Sønder Felding Station (Sf), en artikel om Sønder Felding Station






Sønder Felding Station - fra landbrugsstop til industribyens jernbanenav

Sønder Felding Station blev fra åbningen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) i 1917 et lokalt knudepunkt for både passagerer og gods. Sønder Felding Station var med en fem-fags stationsbygning, et pakhus af mellemstørrelse og et langt kombineret krydsnings- og læssespor nor for hovedsporet. Ved anlæggelsen af stationen, var det med den landbrugsmæssige vinkel, men det ændrede sig hurtigt på grund af 1. verdenskrig. Placeringen lidt vest for kirken favnede både den gamle landsby og de nye bydannelser i Nederby og Fruerby. I takt med at tørv, brunkul, korn, dyr og trævarer blev hverdag ved stationen, udviklede området sig hurtigt til en stationsby. Sønder Felding Station blev en af de mest alsidige på TKVJ-strækningen. Da TKVJ lukkede i 1968, stod et moderniseret erhvervsliv - især træindustrien - tilbage som hovedarvtager af den infrastruktur, jernbanen havde kickstartet. Allerede et lille års tid før TKV åbnede i 1917 begyndte man at afsende vognladningsgods fra Sønder Felding Station i den 24. november 1916.

Anlæg, sporplan og faciliteter

Sønder Felding fik en stationsbygning i den mellemstore kategori med fem fag og tydelig funktionsopdeling mellem ekspedition og bolig. Et pakhus af mellemstørrelse supplerede anlægget, og mod nord - over for stationsbygningen - lå stationens halvstore det kombinerede Krydsnings- og læssespor på 248 meter. Krydsningssporet fik en usædvanlig stor afstand mellem sporet og hovedsporet, hvilket var en bevidst løsning for at kunne læsse fra begge sider - både fra vognside og fra ramper/markside - uden at skulle omskifte vogne til et mellemliggende spor.

Ud over hoved- og læssesporet omfattede stationen fold til svin, et privat varehus og to private sidespor, hvoraf det ene blev anlagt under besættelsen og nedlagt igen i begyndelsen af 1960'erne. Sidesporene gav direkte adgang for lokale erhverv til at ind- og udlæsse, og de fjernede tryk fra stationssporene i perioder med tung godstrafik.

Fra landbrugsstation til brændselsknudepunkt

TKVJ's åbning i 1917 forbandt Sønder Felding med større markeder. Indledningsvis var trafikken præget af landbrugsvarer: mælk, korn og tørv. I 1920'erne og frem voksede omfanget af vognladninger, og i 1930'erne blev stationen et stabilt opsamlingspunkt for kvæg og svin, der blev samlet i folden nordvest for stationen før læsning. Den store ændring indtraf under Anden Verdenskrig, hvor brunkul overtog rollen som prioriteret energivare.

Private sidespor - fleksibilitet i praksis

De to private sidespor gav direkte adgang for lokale virksomheder. Det ene blev anlagt under besættelsen, formentlig for at løse konkrete afsætningsbehov for brændsel eller råvarer; begge bidrog til at aflaste stationens hoved- og læssespor, så ekspeditionen kunne adskilles efter varetyper. Nedlæggelsen af det "besættelses-spor" i begyndelsen af 1960'erne afspejler, at godsmønstrene ændrede sig, og at lastbilernes andel af lokal distribution var vokset.

Foderstof- og gødningsspor ved Skolegade (1950)

I februar 1950 indgik Lokalforeningen for Jysk Andels Foderstofforretning og Dansk Andels Gødningsforening en aftale med TKVJ om et nyt sidespor øst for stationen på den østlige side af Skolegade. Her opførtes et relativt stort pakhus/kornsilo-anlæg med kørebroer, elevatører og læssefaciliteter målrettet korn, foder og gødning. Sidesporet bandt den voksende planteproduktion i oplandet direkte til banen og reducerede intern omlastning på stationsområdet. Det var et skoleeksempel på, hvordan andelsselskaber og privatbane løste logistikbehov med enkle, robuste greb.

Persondrift, billetsalg og bustilslutning

Sønder Felding forblev en god trafikstation også for passagerer. Stationen var bemandet med stationsmester og - i perioder med stor trafik - ekstra personale. Fra 1950'erne udviklede TKVJ et supplement: en rutebilrute mellem Sønder Felding og Herning Station, så togpassagerer fik hurtigere og mere pålidelig tilslutning til statsbanernes køreplan i Herning. Vest for varehuset blev der opført en garage til rutebilen. Ordningen illustrerer privatbanernes pragmatiske tilgang: hvor skinner ikke rakte hensigtsmæssigt, bandt busserne nettet sammen.

