Stationens Oprindelse og Tidlige År
Tinglev Station blev etableret i 1862 som en del af den nye jernbaneforbindelse mellem Flensborg og Rødekro. Strækningen blev officielt åbnet for trafik den 15. april 1864, mens 2. Slesvigske Krig stadig rasede, og kampene ved Dybbøl var i gang. Preussiske styrker var allerede til stede i området ved stationens åbning, og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten officielt overdraget til Preussen efter krigens afslutning. Den nye jernbaneforbindelse havde stor strategisk betydning for Preussen, da den muliggjorde hurtig transport af tropper og forsyninger mellem Flensborg og det nordlige Slesvig. Tinglev Station var i begyndelsen en mindre station, men dens beliggenhed gjorde den hurtigt til et vigtigt knudepunkt i regionen.
Udviklingen til Et Jernbaneknudepunkt
Kun tre år efter stationens åbning blev Tinglev yderligere styrket som trafikknudepunkt med åbningen af Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867. Denne nye forbindelse gav mulighed for jernbanetransport mod vest og skabte øget aktivitet omkring stationen. I 1901 blev Tinglev endnu vigtigere med åbningen af Sønderborgbanen, som forbandt byen med det østlige Slesvig og Als. På dette tidspunkt havde Tinglev Station etableret forbindelser i fire retninger, hvilket gjorde den til et afgørende omdrejningspunkt for både person- og godstrafik i det sydlige Jylland.
Det Tyske Militærs Udvidelser og Opgraderinger
I 1907 gennemgik stationen en omfattende udvidelse som følge af det tyske militærs strategiske interesser i grænseområdet. En vigtig del af denne udvidelse var anlæggelsen af et ekstra spor mellem Tinglev og Flensborg for at øge kapaciteten og sikre hurtigere togtrafik. Det ekstra spor blev dog fjernet af DSB i perioden 1938-1941, da behovet for den øgede kapacitet ikke længere var til stede. I nyere tid har der dog været planer om at genetablere dobbeltsporet for at muliggøre højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.
Stationen Under 2. Verdenskrig
Under 2. Verdenskrig blev Tinglev Station gentagne gange angrebet af britiske fly. Det værste bombardement fandt sted den 16. april 1945, hvor stationen og det nærliggende posthus blev ramt af omfattende skader. Dette angreb lammede togtrafikken i området i en periode og bidrog til de kaotiske forhold i krigens afsluttende fase. Kort før krigens afslutning fandt der sabotagehandlinger sted ved begge ender af stationen, hvilket resulterede i et totalt nedbrud af sikringsanlægget. Denne sabotage skabte yderligere forsinkelser og forstyrrelser i den allerede pressede jernbanedrift.
Ny Stationsbygning Efter Krigen
Den oprindelige stationsbygning, der var opført i 1862, led alvorlige skader under krigen, hvilket gjorde det nødvendigt at rive den ned. En ny stationsbygning blev opført og indviet i 1957. Indtil den nye stationsbygning stod færdig, oplevede passagererne store udfordringer, da sikringsanlægget ikke fungerede optimalt. Dette førte til en række problemer med at finde de rette perroner og navigere på stationen. Først med indvielsen af den nye station blev der igen skabt stabile forhold for togdriften i Tinglev.
Stationens Betydning for Byudviklingen
Da den oprindelige station blev bygget, lå den omkring halvanden kilometer fra selve landsbyen Tinglev. Med tiden begyndte byen dog at vokse i retning af stationen, mens udviklingen i den gamle bydel stort set gik i stå. Dette mønster er velkendt fra andre stationsbyer, hvor jernbanens tilstedeværelse har været en afgørende faktor for urbanisering og økonomisk udvikling. I dag er Tinglev fortsat et vigtigt knudepunkt i det sydlige Jylland, selvom stationens betydning har ændret sig gennem årene.
Planer for Fremtiden
Med de seneste diskussioner om etablering af et nyt dobbeltspor mellem Tinglev og Flensborg har stationen igen fået øget opmærksomhed. En genoprettelse af dobbeltsporet vil gøre det muligt at introducere højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelserne mellem Danmark og Tyskland. Selvom Tinglev Station ikke længere har den samme strategiske militære betydning som tidligere, spiller den stadig en vigtig rolle i jernbanetrafikken mellem de nordiske lande og det europæiske kontinent.
