DSB MP 5718, en artikel om DSB MP 5718

DSB Litra MP - IC2-togsættene

DSB Litra MP, bedre kendt under betegnelsen IC2, var et dieselmotorvognstog udviklet til regional- og fjerntrafik i Danmark i begyndelsen af det 21. århundrede. IC2 blev bestilt som et supplement til IC4-programmet og var tænkt som et mindre togsæt med tilsvarende teknologi og komfort. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem DSB, den italienske togproducent AnsaldoBreda og designfirmaet Pininfarina. IC2 indgik i en større modernisering af DSB's materielpark, der havde til formål at erstatte ældre dieseltog og forbedre forbindelserne på både hoved- og sidebaner.

IC2-togsættene blev leveret i årene 2011-2013, men driftsperioden blev relativt kort. De første tog kom i drift i 2012, og allerede i 2016 besluttede DSB at udfase alle togsæt på grund af problemer med driftssikkerhed og økonomi. Dermed fik IC2 kun få år i ordinær passagerdrift. Togsættene repræsenterer alligevel et interessant kapitel i nyere dansk jernbanehistorie, da de var tæt knyttet til IC4-programmet og til udviklingen af moderne dieseltog til dansk regionaltrafik.

Bestillingen af IC2-togsættene

Baggrunden for IC2 skal ses i DSB's planer om at modernisere fjern- og regionaltrafikken i Danmark omkring årtusindskiftet. I november 2000 tilsluttede Folketingets Finansudvalg sig en anskaffelse af op til 100 IC4-togsæt. Disse tog skulle erstatte ældre materiel og samtidig give mulighed for flere direkte forbindelser uden togskift. I forbindelse med planerne om nye tog til Odense-Svendborgbanen opstod der imidlertid behov for mindre togsæt, der kunne anvendes på strækninger med færre passagerer. DSB vurderede, at der både driftsmæssigt og økonomisk kunne være fordele ved at supplere IC4-bestillingen med kortere tog. I november 2002 bestilte DSB derfor 23 togsæt af typen IC2 hos AnsaldoBreda. Kontrakten havde en samlet værdi på omkring 800 millioner kroner. Leveringen var oprindeligt planlagt til 2004-2005. Tanken var, at ni togsæt skulle anvendes på Odense-Svendborgbanen, mens de resterende fjorten skulle indgå i fjerntrafikken.

IC2 blev planlagt som et to-vognstog, der teknisk og designmæssigt skulle være nært beslægtet med IC4. De to togtyper skulle kunne kobles sammen og i visse tilfælde deles undervejs, således at forskellige togdele kunne fortsætte mod forskellige destinationer. Denne fleksibilitet var en central del af DSB's strategi for at tilbyde flere direkte forbindelser.

Konstruktion og design

IC2-togene blev designet i et samarbejde mellem DSB's eget designteam og det italienske designfirma Pininfarina. Pininfarina var internationalt kendt for design af blandt andet sportsvogne, og samarbejdet havde til formål at skabe et moderne togdesign med inspiration fra nordiske designtraditioner. IC2 kan beskrives som en forkortet version af IC4. Togsættet bestod af to vogne: en motorvogn med litra MP og en styrevogn med litra FP. Samlet havde toget en længde på cirka 48 meter mellem koblingerne. Vognkasserne var konstrueret i aluminium, ligesom på IC3 og IC4. De to vogne var fast sammenkoblet og delte en fælles bogie i midten. Konstruktionen gav en lavere vægt og en stiv togstamme.

Indvendigt var toget indrettet med en kombination af sæder i flyopstilling og vis-à-vis arrangementer. Der var 113 siddepladser i et enkelt togsæt samt en plads til kørestol i et fleksibelt område med niveaufri adgang. Togene var udstyret med klimaanlæg, elektronisk informationssystem, internetforbindelse og elektronisk pladsreservationssystem. Der var to toiletter i hvert togsæt, hvoraf det ene var handicaptoilet.

Teknisk opbygning

IC2 delte en række tekniske komponenter med IC4. Fremdriften blev leveret af to V8-dieselmotorer fra Iveco. Hver motor ydede omkring 560 kW, hvilket gav en samlet effekt på cirka 1.120 kW. Motorerne var udstyret med common-rail direkte indsprøjtning og var koblet til en mekanisktransmission. Denne transmissionsform var også anvendt i IC4-togene. Tjenestevægten for et IC2-togsæt var omkring 102 tons. Togene var konstrueret til en maksimal hastighed på 200 km/t, selv om de i praksis hovedsageligt blev anvendt på strækninger med lavere hastighed. Et karakteristisk træk ved IC2-designet var, at der ikke var gennemgang mellem flere sammenkoblede togsæt. Når to tog blev koblet sammen, kunne passagererne derfor ikke bevæge sig mellem enhederne.

Leveringsproblemer og forsinkelser

Ligesom IC4-togene blev IC2-programmet præget af betydelige leveringsforsinkelser. De første tog skulle efter planen have været leveret i 2004-2005, men produktionen trak ud i flere år. Det første IC2-togsæt forlod produktionshallen i Pistoia i Italien i juni 2010. Først i sommeren 2011 ankom det første togsæt til Danmark. Forsinkelserne skyldtes blandt andet problemer hos AnsaldoBredas underleverandører samt interne koordineringsproblemer i produktionen. Samtidig blev leveringsplanen påvirket af det økonomiske og juridiske forlig mellem DSB og AnsaldoBreda i 2009. I oktober 2011, før det første togsæt var blevet overdraget til DSB, udarbejdede konsulentfirmaet Atkins en rapport om IC4-programmet. Her blev det blandt andet vurderet, at IC2-projektet burde stoppes, fordi det kunne påvirke IC4-programmet negativt. DSB oplyste imidlertid, at det ikke var juridisk muligt at ophæve kontrakten med AnsaldoBreda.