Ulykken ved overskæringen i 1963

Mandag den 22. april 1963 kort efter kl. 18 slog lynet ned i en transformator nær stationen. Strømmen til blinklysene ved den lokale vejoverskæring blev afbrudt. En el-installatør blev tilkaldt, men da han i regnfuldt vejr ville passere overskæringen i sin varebil, kolliderede han med den ankommende skinnebus. Føreren af varebilen havde set, at blinklysene var mørke, og havde ikke tænkt på at toget kom og det var stømudfaldet, som havde mørklagt overskæringen. Skinnebusføren havde nåede lige at se varebilen, men den korte afstand og vejrliget gjorde bremselængden utilstrækkelig. Varebilen blev slæbt et stykke langs sporet; føreren blev slynget ud og pådrog sig en hjernerystelse. Hændelsen gav anledning til en lokal debat om sårbarheden ved sikringsanlæg i uvejr, men også til en genopfriskning af procedurer for nedsat hastighed og akustisk signalgivning ved mørklagte anlæg.

Byudvikling og stationens rolle i industrirejsen

Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem mod 1970 voksede Sønder Felding fra landbrugsby til industriby. Jernbanen udløste en første bølge med mejeri, varehuse og nye kvarterer - især langs Skolegade og Bredgade, hvor landbrugsjord blev udstykket. Senere blev træindustrien bærende: Jutlandia (grundlagt 1949), Rationel (grundlagt efter 1953/1954) og senere West Wood/Jeld-Wen satte markante industrielle aftryk. Stationens rolle var dobbelt: den håndterede råtræ, opskåret træ og maskindele ind, og den gav byen adgang til markeder ud. Jutlandia modtog i mange år sendinger af opskåret træ, bl.a. fra Bække, via stationens læssespor. De mere forædlede udgående produkter skiftede efterhånden til lastbil, men stationsnær beliggenhed var en konkurrencefordel i opbygningsårene.

Brunkul, arbejdskraft og hverdag under besættelsen

Sønder Felding lå afsides for den militære infrastruktur og var ved frontlinjerne i dansk hverdagsproduktion: brunkul fra nærområdets lejer blev læsset i store mængder, og byen oplevede et inflow af arbejdere, som fandt job i lejerne eller ved omlastning. Besættelsesårene forløb relativt fredeligt i byen, men trafikken af brændsel satte spor i rutiner, vedligeholdelse og arbejdsdeling mellem station og private aktører. I samtidige beretninger fremhæves, at logistikken - vejning, vejledning, vognfordeling - krævede tæt koordinering på stationskontoret.

Et lokalt mellemspil: "Sønder Felding-slaget" 1942

Den 10. februar 1942 kom der på Forsamlingshuset til et voldsomt sammenstød mellem mødedeltagere fra DNSAP og lokale unge fra gymnastikforeningen, der mente, at deres faste træning havde fortrinsret til salen. Episoden er velkendt i lokalhistorien, ikke som jernbanebegivenhed, men som tidsbillede: samtidig med, at stationen og sporene håndterede hverdagens forsyninger, udspillede lokalpolitik og modstand sig få hundrede meter væk. Retssagen samme efterår med domme fra bøder til kortere fængsel understreger, at også små byer bar på krigstidens spændinger, mens stationsgangen fortsatte uforstyrret.

Kunder, varetyper og daglige rytmer

Stationens varespektrum var usædvanligt bredt: tørv og brunkul som bulkvarer; korn, foder og gødning via Skolegade-sporet; svin via folden; stykgods til byens detailhandel; maskindele og træ til industrien. Pakhuset var centrum for banepakker og stykgods. Den private varehusløsning gav plads til særstrømme - f.eks. sæsonbetonet foder - uden at klemme pakhusets generelle ekspedition. Krydsningssporene sikrede møde mellem tog, uden at godshåndteringen kvælede passagerdriften.

Driftsformer: fra damp over motorvogn til skinnebus

I mellemkrigstiden bar damp de fleste tog - også de blandede med både passager- og godsvogne. Fra slutningen af 1940'erne og ind i 1950'erne overtog motorvogne og skinnebusser en stadig større del af persondriften. For Sønder Felding betød det hyppigere betjening og kortere standsninger, mens gods fortsat blev trukket af damp- og senere diesellokomotiver. Skinnebussernes fleksibilitet passede til stationens rolle som lokalt omladningssted, hvor passagerer kunne korrespondere til rutebil eller cykle ud i oplandet.

Nedtrapning og omlægning efter 1960

I 1960'erne skiftede gods i stigende grad over på lastbil. Privatbanernes økonomi blev strammere, og TKVJ afviklede gradvist sporadgang, der ikke længere bar sig. Da "besættelses-sporet", der havde tjent sit formål i kulperioden, blev nedlagt i begyndelsen af årtiet. Andelssidesporet ved Skolegade holdt længere, fordi varestrømmene fortsat var tungt landbrugsrelaterede, men tyngdepunktet i transporten gled mod vej. TKVJ's lukning i 1968 blev et systemskifte: jernbanedriften ophørte, men byen stod med et modent erhvervsliv og vejforbindelser, der tog over.

