Jernbaneloven af 2. september 1918
Jernbaneloven af 2. september 1918 – Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af Jernbanen fra Helsinge til Tisvildeleje
Den 2. september 1918 blev en vigtig jernbanelov vedtaget, der meddelte eneretsbevilling til anlæg og drift af en jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje. Denne lov gav en gruppe prominente borgere ret til at bygge og drive jernbanen i området, hvilket styrkede infrastrukturen i Nordsjælland og fremmede transportmulighederne i både landbrugs- og turistområderne omkring Tisvildeleje.Eneretsbevilling og Medvirkende Parter
Eneretsbevillingen blev tildelt en gruppe personer, herunder overretssagfører Valdemar Michael Amdrup, sognefoged Hans Peter Andersen, og fiskeeksportør Gudmand Cornelius Gudmandsen blandt mange andre. Disse personer havde opbakning fra både lokale landmænd, embedsmænd og virksomheder, som alle ønskede at fremme den økonomiske udvikling ved at forbedre transportforbindelserne mellem Helsinge og Tisvildeleje.Teknisk Opbygning og Drift af Jernbanen
Loven gav de ansvarlige for jernbaneprojektet tilladelse til at bygge en lokomotivbane, hvilket indebar, at indhegning af banen og opsætning af led ved vejkryds kunne bortfalde, medmindre det drejede sig om meget trafikerede områder. Den præcise retningslinje og bygningsmåde skulle godkendes af ministeriet, og jernbanens tilbehør, herunder faciliteter til told-, post- og telegrafvæsnet, skulle også være på plads.Banen skulle forbindes til Kagerup-Helsinge jernbanen i Helsinge, hvor betingelserne for brug af stationerne skulle fastlægges af ministeren. Jernbanen fik desuden tilladelse til at transportere både personer og gods med lokomotiver, men staten forbeholdt sig retten til at styre transporten på statsbanestrækningerne.
Økonomi, Ekspropriation og Licitationskrav
En af de vigtige aspekter i loven var reglerne omkring ekspropriation. Det var nødvendigt at sikre de fornødne grunde til jernbanens anlæg, og dette kunne gøres i henhold til de fastlagte regler. Hvis der var behov for at ekspropriere statsejede grunde, skulle der ydes fuld erstatning.Alle arbejder ved jernbanens anlæg skulle udbydes i licitation, og de nødvendige midler til at dække omkostningerne skulle fremlægges for ministeren. Det blev krævet, at jernbanens entreprenører brugte indenlandsk arbejdskraft og forsikrede deres medarbejdere mod ulykkestilfælde under arbejdet. Hvis reglerne blev brudt, kunne der pålægges bøder.
Tilsyn og Teknisk Kontrol
Loven stillede krav om, at staten førte tilsyn med både anlæggelsen og driften af jernbanen. Dette tilsyn blev udført af en kommissarius, som havde ret til at inspicere arbejdet og påtale eventuelle overtrædelser af reglerne. Den tekniske kontrol blev varetaget af Statens tekniske tilsyn, som skulle godkende alle planer og materialer til anlægsarbejdet.Der blev også fastsat specifikke regler for, hvordan arbejdet skulle udføres i henhold til fortidsminder. Hvis der blev fundet oldsager under arbejdet, skulle disse afleveres til Nationalmuseet, og arbejdet skulle standses midlertidigt, indtil museet havde undersøgt området.
Statsbidrag og Finansiering
Af Statskassen blev der ydet et bidrag på halvdelen af den samlede anlægskapital, hvilket var en betydelig økonomisk støtte til projektet. Bevillingshaverne kunne anmode om forskud på bidraget, i takt med at anlægsarbejdet skred frem. Efter projektets færdiggørelse skulle der aflægges et fuldstændigt regnskab over omkostningerne.Fremtidig Drift og Reservefond
Når jernbanen blev færdig, skulle driften fortsætte under tilsyn af det selskab, som overtog ansvaret. Der blev stillet krav om oprettelsen af en reserve- og fornyelsesfond svarende til 10 % af anlægskapitalen, som skulle sikre jernbanens fortsatte drift og vedligeholdelse. Denne fond blev finansieret af det årlige driftsoverskud.Statslig Overtagelse og Voldgift
Efter 25 år skulle staten have ret til at overtage jernbanen mod betaling af en sum, der svarede til enten banens gennemsnitlige nettoudbytte i de sidste tre år eller anlægskapitalen. Staten kunne vælge mellem disse to muligheder. Hvis driften af jernbanen blev afbrudt uden tilladelse fra staten, kunne regeringen overtage driften midlertidigt.Lovtekst for: Jernbaneloven af 2. september 1918
Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Helsinge
til Tisvildeleje
Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 30te August 1918
allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele d'Hrr.