De første IC2-tog i Danmark

Det første IC2-togsæt, MP 5704, ankom til Danmark den 19. juli 2011 via Padborg. Togsættet skulle blandt andet gennemgå tests af det danske ATC-sikkerhedssystem. Den formelle overdragelse til DSB fandt sted i november 2011. Herefter blev der igangsat en periode med driftssimulering, hvor toget kørte uden passagerer for at afdække tekniske fejl. Driftssimuleringen begyndte den 29. maj 2012. For at simulere belastningen fra passagerer blev toget blandt andet testet med omkring 14,5 ton vand om bord. Den 3. maj 2012 gav Trafikstyrelsen tilladelse til driftssimuleringskørsel. Senere blev yderligere togsæt godkendt til testkørsel.

Indsættelse i passagerdrift

IC2 blev sat i ordinær drift den 12. november 2012. Den første planmæssige afgang fandt sted mellem Kolding og Vejle. I den første periode blev op til to togsæt anvendt på fem daglige afgange mellem de to byer på hverdage. Den 21. december 2012 blev to IC2-togsæt for første gang anvendt sammenkoblet i almindelig drift. Planerne var senere at indsætte IC2 i regionaltrafikken mellem Aalborg og Frederikshavn samt på strækningen Odense-Fredericia. Fra december 2013 blev IC2 også anvendt i regionaltrafikken på Vestfyn.

Levering af alle togsæt

Leveringen af IC2-togsættene fortsatte frem til efteråret 2013. Den 24. oktober 2013 blev det sidste af de 23 togsæt formelt overdraget til DSB. På dette tidspunkt var kun en del af togene godkendt til passagerkørsel. Flere togsæt gennemgik stadig driftssimulering eller tekniske opgraderinger. Ved udgangen af 2014 var alle 23 togsæt formelt godkendt til drift med passagerer.

Drift og anvendelse

IC2 blev primært anvendt i regionaltrafik. I foråret 2015 blev togene anvendt på flere strækninger, blandt andet mellem Odense og Fredericia samt mellem Kolding og Vejle. I denne periode gennemførte IC2 omkring 253 ugentlige afgange. Det svarer til omtrent 36 daglige togafgange. Driften var imidlertid præget af tekniske udfordringer og en lav grad af tilgængeligt materiel. Selv om flere tog var godkendt til drift, var en stor del af flåden ofte ude af drift på grund af reparationer, inspektioner eller planlagt vedligehold.

Driftsstabilitet og tekniske problemer

IC2-togene havde fra begyndelsen problemer med stabilitet. Allerede i december 2012 blev der registreret flere tekniske hændelser og nedbrud. Fejlene omfattede blandt andet problemer med døre, skydetrin, klimaanlæg og motorernes power-pack-system. Der opstod også problemer med togets computersystem, herunder den såkaldte IDU (Integrated Diagnostic Unit). I løbet af 2013 blev der arbejdet på at forbedre driftsstabiliteten, og der blev registreret perioder uden egentlige nedbrud. På trods af forbedringerne forblev den samlede driftsstabilitet lavere end forventet. I 2014 var pålideligheden i flere måneder under det niveau, der var nødvendigt for en stabil togdrift.

Rapporten fra Prose og SBB

I december 2014 blev der offentliggjort en rapport om IC2-programmet udarbejdet af det schweiziske konsulentfirma Prose i samarbejde med de schweiziske statsbaner SBB. Rapporten konkluderede, at IC2-togene samlet set måtte betragtes som en dårlig investering, men at det stadig kunne være relevant at videreudvikle materiellet. Rapporten pegede blandt andet på, at yderligere tekniske forbedringer kunne øge stabiliteten.

Udfasning af IC2

I august 2016 besluttede DSB at udfase alle IC2-togsæt. Beslutningen blev offentliggjort i forbindelse med DSB's halvårsregnskab. Her blev det oplyst, at togene ikke levede op til de krav til stabilitet, som var nødvendige for anvendelse i den daglige togdrift. Samtidig var der planer om at reducere afhængigheden af IC4 og IC2 gennem investeringer i nyt materiel, blandt andet elektriske lokomotiver.

Alle 23 IC2-togsæt blev derfor taget ud af drift, og værdien af togene blev nedskrevet med omkring 673 millioner kroner. IC2 havde dermed været i passagerdrift i mindre end fire år.

Senere skæbne for IC2-togsættene

Efter udfasningen blev der arbejdet på at finde en anvendelse for de tidligere IC2-tog, som forsøgtes at blive solgt til den rumænske operatør Astra Vagoane Călători. Salget skete uden garanti, og købet var afhængigt af godkendelse fra de rumænske myndigheder.

Opgørelse af de 23 IC2-togsæt er således her:

• 1 togsæt bevaret - Danmarks Jernbanemuseum (MP 5701)
• 1 togsæt anvendt til uddannelse - EUC Lillebælt (MP 5708)
• 4 togsæt ophugget eller anvendt til reservedele - MP 5703, 5706, 5710, 5720
• 17 togsæt solgt til Rumænien - hovedsageligt til operatøren Astra Trans Carpatic