Efter banens lukning blev stationsbygningen anvendt som rutebilstation og posthus. Banearealet blev udnyttet til en bred vej, der genbrugte banetracéets retlinjede forløb. Det tidligere varehus blev nedrevet, og en ny bygning opførtes på stedet. 

Erhvervseftermæle: træ, slagteri og kabelindustri

Træindustrien præger byens efterhistorie. Jutlandia på Fabriksvej (senere Industrivej) voksede til byens største arbejdsplads, overlevede brand i 1969, flyttede og blev del af et bredere koncernfællesskab; fabrikken blev delvist ramt af brand igen i 2009. Rationel, grundlagt efter salget af medejerandelen i Jutlandia, voksede hurtigt med parcelhusbyggeriets boom og flyttede fra Nørregade til nye haller syd for byen i 1970'erne; administrationen flyttede i 2011 til Herning. West Wood/Jeld-Wen fastholdt vindues- og dørproduktionen i byens nordlige ende. Dertil kom Danish Crowns slagteri og senere kabelproduktionen på Emtelle i Rationels gamle lokaler på Vardevej. At disse virksomheder kunne spire, hænger sammen med, at jernbanen tidligt trak varestrømme, kompetencer og infrastruktur til stedet.

Menneskerne bag industrien og byens markører

Entreprenøren Richard R. Nielsen var central i træindustriens udvikling - først i Jutlandia, siden i Rationel - med mange afledte arbejdspladser. I 2009 rejstes "Træmanden", en fire meter høj skulptur ved kirken, skabt af Jørgen Pedersen og doneret af Anna og Richard R. Nielsens Fond, som et anerkendende nik til den lokale trætradition. Fortællingerne om virksomhedsbrande, udvidelser og opkøb er industrihistorie; men underneden ligger jernbanens ældre lag: ramper, læssespor, varehuse og fold.


Stamdata for Sønder Felding Station

Byggeår1916
Åbnet1917.08.25 (Ekspedition af vognladningsgods fra 1916.11.24)
Nedlagt1968.03.31
StatusEksisterer stadig
ArkitektRobert Valdemar Schmidt
AdresseStrøget 23, 7280 Sønder Felding
StednavneforkortelseSf
Højdeplacering over havet15,7 meter
GPS koordinater55.942689,8.783330


Sønder Felding Station servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, beskrivelse af strækningen Troldhede-Kolding TKVJ 87,91917.08.251968.03.31



BBR Data for Sønder Felding Station

BBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.
BBR DATA hentet: 2020-05-21 23:25:19
BBR Højde over havet15,7 meter
BBR GPS koordinater55.94269259,8.78336893
BBR Byggeår eller konverteringsår1915
BBR Bebygget areal i alt100 m2
BBR Bebygget areal hovedbygningen100 m2
BBR Samlet boligareal170 m2
BBR Antal etager1



Billede af Sønder Felding Station

Billede af Sønder Felding Station.
Billede af Sønder Felding Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Sønder Felding Station.

Titel: - 1956 - Sønder Felding By
Person: Bygningsnavn: Sønder Felding By
Sted: Danmark, Jylland, Sønder Felding
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7280
By: Sønder Felding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B01773_004C.tif


Billeder af Sønder Felding Station

Billede af Sønder Felding Station.
Billede af Sønder Felding Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Sønder Felding Station.

Titel: - 1947 - Strøget
Person: Nielsen, Reich, fabrikant
Bygningsnavn: Nedrevet
Sted: Danmark, Jylland, Brande, Sønder Felding
Vejnavn: Strøget
Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 7280
By: Sønder Felding
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1947
Note: Id: L02597_032.tif


Kort over Sønder Felding Station

Historisk kort over Sønder Felding Station
Kort over Sønder Felding Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Sønder Felding Station
Kort over Sønder Felding Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Sønder Felding Station
Kort over Sønder Felding Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Sønder Felding Station
Kort over Sønder Felding Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Sønder Felding Station
Kort over Sønder Felding Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)


Litteratur for: Sønder Felding Station

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Jernbanehistorisk Årbog 93
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 93
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
93
64

Bane Bøger ApS
87-88632-42-3
Midtjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Midtjyske jernbaner
Niels Jensen
1979
116
København
J. Fr. Clausen
87-11-03904-3
Troldhedebanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Troldhedebanen
Helge Kjerside, Finn & Steen Christensen
2002
368
Lunderskov
Lokomotivklubben KLK
87-980484-1-4
Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift
Olaf Skov
2024
252

Olaf Skov
978-87-975142-0-7