Overretssagfører Valdemar Michael Amdrup, R. af Dbg., af
København, Sognefoged Hans Peter Andersen af Holløse,
Gaardejer Christen Peder Christensen af Ørby, Direktør
Peter Christian Christensen af Helsinge, Gaardejer Hans Peter
Christensen af Vejby, Provst og Sognepræst Victor Emanuel
Lauritz Haagen-Müller af Vejby, Mølleejer Peder Hansen
af Holløse, Proprietær Lars Hansen af Vinderød,
Birkefuldmægtig Aage Fabricius Hansen af Helsinge,
Fiskeeksportør Gudmand Cornelius Gudmandsen af Tisvildeleje,
Gaardejer Lars Jensen af Mønge, Malermester Lars Peter
Jørgensen af Tisvildeleje, Direktør Rudolf Georg
Koefoed af København, Amtsraadsmedlem Jens Larsen af Vejby,
Parcellist Christoffer Larsen af Ørby, Bankbestyrer Sigurd
Munk af Helsinge, Gaardejer Jørgen Mathiesen af Vejby,
Gaardejer Jens Nielsen af Holløse, Gaardejer Jens Nielsen af
Ørby, Gaardejer Johan Martin Nielsen af Tisvilde, Læge
Jens Peter Palle af Helsinge, Oberst Hans Peter Parkov, R. af Dbg.
og Dbm., af Hellerup, Gaardejer Laurits Pedersen af Tibirke,
Aftægtsmand Peder Pedersen af Holløse Lund, Førstelærer
Peter Nielsen Skousen af Tisvilde, Gaardejer, Sognefoged Niels
Sylvest af Tibirke, professor Dr. jur. Carl Torp, K. af Dbg. og
Dbm., af København, Gaardejer og Sogneraadsformand Lars Peter
Larsen af Holløse, Ingeniør Peter Anders Pedersen af
Hellerup, Fisker og Strandfoged Anders Christiansen af Tisvildeleje
og Højesteretssagfører Frederik Vilhelm Grüner af
København, følgende Eneretsbevilling til Anlæg
og Drift af en Jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje.
VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet
Andragende i Overensstemmelse med Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908, jfr.
Lov Nr. 185 af 20de Marts 1918, allernaadigst ville have forundt og
bevilget Overretssagfører Valdemar Michael Amdrup, R. af
Dbg., af København, Sognefoged Hans Peter Andersen af
Holløse, Gaardejer Christen Peder Christensen af Ørby,
Direktør Peter Christian Christensen af Helsinge, Gaardejer
Hans Peter Christensen af Vejby, Provst og Sognepræst Victor
Emanuel Lauritz Haagen-Müller af Vejby, Mølleejer Peder
Hansen af Holløse, Proprietær Lars Hansen af Vinderød,
Birkefuldmægtig Aage Fabricius Hansen af Helsinge,
Fiskeeksportør Gudmand Cornelius Gudmandsen af Tisvildeleje,
Gaardejer Lars Jensen af Mønge, Malermester Lars Peter
Jørgensen af Tisvildeleje, Direktør Rudolf Georg
Koefoed af København, Amtsraadsmedlem Jens Larsen af Vejby,
Parcellist Christoffer Larsen af Ørby, Bankbestyrer Sigurd
Munk af Helsinge, Gaardejer Jørgen Mathiesen-af Vejby,
Gaardejer Jens Nielsen af Holløse, Gaardejer Jens Nielsen af
Ørby, Gaardejer Johan Martin Nielsen af Tisvilde, Læge
Jens Peter Palle af Helsinge, Oberst Hans Peter Parkov, R. af Dbg.
