Gøttrup Billetsalgssted med Sidespor (Gt) [1911-1924], en artikel om Gøttrup Billetsalgssted med Sidespor

Gøttrup Billetsalgssted med Sidespor på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Gøttrup Billetsalgssted var et mindre trafiksted på Thisted-Fjerritslev Jernbane i Han Herred i Nordjylland. Stedet blev etableret i begyndelsen af 1911 for at betjene beboerne i Gøttrup Sogn, selv om afstanden til den nærliggende stationsby Fjerritslev var relativt kort. Trafikstedets historie illustrerer, hvordan mindre jernbanefaciliteter blev etableret for at imødekomme lokale transportbehov, og hvordan disse funktioner ændrede sig over tid i takt med udviklingen i transportmønstre, økonomi og infrastruktur. Gøttrup Billetsalgssted lå cirka 3,5 kilometer nord for landsbyen Gøttrup og blot omkring to kilometer fra Fjerritslev station. På trods af denne korte afstand til en større station opstod der hurtigt et lokalt ønske om bedre adgang til jernbanen. Indbyggerne i sognet ønskede et stoppested tættere på deres bopæl, og jernbaneselskabet valgte derfor at etablere en mindre ekspedition med billetsalg og mulighed for ekspedition af mindre godsforsendelser. Billetsalgsstedet udviklede sig i første omgang til et aktivt trafiksted med både passagerer og mindre godstransporter. Senere ændrede stedet karakter og blev nedgraderet til trinbræt, hvilket betød, at billetsalget ophørte. Alligevel fortsatte stedet med at være en del af banens infrastruktur gennem flere årtier, og under den tyske besættelse fik området en særlig betydning i forbindelse med transport af ral.

Etableringen af billetsalgsstedet

I efteråret 1910 blev der opført et baneformandshus ved jernbanen i Gøttrup. Bygningen blev placeret syd for sporet umiddelbart øst for en overkørslen. Huset var relativt lille og havde et samlet areal på omkring 50 kvadratmeter. Baneformandshuset blev indrettet med flere funktioner. En del af bygningen fungerede som kontor, hvor der kunne sælges billetter og ekspederes banepakker. Dermed fungerede stedet i praksis som et billetsalgssted, selv om det ikke havde status som fuld station. Billetsalget blev varetaget af Else Marie Røge, som blev ansat som billetsælgerske. Hun modtog en løn svarende til en ekspeditrice ved de mindre stationer på banen, hvilket viser, at arbejdet blev betragtet som en væsentlig funktion. Ud over kontoret blev der i huset indrettet en lille ventesal til de rejsende. Ventesalen var blot ni kvadratmeter stor og havde bænke langs to af væggene.

Boligforhold i baneformandshuset

Den øvrige del af bygningen fungerede som bolig for baneformanden og hans familie. Boligen var beskeden og bestod af et køkken og en enkelt stue på omkring 13 kvadratmeter. På loftet fandtes et værelse af omtrent samme størrelse. Her boede ægteparret Røge sammen med deres ti børn. Boligforholdene var derfor meget trange, men sådanne forhold var ikke usædvanlige for jernbanepersonale ved mindre trafiksteder i begyndelsen af det 20. århundrede. Ved siden af hovedbygningen fandtes et udhus. Her var der indrettet toiletter, vaskerum og opbevaringsplads til brændsel. Disse faciliteter var nødvendige for at understøtte både bolig- og arbejdsfunktionerne ved billetsalgsstedet.

De første passagerer

Billetsalget ved Gøttrup begyndte officielt den 1. januar 1911. Allerede i de første måneder viste det sig, at efterspørgslen efter jernbanebetjening var større end forventet. I løbet af de første tre måneder blev der registreret 2.090 rejsende ved billetsalgsstedet. Det var et betydeligt antal for et så lille trafiksted og viste, at mange lokale havde behov for transport med jernbanen. Passagererne bestod hovedsageligt af beboere i de omkringliggende landbrugsområder, som benyttede jernbanen til rejser til handelsbyer, markeder og administrative centre. Jernbanen gjorde det muligt at nå længere afstande på kortere tid, hvilket havde stor betydning for mange i landdistrikterne.

Trafikudvikling i 1910'erne og 1920'erne

Selv om passagertallet i begyndelsen var højt, viste udviklingen sig ikke at være stabil på længere sigt. I begyndelsen af 1920'erne var antallet af rejsende faldet til omkring 3.000 årligt. Flere faktorer bidrog til dette fald. Afstanden til Fjerritslev station var fortsat relativt kort, og mange rejsende valgte derfor at benytte denne station i stedet. Samtidig begyndte rutebiler og forbedrede vejforbindelser gradvist at konkurrere med jernbanen. Da baneformand Niels Sørensen Røge og hans hustru senere valgte at fratræde deres stillinger, blev det besluttet at ændre trafikstedets status.

