Aarslev Privat Sidespor, en artikel om Aarslev Privat Sidespor
Aarslev Privat Sidespor – til brug for Aarslev Teglværk
Aarslev Privat Sidespor var et af de mange små, som i anden halvdel af 1800-tallet blev anlagt langs de danske hoved- og sidebaner for at understøtte den lokale industri. Sidesporet åbnede den 5. marts 1873, og anlægsarbejdet blev afsluttet under et vist tidspres – sporskiftet blev først lagt i den 3. marts, blot to dage før den første officielle anvendelse. Sidesporet var privat og blev anlagt til brug for Aarslev Teglværk for at sikre en effektiv transport af teglværkets produkter. Med en beliggenhed kun ca. 2 km fra Brabrand Station på den østjyske længdebane blev det en praktisk løsning for vognladningsgods, hvor ekspedition og administration skete via stationen i Brabrand.Baggrunden for anlægget af Aarslev Privat Sidespor
I 1870'erne var jernbanen blevet det dominerende transportmiddel for tungt gods som tegl, sten, korn og andre bulkvarer. For teglværker som det i Aarslev var det vigtigt at kunne sende produkterne hurtigt og sikkert ud til de voksende byer, hvor byggeaktiviteten var stigende. Jernbanen gjorde det muligt at transportere større mængder tegl til markeder i hele Østjylland og videre ud i landet, hvilket var en væsentlig forbedring i forhold til hestevogne, der tidligere havde været det primære transportmiddel.Teglværket i Aarslev lå tæt ved banen mellem Aarhus og Langå, men uden et sidespor ville transporten skulle foregå med hestevogn ad landevejen til Brabrand. Ved at etablere et privat sidespor direkte op til værket blev det muligt at køre vognladningsgods direkte til og fra produktionen. Det var en løsning, der ikke blot sparede tid, men også reducerede slid på vejnettet og minimerede afhængigheden af hestetrukne transporter.
Historien om Aarslev Teglværk
Aarslev Teglværk blev grundlagt omkring 1860 af nogle mænd fra Aarslev i beskedent omfang. Blandt de tidlige initiativtagere var Hans Kjeldsen (senere grundlægger af Aarslev Sav- og Hammerværk) og Rasmus Andersen (kendt som Ras Kræmer), ejer af Aarslev Mølle. Også den velstående gårdejer Mikkel Sørensen havde økonomisk deltagerrolle i oprettelsen af teglværket. Omkring år 1872 blev Hans Broge medejer – og kort tid efter eneejer – af teglværket. Under Broges ledelse voksede produktionen betydeligt. Antallet af ansatte kom op på omkring 120–130 mand, og produktionen blev så intens, at statsbanerne lagde et sidespor direkte til teglværket. I år 1901 lukkede Hans Broge teglværket og flyttede produktionen til Tilst, hvilket markerer afslutningen på Aarslev Teglværks aktivitet og trinbrættet blev lukket den 30. september 1901.Anlægsarbejde og etablering
Arbejdet med at anlægge Aarslev Privat Sidespor blev gennemført i vinteren 1872-73 og stod færdigt i starten af marts 1873. Den korte frist for færdiggørelsen betød, at sporskiftet blev lagt blot to dage inden den officielle åbning, hvilket understreger, at projektet blev gennemført under et vist tidspres for at være klar til teglværkets produktionssæson.Selve sporet blev udført som et enkeltsporet stikspor med manuel betjent sporskiftetilknytning til hovedbanen. Typisk var sådanne private sidespor enkle i deres opbygning: et hovedspor, en sikkerhedsafstand mellem sidespor og produktionsbygninger og en tilstrækkelig læsseplads til at håndtere vognladningerne. Sporet blev ikke udstyret med bygninger, men der blev lavet en læsserampe, som gjorde det muligt at laste tegl direkte på banevognene.
Drift og anvendelse
Aarslev Privat Sidespor blev primært anvendt i sommerhalvåret, fra 1. april til 30. september, hvor teglværkets produktion var på sit højeste. Dette var almindeligt for teglværker, da produktionen i vinterhalvåret ofte blev indstillet eller stærkt reduceret på grund af frost og vejrlig, der gjorde det vanskeligt at grave, tørre og brænde leret.Vognladningsgodset bestod af mursten, tagsten og andre teglprodukter, som blev sendt til byggepladser og handlende i Aarhus og omegn. Transporten foregik i godsvogne, hvor varerne blev håndteret manuelt. Returlæs bestod af kul til teglværkets ovne eller andre råvarer nødvendige for produktionen.
Da sidesporet var privat, var det teglværket selv, der stod for vedligeholdelsen af sporet samt betaling for brug af jernbanenettet gennem aftaler med jernbaneselskabet. Brabrand Station stod for den administrative ekspedition, herunder fakturering, planlægning af vogne og kontakt med jernbanedriften.
Betydning for lokalområdet
Anlæggelsen af Aarslev Privat Sidespor havde en betydelig betydning for både teglværket og lokalområdet. Det gjorde det muligt for Aarslev Teglværk at udvide produktionen og sikre en mere stabil levering til kunderne. Den forbedrede logistik havde en afsmittende effekt på beskæftigelsen, da et mere effektivt produktions- og distributionsapparat kunne skabe grundlag for flere arbejdspladser og dermed styrke økonomien i lokalsamfundet.Stamdata for Aarslev Privat Sidespor
Byggeår | 1873 |
Åbnet | 1873.03.05 |
Nedlagt | 1901.09.30 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 36,1 meter |
GPS koordinater | 56.165058,10.071119 |
Aarslev Privat Sidespor servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Aarhus-Randers | DSB | 59,2 | 1862.09.04 | I drift |
Kort over Aarslev Privat Sidespor

Kort over Aarslev Privat Sidespor - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Aarslev Privat Sidespor - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Aarslev Privat Sidespor - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Kort over Aarslev Privat Sidespor - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Kort over Aarslev Privat Sidespor - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)