og Dbm., af Hellerup, Gaardejer Laurits Pedersen af Tibirke,
Aftægtsmand Peder Pedersen af Holløse Lund, Førstelærer
Peter Nielsen Skousen af Tisvilde, Gaardejer, Sognefoged Niels
Sylvest af Tibirke, professor Dr. jur. Carl Torp, K. af Dbg. og
Dbm., af København, Gaardejer og Sogneraadsformand Lars Peter
Larsen af Holløse, Ingeniør Peter Anders Pedersen af
Hellerup, Fisker og Strandfoged Anders Christiansen af Tisvildeleje
og Højesteretssagfører Frederik Vilhelm Grüner af
København, Eneret til at anlægge en Jernbane fra
Helsinge til Tisvildeleje samt til indtil 1ste Januar 2008 at
benytte denne til Befordring af Personer og Gods ved Hjælp af
Lokomotiver, idet Vi dog ville have Staten forbeholdt Eneret til
Jernbanetransporten mellem de Punkter paa Statsbanerne, med hvilke
førstnævnte Bane ved Forbindelse med andre Jernbaner
maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I.
§ 1
Banen kan bygges som et Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Regelen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er
Bevillingshaverne iøvrigt underkastede Ministerens
Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne forelagte
fuldstændige Planer til Anlæget.
Endvidere skal Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler m.v. for Told-, Post- og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Kagerup-Helsinge Jernbanes
Station i Helsinge eller for en Medafbenyttelse af denne fastsættes
af Ministeren.
§ 2
Bevillingshaverne er pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag, jfr. § 14, fornødne
Anlægskapital.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne
Grunde m.m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlæget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m.v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 4,000 Kr.
pr. Kilometer af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt
desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlæget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skal,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der med tilhørende
Overslag approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr. § 7,
ligesom Valget mellem de ved Licitationen fremkomne Tilbud skal
approberes af samme. Det bliver ved Gennemførelsen af disse
Bestemmelser at paase, at det foreløbige Overslag, som er
lagt til Grund ved Tegningen af Bidrag til Anlæget, ikke uden
afgørende Grunde overskrides. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse herom mellem Bevillingshaverne og Kontrollen,
bliver Spørgsmaalet at indstille til Ministerens Afgørelse.
Bevillingshaverne er pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af de ommeldte Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Bevillingshavernes Antagelse af ledende Ingeniør ved
Anlæget er ikke gyldig, førend Ministerens Godkendelse
af Antagelsen er erhvervet.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlæget paa Søn- og Helligdage.
Bevillingshaverne skal paase, at alle Arbejderne ved Anlæget
af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under Arbejdet i et i Medfør af Lov
Nr. 205 af 6te Juli 1916 anerkendt Forsikringsselskab.
Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig samt er
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlægets Udførelse bliver særlig at
iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje
eller Borgpladser, som ligge i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen
Materialer af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af
ovennævnte Art, som ligge i større eller mindre
Afstand fra Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden
har afgivet Erklæring om, hvorvidt Mindesmærket
fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Ducør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at yttre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for grænserne af dets
Omraade og Myndighed skal Bevillingshaverne være pligtige at
underkaste sig.
Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af
Anlægskapitalen.
§ 6
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skal til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlæget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlæget
vil af Ministeren blive overdragen til Statens tekniske Tilsyn med
Privatbaneanlæg m.v. Til dette har Bevillingshaverne at
indsende alle Planer, Tegninger m.v. til Approbation, ligesom i
Almindelighed alt, hvad der angaar Arbejdernes Udførelse,
vil blive paaset af Tilsynet paa Regeringens Vegne i
Overensstemmelse med den Instruktion, som af Ministeren gives
samme. Alle Planer, Kort og Tegninger skal indsendes in duplo,
hvorefter det ene Eksemplar sendes tilbage til Bevillingshaverne
med Tilsynets Paategning.
Tilsynet og dettes Medhjælpere skal til enhver Tid have
fri Adgang til alle Dele af Anlæget og til de Steder, hvor
der arbejdes, og der skal af Bevillingshaverne gives dem alle de
Oplysninger, som mundtlig eller skriftlig maatte fordres med Hensyn
til Anlæget og Arbejderne paa samme m.v. Tilsynet skal have
Myndighed til at foretage alle de efter dets Skøn nødvendige
Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialer,
de udførte Arbejder m.m. samt til i dette Øjemed at
kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaverne.