Nedgradering til trinbræt

Fra den 1. april 1924 blev Gøttrup Billetsalgssted nedgraderet til et almindeligt trinbræt. Denne ændring betød, at billetsalget ophørte, og at ekspeditionen af banepakker ikke længere fandt sted på stedet. Rejsende måtte herefter købe billetter direkte i toget hos togpersonalet. Nedgraderingen var et udtryk for, at trafikmængden ikke længere kunne retfærdiggøre en bemandet ekspedition. Samtidig blev de eksisterende faciliteter ændret. Der blev anlagt en cirka 30 meter lang perron, som bestod af en jordforhøjning med et lag grus på toppen. Denne type perron var almindelig ved mindre trinbrætter og krævede minimal vedligeholdelse.

Venteskuret ved trinbrættet

Som en del af ombygningen blev der opført et venteskur til passagererne. Skuret havde en enkel konstruktion og var udformet i en langstrakt H-form. På Thisted-Fjerritslev Jernbane fandtes der ikke standardiserede venteskure. Hvert trinbræt havde derfor ofte sin egen arkitektoniske løsning, hvilket gav banens stoppesteder et varieret udtryk. På fronten af skuret blev der monteret et bredt skilt med navnet Gøttrup. Skiltet var næsten en meter bredt og gjorde det muligt for togpersonalet at identificere stoppestedet på afstand. Venteskuret blev placeret omkring 20 meter nord for jernbanesporet og lå lidt lavere end banedæmningen.

Forholdene i venteskuret

Indvendigt var forholdene i venteskuret beskedne. Bygningen var udsat for fugt, og det var almindeligt, at smådyr som edderkopper og bænkebidere fandt vej ind i skuret. Med tiden forværredes skurets tilstand. Træværket blev slidt, og fugten gjorde det vanskeligt at holde bygningen i god stand. I banens sidste år blev skuret betragtet som så nedslidt, at det næsten blev anset for uforsvarligt at opholde sig i det i længere tid.

Trinbrætssignalet

Gøttrup Trinbræt var udstyret med et karakteristisk trinbrætssignal, som var typisk for Thisted-Fjerritslev Jernbane. Signalet bestod af en cirka tre meter høj pæl med en bevægelig vinge. For enden af vingen sad en rund skive, der var malet hvid med en rød ring. Når en passager ønskede at stige på toget, skulle man trække i et kraftigt jernhåndtag. Dette fik vingen til at svinge op, så skiven blev synlig for lokomotivføreren eller føreren af skinnebussen. Signalet gjorde det muligt at standse toget ved trinbrættet uden fast køreplan for stop.

Trafikken i 1930'erne

I løbet af 1930'erne fortsatte passagertallet med at falde. I driftsåret 1932-1933 blev der registreret omkring 1.200 rejsende til og fra trinbrættet. Stoppestedet blev i denne periode primært brugt af lokale beboere med behov for transport til Fjerritslev eller andre byer langs banen. Baneformandshuset blev fortsat anvendt som bolig for jernbanepersonale. I denne periode boede baneformand Kristoffer Christensen i huset.

Ralbanen under besættelsen

Under den tyske besættelse af Danmark fik området omkring Gøttrup en ny betydning i forbindelse med transport af byggematerialer til militære anlæg. I foråret 1944 anlagde tyskerne en cirka 17 kilometer lang bane med 900 millimeters sporvidde fra Klim Strand via Gøttrup til havnen ved Aggersund. Denne smalsporede bane blev anvendt til transport af ral, som skulle bruges til opførelsen af bunkers og andre militære anlæg langs Vestkysten. Ralbanen krydsede Thisted-Fjerritslev Jernbane i niveau godt 200 meter øst for baneformandshuset i Gøttrup.

Omlæsning af ral

For at sikre krydsningen blev der opsat et armsignal og en aflåselig træbom over det smalsporede spor. Samtidig blev der efter tysk krav anlagt et cirka 80 meter langt stikspor på nordsiden af hovedsporet. Formålet med dette spor var at muliggøre omlæsning af ral til normalsporede godsvogne. Ved siden af det normalsporede stikspor blev der anlagt et kurvet spor med 900 millimeters sporvidde, som førte direkte til omlæsningsområdet. Raltransporterne fortsatte frem til april 1945.

Efterkrigstidens ændringer

Efter krigen blev den smalsporede bane fjernet i 1946. Det normalsporede stikspor ved Gøttrup blev dog først taget op i 1952. I 1947 blev Brun udnævnt til baneformand i Gøttrup. Han var svigersøn til den tidligere baneformand Kristoffer Christensen. To år senere fik baneformandshuset installeret elektricitet. Det var den sidste af banens bygninger på strækningen, der blev elektrificeret. I april 1952 flyttede ægteparret Brun til Klim station. Kort efter besluttede jernbaneselskabet at sælge baneformandshuset i Gøttrup til en privat ejer.

I 2006 blev det gamle baneformandshus i Gøttrup total ombygget og boligarialet næsten tredoblet. Det er i dag ikke muligt at se at den nuværende bygning har slægtskab med den oprindelige bygning ud over at den stadig har gavl ud til den oprindelige jernbane.