbanen blev nedlagt i 1969, boede der omkring 460 personer i byen.

Navnet Klim i litteraturhistorien

Klim har også en plads i dansk litteraturhistorie. Præstesønnen Niels Andersen fra Klim flyttede omkring år 1650 til Bergen i Norge. Her giftede han sig ind i Holberg-familien. Senere brugte forfatteren Ludvig Holberg Niels Andersens navn og oprindelse i Klim som inspiration til romanen Niels Klims underjordiske rejse, der blev udgivet i 1741.

Spor af banen i landskabet

Selv om Thisted-Fjerritslev Jernbane i dag er nedlagt, findes der stadig enkelte spor af den tidligere bane i landskabet. Sydøst for Klim er knap én kilometer af banens tracé bevaret som markvej.

Gøttrup Trinbræt - En del af Thisted-Fjerritslev Jernbane

Gøttrup Trinbræt lå cirka 3,5 km nord for landsbyen Gøttrup og var en mindre station på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Stationen blev oprindeligt etableret som et billetsalgssted med sidespor i 1911 og fungerede som et vigtigt knudepunkt for lokal transport og vareekspedition. Senere blev den nedgraderet til trinbræt, inden den blev endeligt nedlagt sammen med resten af jernbanestrækningen i 1969. Gøttrup Trinbræt havde en særlig historisk betydning under Anden Verdenskrig, da et privat sidespor blev anlagt til militære formål.

Opførelsen af Gøttrup Billetsalgssted

I efteråret 1910 blev der opført en baneformandsbolig ved Gøttrup som en del af planerne om at etablere et billetsalgssted med sidespor. Bygningen var tegnet af Heinrich Wenck, men adskilte sig fra de øvrige stationsbygninger på Thisted-Fjerritslev Jernbane, der var opført i 1904.

Den 1. januar 1911 blev Gøttrup officielt åbnet som et billetsalgssted med offentligt sidespor, hvor der blev ekspederet både billetter og banepakker. Billetsalgsstedet gjorde det muligt for beboere og erhvervsdrivende i området at transportere varer og rejse til større byer langs jernbanen.

Nedgradering til trinbræt og opførelsen af venteskur

Den 1. april 1924 blev Gøttrup Billetsalgssted nedgraderet til trinbræt, hvilket betød, at billetsalget og pakkeekspeditionen ophørte. I stedet blev der opført et venteskur, som var af en simpel konstruktion.

Venteskuret havde en forholdsvis tarvelig udførelse og var konstrueret i en langstrakt H-form. På Thisted-Fjerritslev Jernbane fandtes der ingen standardiserede venteskure, og næsten hver station havde en unik udformning.

Trinbrættet fortsatte med at fungere som en mindre stoppested, men mistede gradvist sin betydning, efterhånden som vejtransport blev mere udbredt.

Sidesporet fra Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig fik Gøttrup Trinbræt en strategisk funktion. I 1944 blev der anlagt et privat sidespor til trinbrættet, som skulle bruges af "Deutsche Wehrmacht" til materialetransporter.

Sidesporet blev anlagt for at lette transporten af forsyninger til en nærliggende smalsporet ralbane, som blev benyttet af den tyske hær. Dette gjorde Gøttrup til et midlertidigt knudepunkt for militære transporter i området.

Efter krigens afslutning blev sidesporet hurtigt overflødigt, og omkring 1950 blev det officielt nedlagt.

Nedlæggelsen af Gøttrup Trinbræt

Den 31. marts 1969 blev Thisted-Fjerritslev Jernbane officielt lukket. I takt med at passager- og godstrafikken var faldet betydeligt, blev det ikke længere anset for økonomisk bæredygtigt at drive banen.

Sammen med resten af banen blev Gøttrup Trinbræt nedlagt, og venteskuret samt sporene blev fjernet. Med lukningen forsvandt en vigtig del af områdets infrastruktur, som i mange år havde været en central transportmulighed for lokalbefolkningen.