Tilsynet er berettiget til at forkaste de ved en Licitation
fremkomne Tilbud og fordre ny Licitation afholdt paa ændrede
Betingelser; det kan forkaste de af Bevillingshaverne foreslaaede
Konstruktioner eller leverede Materialer, som det anser for
uskikkede til Øjemedet, ligesom det kan fordre enhver Del af
Arbejdet, som det anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaverne kan indanke de af Tilsynet givne Paalæg
for Ministeren, men er pligtige til, naar saadant forlanges af
Tilsynet, foreløbig at rette sig efter dettes Paalæg
uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved mulig paaførte
Tab.
§ 8
Anlæget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de
nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest
4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort
ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, Arbejdstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for Drift, forinden Tilladelse dertil er
meddelt af Ministeren, samt forinden der ved anstillede Prøver
og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlæget med
Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god
Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig
indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Anlægskapitalen.
§ 11
Førend nogen Del af Anlæget paabegyndes, skal
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 5,000 Kr. til 20,000 Kr. i saadanne Effekter,
som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede Depositum
skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaverne være
forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at
supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den
stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlæget er fuldført og aabnet
for Driften overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II.
§ 13
Senest 1 Aar efter Banens Aabning for Driften bliver der af
Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlæget anvendte Anlægskapital,
beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908 §
9 ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af Erstatningsbeløb
m.v. i Anledning af de til Baneanlæget fornødne Grunde
har fundet Sted gennem Statskassen, jfr. ovenfor § 3, 2det
Stykke, bliver dog Regnskaber herover at aflægge ved
Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der ikke bliver at
beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem indbetalte
Summer, skal de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte nogen
Indsigelse.
Bevillingshaverne er forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlæget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig have at
meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begærte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlæget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele, til Anlæget ifølge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital, jfr. § 13.
Forskud paa Statskassens Bidrag kan efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Anlæget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlæget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest mulig, efter at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For Statskassens Bidrag til Anlæget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig
Forskrivning, ifølge hvilken Statskassen for sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller
private.
Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlæget med Tilbehør, ligesom der efter nærværende
Bevillings Overdragelse til et Aktieselskab, jfr. § 36, ikke
for nogen Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.
III.
§ 16
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skal have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Ministerens Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skal være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde i Overensstemmelse med
Lov Nr. 205 af 6te Juli 1916.
§ 17
Ministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn
til det Tilsyn, som vil være at føre med Banen efter
dens Anlæg saavel i økonomisk som i teknisk Henseende.
De, der føre Tilsynet med Banen, skal have fri Adgang til
denne og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skal være pligtige at meddele enhver af dem
begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig
efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.
Udgiften til det heromhandlede Tilsyn er Bevillingshaverne
uvedkommende.
§ 18
Bevillingshaverne er underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden
og Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget
et Politireglement, som bliver uværgerlig af følge
under Banens Benyttelse.
§ 19
Der forbeholdes Ministerens Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.
§ 20
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer, Lønningsreglement og Uniformreglement
saavel som Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Bane blive at forelægge Ministeren, førend de
træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i
dem, har Bevillingshaverne at tage til Følge.
§ 21
Med Hensyn til Bevillingshavernes Erstatningpligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter de til enhver Tid gældende
Love om Erstatningsansvar for Skade ved Jernbanedrift, for Tiden
Lov Nr. 56 af 26de Marts 1898.
I Tilfælde af Overtrædelse fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser
m.v., ligesom ogsaa naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelse af nærværende Bevilling, for saa
vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte med føre
yderligere Virkninger.
§ 22
Bevillingshaverne er pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaverne, skal disse nyde
en passende Godtgørelse efter Ministerens Bestemmelse.
§ 23
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skal
Bevillingshaverne underkaste sig Ministerens Fordringer med Hensyn
til, hvad der skal iagttages i Henseende til Undersøgelse og
Transport af toldpligtigt Gods, samt med Hensyn til Afgivelse og
Indretning af Vogne for Brev- og Pakkeposten.
For Posternes Transport nyde Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af Ministeren fastsat Takst.
Bevillingshaverne skal, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Diminsioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kan anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benyttet dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skal, hvis
det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som
benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skal paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes
til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal
Bevillingshaverne herved være underkastede lignende
Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.
§ 24
Det forbeholdes Regeringen under Mobilisering og i Krigstid at
bestemme Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af
Tropper eller til andet militært Øjemed. Regeringen
bestemmer tillige, i hvilken Udstrækning Banen i Fredstid
skal tillade, at der træffes Foranstaltninger i Anledning af
denne Benyttelse.
For Beskadigelser af Banen m.v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forblive iøvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
§ 25
Bevillingshaverne skal være pligtige at underkaste sig de
Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til
civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen
af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terræn.
§ 26
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skal Bevillingshaverne være underkastede
de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige Tilslutning
og Drift fastsættes af Ministeren.
§ 27
Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdselen skal Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pCt. af Anlægskapitalen, jfr. § 13. Saalænge
Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal
der henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter
10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
Anlægskapitalen. Fondens Midler kan med Ministerens
Billigelse anvendes til Fornyelser og Udvidelser af Anlæget
med Tilbehør. Ministeren bestemmer ligeledes, efter hvilke
Regler de forbrugte Beløb skal tilbagebetales Fonden.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skal forsynes
med Paategning af Ministeren om deres Bestemmelse.
§ 28
Hvert Aar inden en af Ministeren ansat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnes saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de er uberettigede til uden
Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel
i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.
§ 29
Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar have
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.
IV.
§ 30
Bevillingshaverne skal være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:
a. at bortforpagte Banens Drift;
b. at afhænde nogen til Banen hørende Grundejendom
eller noget til Banen hørende og til dens Øjemed
brugeligt væsentligere Materiale:
c. at købe ny Grundejendom for Banen;
d. at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.
§ 31
Bevillingshaverne er forpligtede til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden er eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark.
Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Statsret i København.
V.
§ 32
Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:
a. De til Baneanlæget anvendte Grunde fritages, saa længe
de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa
samme hvilende Afgifter og Byrder og de paa Grundene opførte,
til Anlæget henhørende Bygninger saavel i Købstæderne
som paa Landet fritages indtil videre for alle ellers paa Bygninger
hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
b. Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens første
Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og
Forskrivninger til Statskassen og til Kommuner eller private, som
have ydet Bidrag til Anlæget, jfr. § 15, kan foregaa
uden Brug af stemplet Papir.
c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for
Indførselstold af de Genstande, som anvendes til Anlæget
af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør,
dog at Bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det
indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen
saavel som til Kontrollen hermed ville have at underkaste sig de
Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
§ 33
Af den Værdistigning, som ved Anlæget af den i
nærværende Eneretsbevilling omhandlede Jernbane
tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af
saadanne, bliver det at svare Jernbaneskyld i Overensstemmelse med
de herom til enhver Tid gældende Lovregler, for Tiden Lov Nr.
105 af 18de April 1910.
VI.
§ 34
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin
Udstrækning skal Staten være berettiget til at overtage
Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser
enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det tyvedobbelte af
Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der gaar
forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten,
eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den Kapital, som
bevislig er anvendt til Anlæget af Banen. Der forbeholdes
Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i
begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdraget efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgøre
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.
§ 35
I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om en Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne,
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
VII.
§ 36
Nærværende Bevilling skal, samtidig med, at Banen
aabnes for Driften, overdrages til et Selskab, der repræsenterer
Andelshaverne i Banen, og som indtræder i alle de oprindelige
Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser.
Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant
Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m.v.
Selskabets Aktier maa ikke udstedes til eller transporteres til
Ihændehaveren, men skal lyde paa Navn og noteres i Selskabets
Bøger. De Aktier der tilhøre private, kan naar som
helst indkaldes af Selskabet til Indløsning med deres
Paalydende, saa længe Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver
i Selskabet. Er hverken Stat eller Kommune længere Aktiehaver
i Selskabet, skal Indløsningsretten tilkomme Staten i
Forening med de Kommuner, der oprindelig have haft Aktier i
Selskabet.
§ 37
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Sorgenfri, den 3Ote August 1918.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
CHRISTIAN R.
(L. S.)
HASSING JØRGENSEN
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.