Fjerritslev Station – Et vigtigt jernbaneknudepunkt i Nordjylland

Fjerritslev Station blev åbnet den 19. marts 1897 som endestation på jernbanestrækningen Fjerritslev-Nørresundby. Stationen blev en vigtig del af jernbanenettet i Nordjylland og var en del af Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ).

Stationen blev tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe, eller i hvert fald inspireret af hans arkitektoniske stil. Den var opført i gule sten, hvilket var karakteristisk for mange af tidens stationsbygninger. Fjerritslev Station var en stor station med flere funktioner og omfattede blandt andet varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner, som både FFJ og senere Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) benyttede.

Fjerritslev som overgangsstation

I 1904 blev Fjerritslev Station en endnu vigtigere del af det nordjyske jernbanenet, da Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) blev tilsluttet. Dette gjorde stationen til en overgangsstation, hvor passagerer og gods kunne skifte mellem de to baner.

Fjerritslev fortsatte med at være overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg, hvilket gjorde rejsen mere smidig. Denne ændring betød, at Fjerritslev ikke længere var en endestation for alle tog, men stadig en central station for gods- og persontrafik.

Udvidelser og moderniseringer

På grund af den stigende trafik gennemgik Fjerritslev Station en større ombygning i perioden 1915-1917. Sporarealet blev udvidet og udrettet, så stationen bedre kunne håndtere den voksende togtrafik.

Stationen fik desuden en remise med overnatningsfaciliteter, både til lokomotiver og personale. Remisen blev tegnet af Heinrich Wenck, en af datidens mest anerkendte arkitekter inden for jernbanebyggeri.

Fjerritslev Station havde et omfattende sporareal, som blandt andet bestod af:

• To perronspor til persontrafik
• Et 450 meter langt krydsningsspor
• Adskillige opstillings- og læssespor
• I alt 19 sporskiftere

Stationen var dermed et af de største jernbaneknudepunkter i Nordjylland uden for Aalborg.

Ved stationens udkørsel mod Aalborg lå vejoverskæringen med Aggersundvej, som var sikret med bomme for at øge sikkerheden for både tog og vejtrafik.

Skiftet til skinnebusser og nye driftsformer

I begyndelsen af 1950'erne blev jernbanedriften på FFJ og TFJ ændret med indførelsen af skinnebusser. Disse lette tog kunne køre hurtigere og mere effektivt end damplokomotiverne, hvilket betød, at størstedelen af persontogene mellem Aalborg og Thisted blev gennemført uden togskift i Fjerritslev.

Selvom skinnebusserne moderniserede driften, kunne de ikke redde jernbanerne fra den stigende konkurrence fra vejtransporten.

Nedlæggelse af jernbanen i 1969

I 1969 blev både Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) nedlagt. Nedlæggelsen skyldtes flere faktorer, herunder:

• Faldende passagertal som følge af privatbilismens fremgang
• Øget godstransport med lastbiler
• Jernbanens høje driftsomkostninger i forhold til vejtransport

Efter nedlæggelsen blev rutebiler indsat som erstatning for togene. Fjerritslev Station fik dermed et kort otium som rutebilstation, men denne funktion varede ikke længe.

Stykgodstrafik og stationens endelige skæbne

Efter jernbanens nedlæggelse blev stykgodstrafikken overført til DSB, der oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev. Dette betød, at stationen stadig spillede en rolle i godstransporten i de første år efter banens lukning.

Men stationens funktioner blev gradvist reduceret, og i 1976 blev Fjerritslev Station endeligt revet ned, hvilket markerede afslutningen på en lang jernbanehistorie i byen.

Fjerritslev Station i dag

Selvom Fjerritslev Station ikke længere eksisterer, lever dens historie videre i byen og blandt jernbaneentusiaster. Det tidligere banetracé kan stadig ses nogle steder, og stationens betydning for udviklingen af Fjerritslev som handels- og transportby er fortsat en vigtig del af lokalhistorien.